Sådan snyder skattesvindlere statskassen for milliarder

Borgere og virksomheder snyder hvert år den danske stat for milliarder. Her er et indblik i nogle af deres metoder til at undgå at betale skat.

Danskernes skattegæld er vokset til mere end 100 milliarder kroner, og virksomheder snyder mere end nogensinde før.

I mere end et år har TV 2 afsløret, hvordan skattesvindlere udnytter den mangelfulde kontrol i Skat- og Erhvervsstyrelsen. For nogle har det været et regulært tag-selv-bord, mens andre er blevet nødt til at gå fra hus og hjem.

Men hvordan bærer skattesvindlerne sig egentlig ad? Det vil vi forsøge at give svaret på her, hvor vi vil se nærmere på seks konkrete metoder, som svindlerne benytter sig af.

Forsvundne direktører

square to 16x9
Iben Høyer og den forsvundne direktør Foto: TV 2

Én af de mest gængse metoder til skattesvindel, som hvert år koster statskassen enorme beløb, er, når kriminelle skjuler sig i selskaber bag stråmænd og forsvundne direktører.

Sådan en sag blev Iben Høyer fra Biersted i Nordjylland hvirvlet ind i, da hun tog kampen op mod et internationalt netværk af skattesvindlere. Hun havde nemlig overdraget sit transportfirma til en mand, som viste sig at være forsvundet.

En revisor løb væk, da TV 2 ville spørge hende om en forsvunden direktør.
En revisor løb væk, da TV 2 ville spørge hende om en forsvunden direktør. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

En revisor i København havde formidlet kontakten til den forsvundne direktør. Herefter havde revisoren ifølge Iben Høyer hvidvasket penge i hendes gamle transportfirma.

TV 2 fulgte Iben Høyers jagt og fandt en af bagmændene, som havde overført millioner af kroner ulovligt til udlandet.

Kædesvig: sådan foregår det

Kædesvig er en måde at snyde i skat.

Kriminelle opretter selskaber, typisk indenfor rengøring, håndværk eller transport.

I det første selskab udføres reelt arbejde, men for at undgå at betale skat af indtægterne skjuler bagmændene sig bag fiktive direktører, såkaldte stråmænd.

Så fører de indtægterne fra det første selskab gennem flere andre selskaber, inden de til sidst overfører pengene til sig selv.

Når myndighederne opdager, at der ikke er betalt skat, er det for sent.

Pengesporet er svært at følge, stråmandsdirektørerne er ofte forsvundet, og der er ingen spor af bagmændene.

Pengene stammede fra en slags skattesvindel, som hedder kædesvig, som er en af de former for skattesnyd, som statskassen mister flest penge på. Sidste år opdagede Skat kædesvig for 794 millioner kroner, det højeste beløb nogensinde.

Det viste sig, at revisoren var i forbindelse med en forretningsmand i Korsør, som havde stillet sine konti til rådighed for skattesvindlere.

TV 2 fik adgang til de hemmelige konti og kunne se, at millioner fra kædesvig var overført fra forretningsmanden til konti i Tyrkiet.

En hvidvaskekspert konkluderede, at forretningsmanden havde overtrådt flere love, men forretningsmanden afviste, at han havde gjort noget ulovligt.

- Jeg mener, det har været helt reelt, det hele, sagde han.

Historien var bare en af flere artikler om forsvundne direktører og kædesvig. Erhvervsministeren har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvor han afsatte 80 millioner kroner til mere kontrol. 

Skattefidusen i Hellerup

square to 16x9
"Palæet" på Bernstorffsvej Foto: TV 2

Skatteregler bliver brudt som aldrig før, viser tal fra Skat. Hvert år snyder små og mellemstore virksomheder staten for 7,2 milliarder kroner i skat.

En del af den svindel omfatter et meget simpelt trick, som en ejendomsspekulant fra Hellerup havde opdaget. På skjult kamera afslørede han, at han havde flyttet sin kones adresse til en villa, som de var ved at sælge, for at slippe for en skatteregning på fire millioner kroner.

TV 2 blev inviteret på en rundvisning i villaen, men allerede på køreturen hen til villaen indrømmede ejendomsspekulanten på skjult kamera, at konen reelt aldrig var flyttet derned.

Ejendomsspekulant indrømmer på skjult kamera, at han har flyttet sin kones adresse proforma, for at undgå at betale skat. Video: Niels Lykke Møller
Skat åbnede en sag mod ejendomsspekulanten Allan Kurt Sørensen efter TV 2s omtale af skattefidusen.
Skat åbnede en sag mod ejendomsspekulanten Allan Kurt Sørensen efter TV 2s omtale af skattefidusen. Foto: TV 2

Skatteministeren i samråd

Skat indrømmede, at det var et kontrolområde, der ikke blev prioriteret. Det mødte kritik fra flere skatteordførere.

- Der er en meget lemfældig kontrol på området, og det er en provokation, når man ser jeres indslag, sagde Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, og indkaldte skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd om sagen.

Udnytter problemerne i Skat

square to 16x9
Udnytter problemerne i Skat Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

En anden metode til at undgå at betale skat er den mest simple af alle, nemlig helt at lade være med at betale skat.

Mange danskere har udnyttet, at inddrivelsen i Skat ligger i ruiner efter den såkaldte EFI-skandale.

I en række artikler afdækkede TV 2, ved hjælp af data fra tusindvis af opslag i Tingbogen, samtlige danske ejendomme, hvor Skat havde gjort udlæg.

Hvis ejendommens ejer skylder penge i skat, kan myndighederne nemlig gøre udlæg i ejendommen. Det viste sig, at Skat havde gjort udlæg i knap 12.000 ejendomme for lidt over tre milliarder kroner.

I kortet herunder kan man se de 100 største udlæg, som alene tegnede sig for lidt under en tredjedel af Skats samlede udlæg i fast ejendom per 1. marts 2017, nemlig cirka 750 millioner kroner.

Oplysningerne fra Tingbogen førte til en række artikler. Det viste sig nemlig, at en stor del af skyldnerne var stukket af til udlandet.

Flytter til udlandet med skattegæld

Udlandsdanskere har gæld til staten på over otte milliarder kroner. Halvdelen af beløbet, nemlig fire milliarder, er den skattegæld, som kun 926 personer er rejst til udlandet med. Fordi skatteskyldnerne er svære at finde, regner staten med blot at kunne inddrive omkring to procent af gælden.

TV 2 fandt dog en dansker, som ifølge Skat skyldte 3,5 millioner kroner i en villa til 12 millioner kroner med egen pool og udsigt over bugten i den lille spanske by Moraira.

Til spørgsmålet, om han havde tænkt sig at betale sin skattegæld, svarede han:

Jeg har aldrig været grådig!

Den schweiziske rigmandsby Lugano ved foden af Alperne.
Den schweiziske rigmandsby Lugano ved foden af Alperne. Foto: TV 2

Flere skatteskyldnere havde bosat sig i rigmandsbyen Lugano i Schweiz, blandt andre eks-milliardæren Peter Halvorsen, som ifølge Skat skyldte op til fem millioner kroner til den danske stat.

Hernede kunne de danske myndigheder ikke nå Peter Halvorsen, som ikke havde pligt til at oplyse sin udenlandske adresse, på trods af milliongæld til staten.

Men tilsyneladende havde Peter Halvorsen ikke problemer med at rejse til Danmark, for på en golfbane i Holbæk fandt TV 2s reporter ham i færd med at pakke sit golfgrej ud af sin bil.

Peter Halvorsen havde ingen kommentarer, da TV 2's reporter mødte ham ved Holbæk Golfklub Video: Niels Lykke Møller

Tilbage i Lugano, på en bakke med udsigt over søen, bor den danske advokat Jeffrey Galmond, som ifølge Skat skylder den danske stat hele 196 millioner kroner. Et forhold, som Jeffrey Galmond dog bestrider, og som han ikke var synderligt interesseret i at tale om, da TV 2s reporter fandt ham bag rattet i sin hvide Maserati-sportsvogn.

TV 2 opsøger en dansker som ifølge Skat skylder 196 millioner kroner. Video: Emil Ellesøe Ditzel

Den schweiziske regering mente ikke, det var deres problem at inddrive skattegæld hos udlandsdanskere bosat i landet, og har ikke villet lave en aftale med Danmark om hjælp til inddrivelse af skatter.

Sådanne aftaler har Danmark ellers med alle større vesteuropæiske lande.

Det fik skatteminister Karsten Lauritzen til at udtale, at den schweiziske regering burde skamme sig.

På gaden på grund af 8.335 kroner

square to 16x9
Sonny Hansen foran det hus, han ikke længere ejer. Foto: Claus Bie / Skat

Det viste sig, at mens Skat havde skåret kraftigt ned på den afdeling, som skulle gå efter udenlandske storskyldnere, var indsatsen anderledes hård mod dem, som skyldte meget lidt.

Sonny Hansen kunne således bare kigge på, mens kommunen sendte hans hus på tvangsauktion på grund af en gæld på 8335 kroner, som han skyldte i ejendomsskat.

- Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe i mit hoved, at det er sådan en som mig, de går efter, sagde Sonny Hansen.

Jørgen Larsen blev indlagt på hospitalet, og kunne ikke betale sin gæld på 8.700 kroner.
Jørgen Larsen blev indlagt på hospitalet, og kunne ikke betale sin gæld på 8.700 kroner. Foto: TV 2

Det førte til en regulær seerstorm, da vi senere fortalte historien om Jørgen Larsen, som sad i samme situation. Han blev dog reddet fra tvangsauktion i sidste øjeblik.

En bornholmsk seer havde nemlig set ham i TV 2 Nyhederne og lagde de 8700 kroner ud, som Jørgen Larsen skyldte Skat.

Skatteskyldnere fik meldepligt

Efter artiklerne blev der afsat 175 millioner kroner til en arbejdsgruppe, der blandt andet skulle inddrive gæld hos udlandsdanskere. Derudover har skatteskyldnerne nu fået meldepligt og skal fremover fortælle Skat, hvor de flytter hen i udlandet.

Socialdemokratiet ændrede desuden holdning til nedsættelse af en skattekommission med direkte henvisning til artiklerne. 

Overflyttede aktiver til nyt selskab

square to 16x9
Konditorikæden Taffelbay ligger blandt andet her på Strandvejen i Hellerup. Foto: TV 2

Også virksomheder viste sig at udnytte Skats problemer.

På Strandvejen i Hellerup havde ejerne af konditoriet Taffelbay undladt at betale skat i halvandet år. De skyldte 7,1 millioner kroner, men lod skatteregningen blive i et gammelt selskab, mens konditorierne fortsatte i et nyt.

Danske virksomheder skylder 28,9 milliarder kroner til staten. De udnytter ifølge Kammeradvokaten, at Skat har problemer.

- Der er rigtig meget, der tyder på, at Taffelbay har udnyttet, at Skat ikke har haft en effektiv inddrivelse, sagde Boris K. Frederiksen fra Kammeradvokaten, som var kurator i Taffelbays konkursbo.

Ejerne af Taffelbay havde taget alt det, som rent faktisk udgjorde selve kæden - ansatte, lejemål, varelager, maskiner - og lagt det i et nyt selskab, imens gælden til det offentlige blev i det gamle.

TV 2 ville meget gerne have talt med ejerne, men de havde ikke nogen kommentarer og henviste til deres advokat.

I en mail skrev advokaten, at ejerne ikke skulle have fortsat driften i så lang tid uden at kunne betale deres skat.

- De har haft en – har det efterfølgende vist sig – urealistisk forestilling om, at de var i stand til at vende den økonomiske udvikling i selskabet, skrev advokat Michael Egholm.

Direktørernes fede fidus

square to 16x9
TV 2 har konstateret, at de største ulovlige kapitalejerlån er taget i Nordsjælland. Her er det billeder fra Vedbæk. Foto: TV 2

En af de mest brugte metoder til skattesnyd er direktører, som ulovligt overfører penge til sig selv fra deres firmaer. Den slags hedder ulovlige kapitalejerlån og har kostet statskassen dyrt.

TV 2 fortalte i en række artikler, at Folketinget endda har gjort det nemmere at snyde med ulovlige kapitalejerlån. Mange virksomheder behøver nemlig ikke længere have en revisor til at tjekke, om regnskaberne stemmer.

Ulovlige kapitalejerlån

Et kapitalejerlån er, når man tager penge ud af sin egen virksomhed, som ikke er løn eller udbytte.

Det er som udgangspunkt ulovligt, ifølge selskabsloven.

I 2017 blev det dog lovligt at låne penge i sin virksomhed, hvis der er frie reserver i virksomheden, at det er blevet godkendt på generalforsamlingen og at lånet er taget på markedsvilkår.

Ifølge skattelovgivningen skal lånet beskattes, uanset om det er lovligt eller ulovligt, ifølge selskabsloven.

Aktindsigter fra Erhvervsstyrelsen viste, at mange ulovlige kapitalejerlån var taget af direktører i Nordsjælland.

Nogle af de største ulovlige lån kom fra et brødrepar i Hellerup, som tilsammen havde overført over to millioner kroner til sig selv.

Men da myndighederne opdagede svindlen, var næsten alle deres papirer i firmaerne væk. Den ene bror sagde, at han havde mistet dem ved en oversvømmelse. Den anden, at papirerne blot var væk.

Begge brødres firmaer gik konkurs, men inden da nåede de altså at trække 2,1 millioner kroner ud til sig selv.

Ligesom 117.666 andre danske virksomheder havde brødrene fravalgt at få en revisor til at tjekke, om tallene i regnskaberne nu også stemmer. Hvis man får sit regnskab revideret, kan en revisor blandt andet se, om direktøren har taget et ulovligt lån.

Folketinget har villet gøre det lettere og mindre bureaukratisk at drive virksomhed i Danmark. Men en professor advarede om, at lempelserne også har haft andre og mere kedelige konsekvenser.

- Det er blevet nemmere at snyde i skat, efter at revisionspligten er blevet lempet, sagde Claus Holm fra Aarhus Universitet.

- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo at gøre det let for virksomhederne, sagde Brian Mikkelsen.
- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo at gøre det let for virksomhederne, sagde Brian Mikkelsen. Foto: TV 2

Rigsrevisionen ind i sagen

TV 2s research viste, at Erhvervsministeriet havde haft en afgørende rolle i udhulingen af Danmarks skattesystem.

For mens Skatteministeriet gang på gang fik skylden for problemerne i Skat, havde Erhvervsministeriet på de indre linjer modarbejdet Skats ønsker om mere kontrol og tilbageholdt afgørende advarsler for Folketingets politikere.

Rigsrevisionen gik herefter ind i sagen for at undersøge, om Folketingets politikere er blevet ført bag lyset.

Sort arbejde for 20 millioner

square to 16x9
Jørgen Dyhrberg fotograferet til Skive Folkeblad i september 2016. Foto: Jens Kristensen / Skive Folkeblad

Sort arbejde er vel nok den mest benyttede metode til at snyde staten for skattekroner. Og netop sort arbejde var også temaet, da TV 2 pludselig modtog en kortfattet mail fra en seer:

- I har i dag en historie om, at der bliver snydt massivt i skat. Jeg kan meget nemt fortælle, hvordan det gøres. Jeg har været selvstændig i 15 år og har lavet numre for cirka 20 millioner kroner i dette tidsrum.

Afsenderen af mailen, Jørgen Dyhrberg, havde i en årrække bygget parcelhuse over hele landet, og hans virksomhed omsatte for mange millioner.

De sorte kontanter flød ofte i hundredetusindvis, når han byggede et parcelhus.

- Det var uhyggeligt nemt. Folk kom jo ligefrem og tilbød, om jeg ikke skulle lave det halve af huset sort, når jeg byggede parcelhuse. Det var et slaraffenland, sagde Jørgen Dyhrberg.

Jørgen Dyhrberg kunne sælge sine huse billigere med sorte kontanter som en del af betalingen for husene. Når der ikke skulle afregnes moms, kunne alle nemlig spare penge. Derfor blev det også et konkurrencehensyn for ham. Han kunne bygge billigere end andre entreprenører.

Svindlen stod på i 15 år, og Jørgen Dyhrberg anslår, at han svindlede for mindst 20 millioner kroner.

Jørgen Dyhrberg afsonede i denne celle i Kragskovhede Fængsel.
Jørgen Dyhrberg afsonede i denne celle i Kragskovhede Fængsel. Foto: Jens Kristensen / Skive Folkeblad

Efter en fængselsdom på to år og ni måneder, fordi han havde snydt den lokale bank, Spar Mors, for 10 millioner kroner, blev Jørgen Dyhrberg dog klogere.

Han skrev til TV 2, fordi han undrede sig over, at skiftende regeringer har gjort det lettere for folk som ham at snyde ved at lempe revisionspligten.

- I dag kan du fravælge revision, hvis du har et mindre firma. I mine øjne beder man dem så direkte om at lave sorte penge. For det er de firmaer, som rigtig kan gøre det, for de bliver jo aldrig nogensinde kontrolleret.

Jørgen Dyhrberg er aldrig blevet dømt for det sorte arbejde, som han siger, han udførte. Han er dog klar til at tage sin straf for det, han har gjort.

- Jeg ville være træt af at skulle ind og ruske igen, men jeg tager mine tæsk for det, jeg har lavet. Og jeg synes jo, det er en vigtig historie.

Jørgen Dyhrberg sponsorerede den første fuldtidsprofessionelle spiller i Skive IK, nigerianeren Ayinde Lawal. Billedet er fra august 2009, kort inden Jørgen Dyhrberg kom i problemer.
Jørgen Dyhrberg sponsorerede den første fuldtidsprofessionelle spiller i Skive IK, nigerianeren Ayinde Lawal. Billedet er fra august 2009, kort inden Jørgen Dyhrberg kom i problemer. Foto: Casper Jacobsen / Skive Folkeblad

Milliarderne fosser stadig ud af statskassen

Siden EFI-systemet brød sammen i 2015, har Skatteministeriet forsøgt at rydde op i det enorme rod, som skatteindrivelsen i dag er blevet.

Den seneste såkaldte restanceredegørelse for første kvartal 2018 viser, at skattegælden er vokset til 111,4 milliarder kroner.

111.400.000.000 kroner.

Først i 2021 har Skat den nye organisation på plads i det projekt, som Skatteministeriet har døbt Fra én til syv styrelser.

De syv nye styrelser skal, ifølge planen, sikre en bedre inddrivelse og kontrol af danskernes skat.