Farvel til landbrugsjord kan gavne klimaet - men det vil koste dyrt

Landmænd er positive overfor socialdemokratisk forslag om at tage lavtliggende, klimabelastende jord ud af produktion - men de vil have kompensation.

Lennert Petersen er en af de landmænd, der tager godt imod Socialdemokratiets forslag om, at man skal holde op med at dyrke de lavest liggende tre procent af landbrugsjorden. Den lavtliggende jord skal tages ud af produktion, fordi  dyrkningen her udleder uforholdsmæssigt mange drivhusgasser.

- Det kan vi lave i morgen, siger den sønderjyske landmand til TV 2.

Men ligesom landbrugets organisationer har han en betingelse, der skal være opfyldt. Og det er, at landmændene bliver rimeligt kompenseret for den jord, som de må opgive at dyrke. Enten med penge eller ved at jorden bliver erstattet med anden jord i nærheden.

Og det kan blive kostbart.

- Vi tænker, at det er et udmærket forslag. Det, der bliver udfordringen, er det rent praktiske. For det første er der rigtigt mange penge i det. Tre procent af landbrugsjorden svarer til syv-ti milliarder kroner. Og det er fordelt på rigtig mange hænder. Jeg vil gætte på, at det er 5-10.000 landmænd man skal have i tale for at få disse aftaler på plads. Så det er en stor mundfuld, siger direktør Hans Aarestrup fra landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Tre procent af jorden

Socialdemokratiet præsenterede sit klimaforslag i Politiken i dag.

Baggrunden er, at lavtliggende landbrugsjord – for eksempel langs vandløb – har et højt indhold af organiske stoffer, samtidigt med at de ofte skal drænes for vand. Når vandet forsvinder fra jorden, og den rodes igennem i forbindelse med pløjning, så frigøres der CO2 til atmosfæren.

Faktisk er det sådan, at de lavtliggende jorde kun udgør tre procent af den danske landbrugsjord.

Men de tre procent af jorden står for hele ti procent af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.

Derfor er de grønne organisationer også positive overfor ideen:

- Vi bliver nødt til at gøre noget, og det med organiske jorde er det helt oplagte virkemiddel. Hvis vi gør det klogt, kan det give store klimagevinster og det kan give økonomisk mening for landmændene, siger Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.

Hver fjerde bil

Concito har beregnet, at hvis man tager de lavest liggende tre procent af landbrugsjorden ud af produktion, så vil det betyde lige så meget for CO2-udslippet, som hvis vi fjernede hver fjerde bil fra de danske veje.

Og for landmand Lennert Petersen er der yderligere den fordel ved ideen, at den lavtliggende jord, som han skal bytte væk, er den dårligste del af hans jord.

- Det er en jord, der er meget, meget problematisk at dyrke, fortæller han.