Regeringen vil styrke indsatsen for børns første 1000 dage

Regeringen vil give millioner til ideer, der udnytter sundhedsplejerskerne endnu bedre. En vuggestue i København står allerede klar med en god idé.

Regeringen vil afsætte 45 millioner kroner til forsøg, der skal sikre en tættere kontakt mellem sundhedsplejerskerne og småbørnsfamilier – især familier med udsatte børn.

Pengene til øget sundhedspleje er en del af et nyt børneudspil, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterer fredag.

- Vi ved fra forskning, at hvis man inden for de første 1000 dage af et barns liv får støttet og hjulpet især udsatte børn og sårbare familier, kan det betyde en markant forskel i resten af opvæksten. Sundhedsplejersken har jo et rigtigt godt blik for at komme ind og opdage, hvis der er noget i hjemmet, som ikke fungerer. Sundhedsplejersken kommer i næsten alle hjem, og derfor er han eller hun en rigtig vigtig brik i familiernes liv, siger børne- og socialminister Mai Mercado.

Pengene fra regeringen stilles til rådighed for kommuner, der har en god idé til et forsøg, der kan skabe et tættere samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og de udsatte familier eller mellem sundhedsplejerskerne og daginstitutionerne.

Ifølge Mai Mercado betyder de 45 millioner kroner, at der kan sættes forsøg i gang i omkring hver tredje kommune:

- Op til en tredjedel af landets kommuner kan ansøge om at få et gevaldigt løft i sundhedsplejen. Og så indsamler vi alle de gode erfaringer med henblik på at kunne lave noget mere blivende senere hen. Men lige nu skal vi se, om det her er den rigtige vej at gå, siger hun.

Flere besøg af sundhedsplejersken

Som eksempel på hvad der kan gives penge til, nævner hun ekstra besøg af sundhedsplejersken i sårbare familier, når barnet er kommet ud over babyalderen – for eksempel når barnet er halvandet år og igen, når barnet er tre år.

- I en sårbar familie er det jo ikke sikkert, at udfordringerne stopper, når barnet er blevet et år. Det kan jo godt være, at de fortsætter. Derfor skal vi have fokus på vedblivende at hjælpe.

- Sundhedsplejersken har jo en helt fantastisk status ude hos danske børnefamilier. Det er jo fordi, hun ikke bliver opfattet som en, der kommer med en løftet pegefinger, men bliver opfattet som en ressourceperson, siger Mai Mercado.

Hjemmebesøg hos de nye

Et af de steder, hvor man allerede eksperimenterer med samarbejdet mellem daginstitutioner, sundhedsplejersker og familierne er i vuggestuen Benediktegården i København.

Her har pædagogerne i samarbejde med sundhedsplejerskerne gjort det til en fast rutine at besøge nye familier derhjemme, før deres barn starter i institutionen.

- Det giver forældrene en mulighed for at fortælle deres historie. Hvordan er det at være barn hos dem? Hvad lægger de meget vægt på? Hvad er vigtigt for dem? Vi kan mærke, at når det første møde sker på forældrenes hjemmebane, har de meget bedre mulighed for at vise, hvem de er, og hvem barnet er. Fordi det er meget mere trygt, fortæller Camilla Husted, der er pædagogisk leder i Benediktegården.

Hjælpen skal komme tidligt

Erfaringerne herfra er et af de forsøg, som pengene fra regeringens børneudspil nu gør det muligt at afprøve i en flere kommuner landet over.

Målet er at finde ud af, hvordan man bedst får hjulpet børnene i de udsatte familier. Og så tidligt som muligt – ifølge regeringsoplægget inden for ’de første 1000 dage’ af barnets liv.

- Når vi taler socialpolitik, er det meget små greb, vi bruger, når barnet er et eller to år. Meget mindre end hvis vi står med et barn, der er anbragt, når det er 10 år gammel, eller er blevet en hjemløs misbruger, når det er 20 år gammelt, siger Mai Mercado.