Privat plejehjem skruer helt ned for pillerne til demente: - Her giver vi kærlighed

- Min mor er kommet i paradis, siger Merete Schrøder. Hendes mor er en af beboerne på Dagmarsminde.

Omsorg, kærlighed, øjenkontakt og masser af kram.

Det er opskriften på det gode liv for mennesker med svær demens.

I hvert fald hvis man spørger May Bjerre Eiby.

Hun er leder og sygeplejerske på Dagmarsmindes private plejehjem for svært demente i Græsted, hvor man har taget en anderledes metode i brug for at gøre livet bedre for beboerne.

Siden stedet åbnede for to et halvt år siden, har man i samarbejde med en læge reduceret det daglige medicinforbrug per beboer. Markant.

Og nu har man nået en ny milepæl, fortæller May Bjerre Eiby i ‘Go’ morgen Danmark’.

På Dagmarsminde får beboerne i gennemsnit kun 1,4 forskellige slags medicin i døgnet, siger lederen. 

Til sammenligning får hver femte ældre demente i gennemsnit 10 lægemidler om dagen.

I stedet for eksempelvis blodfortyndende medicin får beboerne masser af motion. Og antidepressiver bliver i nogle tilfælde erstattet med kram, aktiviteter og kælen med husets terapihund, Trolle.

- Vi erstatter de ting, pillerne skulle gøre, med masser af bevægelse og omsorg. Her giver vi kærlighed, og det virker, siger May Bjerre Eiby.

Medicin gjorde mor sløret

Nogle af dem der er meget begejstrede for Dagmarsmindes metoder, er Ingrid Lindberg og Merete Schrøder.

Begge deres mødre er svært demente og bor på Dagmarsminde. 

For Ingrid Lindberg er den store forskel, at hendes 88-årige mor, Grete, har fundet ro.

88-årige Grete underviser sine medbeboere i gymnastik. Det giver hende livsglæde og holder helbredet ved lige.
88-årige Grete underviser sine medbeboere i gymnastik. Det giver hende livsglæde og holder helbredet ved lige. Foto: Liz Margerum /Dagmarsminde

Før var hun stresset over ikke at kunne finde hoved og hale i ting og i sorg efter sin mands død. Men sådan er det ikke længere.

- Da medicinen blev trappet ned, blev hun mere rolig og nærværende. Hun brugte udtrykket, at hun kunne "mærke sig selv igen". Jeg oplevede, at medicinen gjorde hende sløret, hvor hun nu er klar, siger Ingrid Lindberg.

Stemningen gør forskellen

Merete Schrøder er enig. Plejehjemmets stemning gør noget særligt for hendes 84-årige mor.

- Her er så meget omsorg, at man bliver glad i ægget. Jeg kan mærke, at min mor føler sig hjemme, siger hun.

84-årige Inger til højre er på tur i skoven med sin veninde Lis.
84-årige Inger til højre er på tur i skoven med sin veninde Lis. Foto: Dagmarsminde

Før moderen, Inger, flyttede til Dagmarsminde, var hun gnaven, træt af livet og svær at omgås.

- Det var lidt en belastning at være sammen med hende. Man blev i dårligt humør. Men nu griner hun, og hun har fået veninder, hun taler om. Det er jo fantastisk i den alder, fortæller Merete Schrøder.

- Min mor er kommet i paradis, siger hun.

Præg på fremtidens demenspleje

Historierne om Inger og Grete er ifølge May Bjerre Eiby ikke unikke på Dagmarsminde.

Stedet var først i Danmark til at udfase alle beboere af antipsykotisk og sløvende medicin, som er en del af standardrecepten for demente.

I september sidste år blev stedet tilmed omdrejningspunktet i et ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet.

Inger sammen med plejehjemmets hund Trolle. Han er en af de omsorgstiltag, der erstatter medicin på Dagmarsminde.
Inger sammen med plejehjemmets hund Trolle. Han er en af de omsorgstiltag, der erstatter medicin på Dagmarsminde. Foto: Dagmarsminde

May Bjerre Eiby tror på, at omsorg som 'primær behandlingsform' kan blive fremtiden inden for dansk demenspleje, hvis det står sort på hvidt, at det har en effekt.

- Vi håber at bekræfte i en videnskabelig sammenhæng, at det kan mindske demenssymptomer, at vi fokuserer intensivt på omsorg. At vores beboere får et bedre og muligvis også længere liv af det, siger hun.

Svært ved at udtrykke smerte

Dagmarsminde er ikke alene om at sætte medicin på dagsordenen. 

Op mod hver femte ældre med demens dagligt får mere end 10 forskellige lægemidler. Det viser de seneste tal fra Nationalt Videnscenter for Demens. 

Grunden til, at demensramte får mere medicin, skal findes i, at de har svært ved at give udtryk for blandt andet bivirkninger og smerter, forklarer centerleder Gunhild Waldemar.

Hvad er demens?

Demens er en samlet betegnelse for en række symptomer, der viser sig, når hjernen bliver svækket af sygdom.

Flere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens.

Cirka 87.000 har demens herhjemme, heraf er knap 3000 under 65 år.

Hver dag får 20-25 personer i Danmark stillet en demensdiagnose.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.

TV 2 sætter i hele uge 36 fokus på demens med overskriften 'Husk livet'.

- Derfor bør man være ekstra opmærksom på ændringer i helbredet, så personen med demens hverken får for lidt eller for meget medicin, siger hun. 

Ifølge videnscenteret er det en problemstilling, Sundhedsstyrelsen netop har taget op. 

Her har man sendt en ny national klinisk retningslinje i høring.

Høringen foreslår, at en læge regelmæssigt skal gennemgå den dementes medicin og vurdere, om patienten fortsat behøver lægemidlerne. På den måde vil patienten ikke få medicin, der ikke er brug for, lyder det i hørelsen.