Danskerne har kåret deres yndlingsord

Det kan bruges om stort og småt, og flere burde tage ordet til sig, mener danskerne.

Det bruges til at udtrykke, at man er ligeglad med noget, eller at det ikke har nogen betydning - pyt!

Men noget tyder på, at det lille ord på tre bogstaver er alt andet end ligegyldigt for danskerne, der netop har kåret det til deres yndlingsord 2018. Det skriver Dansk Biblioteksforening, der har stået bag afstemningen, i en pressemeddelelse.

Det var et resultat, der kom en smule bag på foreningens formand, Steen Andersen, men han kan alligevel godt se, hvad der er tiltaler danskerne.

- Jeg synes, det er et rigtig spændende valg, som udfordrer tidsånden. Vi har stress og har en tendens til at brokke os lidt rigeligt, men man skal huske at sige: "Pyt med det" en gang imellem, siger han.

Kålhøgen og lurendrejer

Forud for afstemningen har alle kunnet nominere deres yndlingsord. Og blandt flere end 1500 nominerede ord blev 9 udvalgt til afstemningen.

Udover pyt, var det ord som anstændig, dvæle, hæsblæsende, kissejav, krænkelsesparat, kålhøgen, lurendrejer og tak, der var med i opløbet.

Men med 28 procent af stemmerne blev det altså pyt, der løb med sejren.

- Jeg tror, man har tænkt, at det var et ord, der udfordrer vores hverdag og peger os i en lidt anden retning. Livet handler om andet end at sidde i kø ved bageren, i bilen eller andre steder. Så jeg synes, det er et godt ord, siger Steen Andersen.

Afstemning

Ordets betydning har ændret sig

Steen Andersens bud er ikke helt ved siden af, hvis man spørger Sabine Kirchmeier, som er direktør ved Dansk Sprognævn.

Hun fortæller, at 'pyt' før i tiden blev brugt, hvis man skulle udtrykke foragt eller hån - at nogen eller noget var ligegyldigt for én. Sådan er det ikke længere.

- Mens ordet tidligere har været brugt i mere nedladende sammenhænge, er det i dag i højere grad et udtryk for rummelighed. Alting skal gå hurtigere i dag, og derfor har vi brug for at være tilgivende, når tingene går galt, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke længere et udtryk for ligegyldighed, men snarere overbærenhed.

- Det kan være både små og store ting - for eksempel spildt mælk eller en irriterende kollega, siger Camilla Westersø Olsen til TV 2. Hun mener, at det gode ved ordet er, at det kan bruges i mange situationer.
- Det kan være både små og store ting - for eksempel spildt mælk eller en irriterende kollega, siger Camilla Westersø Olsen til TV 2. Hun mener, at det gode ved ordet er, at det kan bruges i mange situationer. Foto: TV 2

Fra en dyb brønd til en lille ligegyldig pyt

Ordet stammer oprindeligt fra latin og betyder ’brønd’.

Siden er ordet fladet ud og blevet til ’vandpyt’, men om der er nogen sammenhæng mellem ordets egentlige betydning og det udtryk, vi så ofte bruger, når vi trækker på skuldrene, vides ikke, fortæller Sabine Kirchmeier.

- En gang imellem er vi tilbøjelige til at hidse os op i trafikken i stedet for bare at sige:
- En gang imellem er vi tilbøjelige til at hidse os op i trafikken i stedet for bare at sige: "Pyt, det gider jeg egentlig ikke lade mig mærke med" og så komme videre, siger Ryan Sjølund til TV 2. Foto: TV 2

Hun har dog et forsigtigt gæt.

- En vandpyt er jo ingenting i forhold til et stort hav eller en sø. Det er tænkeligt, at det handler om, at det er noget, man ikke behøver at tage sig af, og at det er derfor, vi bruger ordet, som vi gør.

Populært i udlandet

Om ordet med tiden kan blive så populært, at det bevæger sig udenfor landets grænser, vil tiden vise. Men det var det, der skete for det danske ord hygge.

Det resulterede i, at ordet sidste år blev optaget i den berømte ordbog Oxford English Dictionary (OED), mens det blev populært at dyrke hyggen på den danske måde.