Det er isen, man troede ville overleve til det sidste - men nu smelter den

Høje temperaturer i Arktis i februar og nu igen i august har ramt det, som forskere troede var den mest stabile havis på kloden.

Noget af verdens mest solide havis, nord for Grønland, er begyndt at smelte og drive væk fra kysten.

Det sker, efter der helt usædvanligt har været høje plustemperaturer to gange i år.

- Det er ikke set før, at den del af havet har åbnet sig op, siger den danske professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, der leder det norske center for klimaforskning, Nansen-centret i Bergen, til TV 2.

Havisen nord for Grønland bliver ellers betragtet som den sidste havis, der overhovedet vil være tilbage, hvis klimaforandringer og stigende temperaturer for alvor begynder at smelte havisen i Arktis.

Det skriver den britiske avis The Guardian tirsdag.

Den tykke is på Grønlands nordkyst skyldes dels kulden, der om vinteren normalt ligger omkring minus 20 grader. Dels, at vinden presser is fra Sibirien og Arktis ind mod den grønlandske kyst, hvor den pakkes tæt sammen. Islaget kan blive flere meter tykt - tykt nok til, at det ikke smelter under den arktiske sommer, men bliver liggende år efter år.

Plusgrader midt om vinteren

I år er der imidlertid sket noget helt usædvanligt.

Midt under den arktiske vinter, hvor temperaturen normalt er minus 20 grader og havisen vokser støt, indtraf et sjældent vejrfænomen: Varme vinde sydfra betød, at der i februar pludseligt var ti dage med plusgrader.

- Den stærke og varme vind blæste isen væk fra land, så der blev dannet en åbning med klart vand mellem kysten og havisen. Senere, da kulden vendte tilbage, blev der igen dannet is her, men den var tyndere end før, forklarer Rasmus Tage Tonboe, der er ekspert i is på Danmark meteorologiske Institut (DMI) til TV 2.

17 graders varme

Den 3. august gentog fænomenet sig med temperaturer helt op til 17 plusgrader og en stærk varm vind sydfra. I forvejen er det helt normalt, at isen smelter delvist i løbet af sommeren, men den stærke varme betød, at den tynde is langt kysten forsvandt helt.

Isen er nu blæst længere væk fra kysten, end man nogen sinde har oplevet siden 70’erne, hvor man begyndte at overvåge området med satellitbilleder.

Og det kan sætte gang i en spiraleffekt, siger Sebastian H. Mernild fra Nansen-centret:

- Isen skal nok fryse igen i løbet af vinteren. Men problemet er, at når isen har været brudt, så oplagres der solvarme i vandmassen. Det skaber det problem, at havvandet fryser senere på efteråret. Når genfrysningen sker senere, så dannes der mindre is i løbet af vinteren, og islaget bliver ikke så udbygget. Det kan blive en spiraleffekt, der bliver værre år for år, forklarer han.

I starten af august blev der helt usædvanligt målt 17 plusgrader på Grønlands nordkyst, og det satte ekstra gang i bortsmeltningen af havisen.
I starten af august blev der helt usædvanligt målt 17 plusgrader på Grønlands nordkyst, og det satte ekstra gang i bortsmeltningen af havisen. Foto: Scanpix

Driver væk og smelter

Ifølge Thomas Lavergne fra Norges meteorologiske Institut er en anden fare, at noget af den ældste og tykkeste havis flyder sydpå og smelter i varmere vand.

- Jeg ved ikke, hvor længe dette åbne stykke vand bliver ved med at være åbent. Men selv om det så skulle fryse til allerede i løbet af få dage, så er skaden allerede sket. Den tykke, gamle havis er blevet skubbet væk fra kysten, til et område, hvor det lettere vil smelte, siger han til The Guardian.