Unge dropper erhvervsskolerne på trods af reform

Ifølge regeringen er den faldende kurve knækket. Forsker er ikke enig.

Erhvervsskolereformen skulle øge interessen for erhvervsskolerne og få flere unge til at vælge en faglig uddannelse. Men tre år efter, at reformen trådte i kraft, kan det konstateres, at der er sket det modsatte, skriver Information.

Fra 2014 og frem til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse, viser tal fra undervisningsministeriet. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet en lille smule mindre, men det kan ikke forklare det markante fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det bekymrer eksperter og fagfolk.

I foråret søgte 0,9 procent flere elever direkte fra grundskolen ind på en erhvervsskole sammenlignet med sidste år, og det har fået undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sige, at den negative udvikling er vendt.

- Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne, sagde statsministeren på et pressemøde ved Venstres sommergruppemøde i august.

Men samlet set udgør rekrutteringen fra grundskolen kun en lille del af optaget på erhvervsuddannelserne og skal ses i lyset af det samlede fald i elevtallet.

- Vi skal jo huske, at det her skriver sig op imod en ambition om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2020, mens tallet skal ligge på 30 procent i 2025, siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl til TV 2. Peter Koudahl er en del af et omfattende forskningsprojekt for Undervisningsministeriet om virkninger og implementering af reformen.

Ifølge Ole Heinager, der er administrerende direktør på Next Uddannelse København og formand for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier – Lederne, er  det i høj grad de unge voksne, som ikke kommer direkte fra grundskolen, som "vi har mistet på reformen".

- Det er bekymrende, siger han til Information.

Undervisningsminister: - Der er stadig meget arbejde at gøre

Med reformen af erhvervsuddannelserne indførte man et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Karakterkravet skulle være med til at løfte niveauet og dermed få flere til at vælge erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, og det er ikke lykkedes, forklarer Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, til Information.

- Dels har vi ikke fået søgningen fra grundskolen i gang, og så er der stadigvæk for mange af de øvrige, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke opfylder adgangskravene og ikke kommer til at kunne opfylde dem.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver, at nogle af de unge voksne har valgt erhvervsskolerne fra efter reformen.

- Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre, siger hun til Information.

Peter Koudahl mener ikke, at kurven omkring flere på erhvervsuddannelserne er knækket.

- De knapper, der er skruet på gennem mange år i erhvervsuddannelsessystemet, har ikke haft de ønskede resultater. Vi uddanner jo faktisk historisk få i øjeblikket med det optag, der er. 

Han lægger vægt på, at det er svært for de unge at vide, hvad de vil, allerede når de er gået ud af folkeskolen og kalder det et 'benspænd', at de unge skal træffe beslutningen om erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 

- Det betyder, at gymnasiet kan virke tiltrækkende. Med gymnasiet udskyder man det erhvervskvalificerende valg, og det, tror jeg, er en afgørende årsag til, at så mange søger over i gymnasiet, siger Peter Koudahl.

Flere skal søge erhvervsuddannelserne

Ifølge Peter Koudahl kan en løsning være, at man begynder at tænke gymnasierne og erhvervsuddannelserne sammen. Han forklarer, at vi i øjeblikket tænker de to ting hver for sig, og at vi skal ændre på dette, hvis vi vil til at rykke søgestrømmene blandt de unge. 

Regeringen vil i midten af september komme med et udspil, der skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Ministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet, men det handler blandt andet om at gøre erhvervsuddannelserne "mere gennemsigtige", skabe en bedre ungdomskultur på skolerne og få kommunerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesvalg.