Flere sager om skattesnyd kunne være stoppet

I minimum otte sager om skattesnyd, vidste Erhvervsstyrelsen, at direktørerne var forsvundet. Alligevel greb styrelsen ikke ind.

Claus Bork skulle komme sig efter sin blodprop. I stedet blev han ufrivilligt hevet ind i en stor sag om skattesvindel.

Gennem ti år havde han opbygget en konsulentvirksomhed i byggebranchen, Bork Consult. Men da han solgte den på grund af sygdom, viste det sig, at køberen ikke var interesseret i at bygge huse.

- Det var mit renommé og mit navn, de købte, og så smudsede de det til på den måde, siger Claus Bork

Det betyder, at samfundet mister penge

Jørn Rise, Formand i Dansk Told og Skatteforbund

- Du og jeg skal betale mere i skat

Bork Consult blev sammen med 12 andre selskaber misbrugt i en sag om skattesvindel for 85 millioner kroner. I to af sagerne kunne Erhvervsstyrelsen have grebet ind og forhindret en del af svindlen.

Styrelsen vidste nemlig, at direktørerne i to af de selskaber, som blev misbrugt, var forsvundet.

Det er både ulovligt og et tegn på, at der kan foregå svindel i selskabet. Alligevel fik selskaberne lov til at fortsætte i flere måneder.

Erhvervsstyrelsen skulle have stoppet dem tidligere, mener formand for Dansk Told og Skatteforbund, Jørn Rise.

- Det betyder, at samfundet mister penge, og at du og jeg skal betale mere i skat for at fylde det hul ud. Det er rigtigt ærgerligt.

Et særsyn

Selskaberne blev brugt til den form for skattesnyd, der hedder kædesvig. Her bruger svindlerne en stråmænd, altså en fiktiv direktør, som bagmændene gemmer sig bag.

Ofte er en stråmand en udlænding, som ikke længere bor i Danmark – og måske aldrig har gjort det.

På et tidspunkt finder Folkeregistret ud af, at stråmanden slet ikke bor på den adresse, som vedkommende har opgivet. Derefter bliver stråmanden registreret som ”forsvundet”, ”udrejst” eller ”uden kendt adresse”.

Den information får Erhvervsstyrelsen med det samme fra Folkeregistret.

Kædesvig: sådan foregår det

Kædesvig er en måde at snyde i skat.

Kriminelle opretter selskaber, typisk indenfor rengøring, håndværk eller transport.

I det første selskab udføres reelt arbejde, men for at undgå at betale skat af indtægterne skjuler bagmændene sig bag fiktive direktører, såkaldte stråmænd.

Så fører de indtægterne fra det første selskab gennem flere andre selskaber, inden de til sidst overfører pengene til sig selv.

Når myndighederne opdager, at der ikke er betalt skat, er det for sent.

Pengesporet er svært at følge, stråmandsdirektørerne er ofte forsvundet, og der er ingen spor af bagmændene.

Ifølge loven skal en virksomhed oplyse adresser på deres ledelse, hvis de ikke gør det, skal Erhvervsstyrelsen – i de fleste virksomhedstypers tilfælde – tvangsopløse selskabet.

Men det sker sjældent, at Erhvervsstyrelsen tvangsopløser et selskab på baggrund af en ulovlig ledelse, fortæller bestyrelsesmedlem i foreningen for insolvensadvokater Carsten Ceutz.

- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo at gøre livet let for virksomhederne.

Daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen den 31. januar 2018 

Tag-selv-bord for skattesvindlere

TV 2 kender til i alt otte sager om skattesvindel, hvor direktørerne var registreret som forsvundet, imens svindlen er foregået.

I en af sagerne viser en afgørelse fra Skat, at virksomheden på trods af indtægter på over 10 millioner kroner ikke havde angivet moms for hele 2017.

Direktøren havde været forsvundet siden juli 2016, men virksomheden er stadig aktiv i dag.

- Konsekvensen er, at vi ser et åbent system, hvor man selv kan tage for sig af retterne og lave skattesnyd, og det rygtes i sådan en branche, siger Jørn Rise.

Ekspert i hvidvaskningslovgivningen Jakob Dedenroth Bernhoft fra Firmaet Revisorjura undrer sig over, at der ikke bliver grebet ind:

- Det er ærgerligt at Erhvervsstyrelsen ikke har forhindret det. Det er jo penge, der ryger direkte ud af statskassen. Det kan virke mærkeligt, at de ikke hurtigt kan søge de virksomheder frem. Det bør ikke tage mange minutter, siger Jakob Dedenroth Berhoft.

Mødte aldrig den nye direktør

Claus Bork undrede sig over, at de nye ejere ikke ændrede navnet på virksomheden, da de overtog den.

Det gik så småt op for ham, da han i sin genoptræningsfase efter blodproppen begyndte at modtage den ene rykkerskrivelse efter den anden. Selvom han intet havde med firmaet at gøre længere, så stod hans navn jo stadig på, så kreditorerne prøvede at få fat på ham, når de ikke kunne få fat på de ansvarlige.

Den mand, som købte firmaet, hed Michael Mud. Claus Bork mødte ham aldrig, for selve salget blev formidlet gennem en revisor. Men revisoren mødte ham heller aldrig.

Claus Bork undrede sig over, at de nye ejere ikke ændrede navnet på virksomheden.
Claus Bork undrede sig over, at de nye ejere ikke ændrede navnet på virksomheden. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

På udkig efter pletfrit selskab

Salget var kommet i stand efter revisoren havde fået en henvendelse fra en forretningsforbindelse, som kendte Michael Mud, der var interesseret i at opkøbe en virksomhed, som aldrig havde haft gæld eller problemer med Skat.

Bork Consult passede perfekt.

- Det var helt pletfrit. Der kunne ikke sættes en finger på noget som helst, og så inddrager de det i sådan en svinesag med Skat og Told og alt muligt.

Michael Mud er i dag forsvundet og forretningsforbindelsen der kendte ham, påstår, at han aldrig har hørt om hverken Michael Mud eller Bork Consult, da TV 2 opsøgte ham.

Som at lade ulven vogte får

TV 2 dokumenterede søndag, at 823 aktive selskaber pr. 1. maj i år havde en ledelse, som var forsvundet.

Alligevel har Erhvervsstyrelsen undladt at gribe ind, selvom de ifølge loven skal tvangsopløse en stor del af selskaberne, hvis direktørerne er forsvundet.

Dansk Told og Skatteforbund mener, det er at lade ulven vogte får, når kontrollen med selskaberne hører under Erhvervsministeriet.

- Hvis jeg skulle prioritere som erhvervsminister, så er det klart, at jeg ville gøre det så let som overhovedet muligt for virksomhederne, og så ville jeg minimere mine ressourcer på kontrollen. Det giver så den situation, vi har i dag, siger Jørn Rise.

I januar i år sagde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen da også, at han ikke ville øge kontrollen med erhvervslivet, selvom virksomheders skattesvindel var vokset til 7,2 milliarder om året.

- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo at gøre livet let for virksomhederne, sagde Brian Mikkelsen i 22 Skammelsen.

- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo, at gøre det let for virksomhederne, sagde Brian Mikkelsen
- Mit hovedformål som erhvervsminister i en borgerlig regering er jo, at gøre det let for virksomhederne, sagde Brian Mikkelsen Foto: TV 2

- Det er grotesk

Erhvervsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview. Men de skriver i et svar til TV 2, at de sidste år sendte over 2000 selskaber til tvangsopløsning, hvor en ulovlig ledelse var en del af begrundelsen. De afviser Jørn Rises kritik om, at kontrollen ikke bliver prioriteret højt nok.

Men styrelsen anerkender, at de ikke har været opmærksom på problemets omfang, før TV 2 første gang tog kontakt til dem med fakta om forsvundne direktører i februar:

- Erhvervsstyrelsen er i foråret 2018 blevet opmærksom på, at der er langt flere ledelsesmedlemmer i selskaber, der (...) mangler en adresse i CVR, end styrelsen hidtil har været opmærksom på, skriver Erhvervsstyrelsen i et svar.

Styrelsen skriver, at man nu har iværksat en særlig indsats på området og at man vil forbedre sine it-systemer, så man hurtigere bliver opmærksom på selskaber, hvor ledelsen er væk.

Claus Bork mener, at det skulle de have gjort for længst.

- Det er fuldstændig grotesk, at der ikke i vores velordnede it-verden ikke er nogle stopklodser, som skrider ind, siger Claus Bork.