Sprøjtegift mistænkes for at føre til kræft, men styrelse maner til besindighed

16x9
En landmand sprøjter sin mark nær Brande. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Et studie, som blev fremlagt forleden, skabte frygt for at børn, der er vokset op i nærheden af landbrug, har større risiko for at få kræft.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse maner til besindighed.

Det sker, efter at forskere onsdag fremlagde foruroligende nyt om sammenhængen mellem lovlige sprøjtegifte i landbruget og leukæmi hos børn.

- De foreløbige resultater fra en ufærdig undersøgelse af pesticider og sammenhæng med børneleukæmi er meget usikre og kan ikke påvise en årsagssammenhæng. Derfor: Bliv ikke bekymret på baggrund af studiet, hvis du er gravid, skriver Sundhedsstyrelsen på Twitter.

Minister nedsætter arbejdsgruppe

Forskerne er stadig i gang med at undersøge, om godkendte sprøjtegifte kan forårsage kræft i blodet hos børn.

Men de mener, at deres studie peger på, at børn kan have en øget risiko for leukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider. 

Resultaterne er foreløbige, men miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at følge det hele tæt.

- Jeg ser med stor alvor på indikationerne, og jeg vil have, at myndighederne er klar til at handle, sagde han fredag til TV 2

- Hvis der er dokumentation for, at disse stoffer giver børn kræft, så vil jeg ikke tøve et sekund med at forbyde dem.

Sprøjtegiftene bruges i landbruget i dag

Undersøgelsen udarbejdes af National Cancer Institute i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health.

De undersøgte sprøjtegifte er pendimethalin, bromoxynil, fluoxypyr og ioxynil.

Den sidstnævnte er forbudt, men i dag bruges tre af stofferne i landbruget.

Bromoxynil er under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre, og ifølge miljøministeriet presser Danmark på i EU for at forbyde stoffet hurtigst muligt.

Et halvt barn ekstra hvert år

Men selv om de foreløbige resultater er alvorlige nok i sig selv, maner også seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse til ro hos gravide og dem, der har bosat sig i nærheden af landbrug.

Og hos de politikere, der allerede står klar med krav om forbud.

- Set fra et folkesundhedsperspektiv er det måske lidt af en overreaktion, siger Johnni Hansen til TV 2.

Ud fra de tal, han har set fra undersøgelsen, handler det om ekstra halvt barn om året - eller et barn mere hver andet år - der udvikler leukæmi, efter at de ellers deres mor har boet nær landbrug og sprøjtegifte i sammenligning med andre børn.

- Det er jo alvorligt nok i sig selv, understreger seniorforskeren.

- Men der er langt større problemer i et samfundsmæssigt perspektiv. For eksempel får 2000 danskere om året kræft på grund af deres arbejde, og flere end 10.000 danskere får kræft, fordi de har røget, forklarer Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Den endelige videnskabelige resultater fremlægges i slutningen af 2018.