Hendes mor begik selvmord alene: - Hvorfor måtte jeg ikke være der for hende

Lise Pedersens 85-årige mor valgte at dø, mens hun selv kunne tage beslutningen.

- Hvorfor måtte jeg ikke være der for hende, da min mor havde allermest brug for mig?

Sådan spørger 58-årige Lise Pedersen.

Hun er vred. Vred og frustreret over, at hendes mor følte sig tvunget til at gennemgå sine sidste øjeblikke alene.

For som Lise Pedersen ser tingene, var det slet ikke nødvendigt, fortæller hun i 'Go' morgen Danmark'.

Lise Pedersens mor valgte at tage sit eget liv som 85-årig. 

Hun var træt, plaget af diverse sygdomme og havde for længst besluttet sig for, at hun selv ville afgøre, hvornår livet skulle slutte. Mens hun stadig kunne. Men fordi aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, vidste hun, at hun måtte planlægge og gøre det selv, lyder det.

Så det gjorde hun. Lise Pedersen kunne ikke være der. Det ville have været på kant med loven.

- Jeg ville så gerne have siddet ved hende og holdt hende i hånden. Det gør mig vred, og jeg ville ønske, at jeg havde haft muligheden, siger hun.

Det er fire uger siden, at livet sluttede for Lise Pedersens mor.

Men i dag er hendes historie måske mere aktuel, end nogensinde før.

Familien er frustrerede og vrede

Lise Pedersens mor er blevet en del af retssagen mod den tidligere danske læge Svend Lings.

Hendes mor søgte nemlig hjælp hos den tidligere læge, da hun besluttede sig for at gøre en ende på sit liv.

Han valgte at rådgive hende, og derfor er Svend Lings nu tiltalt for brud på Straffelovens paragraf §240, der handler om at assistere nogen i at begå selvmord.

Den tiltale frustrerer Lise Pedersen. Faktisk er hele familien vred over, at moderens død bliver brugt, mod ham, de mener, var en hjælp.

- Det har vi det enormt dårligt med. Vi er jo fuldstændig klar over, hvordan vores retssystem fungerer. Men følelsesmæssigt er vi enormt frustrerede og vrede over, at hun bliver brugt mod ham.

Begge hendes forældre havde selv truffet beslutningen om, at de selv ville ende livet, hvis det ikke længere føltes værdigt. Hendes far nåede det ikke. 

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livsliniens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Han døde på et plejehjem.

Skal sundhedsvæsenet hjælpe?

Hvis man gerne vil dø, fordi livet ikke føles værdigt længere, så synes Lise Pedersen, det er på sin plads, at sundhedsvæsenet hjælper til.

- Det er en fuldstændig naturlig del af lægegerningen, at man er med til at lindre, så langt man kan. Og afslutte på en fredfyldt måde. Sådan blev det for min mor, og det er jeg, ligesom hun var, Svend Lings taknemmelig for.

- Min mor ville dø, mens hun selv kunne tage beslutningen, siger Lise Pedersen.

Det havde ifølge datteren været et udtalt ønske fra forældrene i mange år.

- De mente, at når livet ikke længere er værdigt at leve, og man ikke længere ønsker det, så er det en ret, at man selv kan afgøre, hvornår det skal slutte, siger hun.

Svært at afgrænse dødshjælp

Svend Lings er ikke den eneste, der mener, at det burde være lovligt at assistere mennesker, som gerne vil slutte livet. Resten af de foreløbigt 4.847 personer, der har underskrevet et borgerforslag om aktiv dødshjælp, bakker op. 

Faktisk var 79 procent af danskerne for aktiv dødshjælp, da TV2 lavede en megafonmåling for to år siden.

Men sådan kan vi ikke indrette vores samfund, mener Morten Bangsgaard fra Etisk Råd.

- Det går ikke. Livets ukrænkelighed er helt fundamental. Og ved at indføre aktiv dødshjælp og altså lovliggøre det, så gør vi os som mennesker til herrer over liv og død, lyder det.

Officielt har Etisk Råd ikke taget stilling til aktiv dødshjælp siden i 2012. Dengang var holdningen på grund af sagens etisk udfordrende natur, flersidig og afhang af, hvilke faktorer der spiller ind.

Siden er der sket flere udskiftninger af rådets medlemmer, som har meget blandede meninger.

Et af argumenterne mod aktiv dødshjælp, som Morten Bangsgaard fremhæver, er, at man i Holland, som indførte aktiv dødshjælp i 2001, har udfordringer med at skelne.

- Når man først har åbnet op, så bliver det rigtig svært at afgrænse hvor få eller hvor mange, der kan tilvælge aktiv dødshjælp, siger han.

Et fornedrende overgreb

Lise Pedersen mener til gengæld, at når Holland oplever mange flere mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp, end forventet, så er det et udtryk for, at der er et behov for den mulighed.

Hendes holdning til aktiv dødshjælp er den samme, som hendes afdøde forældres. 

- Jeg er helt klar over, at der er etiske gråzoner. Men i deres tilfælde, hvor de ikke længere fandt livet værdigt, der støtter jeg dem. Min mor plejede at sige til mig: "Alderdommen er et fornedrende overgreb", siger Lise Pedersen. 

Selv er hun ikke i tvivl om, hvorvidt hun selv ville gøre brug af aktiv dødshjælp.

- Hvis jeg nåede dertil, hvor der kun var uværdige stunder, smerter eller ikke noget perspektiv tilbage i livet, så ville jeg helt klart vælge det, siger hun.

Afstemning