36 gange har han fået strøm til hjernen - det har reddet hans liv

Elektrochok-behandling holder Christian Salomonsson ude af depression. Han er ikke i tvivl om, at det har hindret ham i at tage sit eget liv.

57-årige Christian Salomonsson ligger på briksen i et lille behandlingsrum på psykiatrisk afdeling i Viborg. Rundt om ham er to læger og to sygeplejersker ved at gøre klar til elektrochok.

– Sov godt, Christian, siger narkoselægen. Han sprøjter en dosis bedøvende medicin ind i Christians årer, efterfulgt af et muskelafslappende middel, som skal hindre Christian i at gøre skade på sig selv, når han går i kramper.

Psykiatrilæge Jesper Lauridsen placerer to elektroder, hver på størrelse med en lille håndvægt, på Christians højre tinding og et punkt øverst på hovedet. En bideskinne af gummi puttes ind i Christians mund for at beskytte tænder og tunge.

Så tændes der for knappen. Strømmen sendes ind gennem Christians hjerne, og i samme sekund spændes alle muskler i hans krop. Kæberne bider hårdt sammen, hænderne knuges, og øjenbrynene ryger op i et forbavset udtryk.

I fem-seks sekunder får Christian stød. Umiddelbart derefter udløses et krampeanfald, som får hans ben og arme til at sitre kraftigt. Kramperne varer i 19 sekunder, før de ebber ud.

Efter bare 10 minutter er behandlingen overstået, og Christian Salomonsson køres til opvågning, mens næste patient gøres klar.

Mindre end en time efter, at han ankom til hospitalet, sidder Christian Salomonsson i patientstuen med en kop kaffe og venter på taxien, der skal køre ham hjem igen. Han kan tydeligt mærke den forskel, som elektrochokket har gjort på hans sindstilstand.

– Når jeg lige har fået sådan en gang behandling, er jeg ligesom på benene igen, og humøret bliver godt igen. De her behandlinger betyder alt for mig, siger han.

Se klippet fra 'Holder Danmark i live' øverst på siden.

Behandling, der redder liv

Christian Salomonsson fra Bjerringbro er en af de omkring 1800 danskere, der får elektrochok-behandlinger mod svær depression. Hver eneste dag udføres de såkaldte ECT-behandlinger nærmest på ”samlebånd” på de psykiatriske afdelinger landet over.

Christian Salomonsson bliver gjort klar til elektrochok-behandling. To elektroder på størrelse med mindre håndvægte holdes mod henholdsvis hans højre tinding og øverst på hovedet.
Christian Salomonsson bliver gjort klar til elektrochok-behandling. To elektroder på størrelse med mindre håndvægte holdes mod henholdsvis hans højre tinding og øverst på hovedet. Foto: United TV/TV 2

Alligevel er det en behandlingsform, der er belagt med tabuer og fordomme. Det skyldes blandt andet, at film og tv-serier traditionelt har skildret elektrochok som et torturagtigt og smertefuldt indgreb. Et kendt eksempel er filmen ’Gøgereden’ fra 1972, hvor Jack Nicholson spiller en psykiatrisk patient, der får elektrochok under tvang.

Når jeg har det rigtig, rigtig skidt, er elektrochok det eneste, der duer

Christian Salomonsson, psykiatrisk patient

Fakta om elektrochok

Elektrochok eller elektrokonvulsiv terapi (ECT) foregår i narkose og gives til behandling af svære, ofte livstruende depressioner.

Omkring 1800 svært depressive patienter får elektrochok, og der udføres cirka 20.000 behandlinger om året.

Strømstødet, der afgives fra ECT-apparatet, svarer til mellem 1/10 og 1/5 af stødet fra en hjertestarter. Cirka 5 procent af strømmen når ind til hjernen, hvor det udløser et krampeanfald. Kramperne varer typisk mellem et halvt og et helt minut.

Bivirkninger ved ECT-behandling er hukommelsestab, der oftest er forbigående, men kan være permanent.

Kilde: Sundhed.dk

I virkeligheden er der tale om en forholdsvis skånsom behandling med svag strøm, der populært sagt svarer til batteriet i en lommelygte. Nye undersøgelser viser ingen tegn på, at ECT-behandlingen skader hjernen. Derimod er det påvist, at strømpåvirkningen skaber vækst af nye celler og nerveforbindelser i hjernen, hvilket har vist sig at have en gavnlig effekt på de sværeste psykiatriske lidelser.

– Vi oplever, at behandlingen kan virke nærmest mirakuløs, når patienter på relativt kort tid kan få det så meget bedre. På de svært depressive og selvmordstruede patienter kan behandlingen være livreddende, siger psykiatrisk læge Jesper Lauridsen til TV 2.

Christian Salomonsson tvivler ikke et sekund på, at elektrochok har været hans redning mod at tage sit eget liv.

Efter elektrochok-behandlingen må Christian Salomonsson ikke selv køre bil, så han bliver kørt hjem fra hospitalet i en taxi.
Efter elektrochok-behandlingen må Christian Salomonsson ikke selv køre bil, så han bliver kørt hjem fra hospitalet i en taxi. Foto: United TV/TV 2

– Når jeg har det rigtig, rigtig skidt, er elektrochok det eneste, der duer. Jeg ved, at i ni ud af ti tilfælde så hjælper elektrochokket mig. Efter behandlingen er jeg frisk, og så kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde har haft det skidt, fortæller Christian Salomonsson.

Netop for at gøre op med de fordomme, som mange danskere har om elektrochok i psykiatrien, har Christian Salomonsson indvilget i at medvirke i dokumentarserien ’Holder Danmark i live’, hvor tv-holdet har fået lov til at filme, mens han får behandlingen under fuld narkose.

– Jeg håber, at jeg kan være med til at bryde tabuet, både omkring psykisk sygdom og elektrochok, og at det kan få andre til at tage imod behandlingen, siger han.

Mellem to og otte-ti behandlinger i træk

Bagsiden af elektrochok-behandling

Undersøgelser viser, at elektrochok eller ECT-behandlinger lindrer 8 ud af 10 svært deprimerede patienter. Man ved ikke præcist hvorfor.

Men der er visse bivirkninger ved behandlingsmetoden, hvoraf hukommelsestab forekommer ganske hyppigt. Det er dog svært at skelne mellem, hvornår hukommelsestabet skyldes depressionen i sig selv, og hvornår det er fremkaldt af elektrochok-behandlingen.

Der findes to typer af ECT-behandling: Bilateral og unilateral. Sidstnævnte er mest skånsomt i forhold til at undgå hukommelsestab, men til gengæld er den ikke så effektiv, så der kræves flere behandlinger.

Siden 2014 har Christian Salomonsson fået i alt 36 elektrochok, fordelt på en række kortere og længere behandlingsforløb.

Nogle gange har han fået fem elektrochok med en uges mellemrum mellem hver behandling. Andre gange bare to, mens han også har været oppe på otte-ti behandlinger i træk. Når depressionen er særligt svær, skal der nemlig en del behandlinger til, før der kan opnås en længerevarende effekt.

Elektrochokbehandlingen kan dog ikke helt fjerne Christians tilbagevendende depressioner, kun holde dem nede. Så han er godt klar over, at han formentlig skal fortsætte med at have vedligeholdelsesbehandlinger hele livet igennem:

– Der har været snak om, at jeg måske skal have elektrochok hver tredje uge resten af mit liv. Det er der nogle, der får, siger han.

Når Christian Salomonsson er ramt af depression, er han glad for at kunne trække sig tilbage på sit afsidesliggende landsted, hvor der er fred og ro.
Når Christian Salomonsson er ramt af depression, er han glad for at kunne trække sig tilbage på sit afsidesliggende landsted, hvor der er fred og ro. Foto: United TV/TV 2

Men selv om ECT-behandlingen er effektiv, kan den ikke stå alene. Ligesom mange andre patienter, der lider af svær depression, må Christian Salomonsson indtage en bred cocktail af antidepressiv medicin ved siden af.

– Jeg får 16 piller i døgnet. Det er både depressionsmedicin og nervemedicin, og der er forskellige bivirkninger ved det. Noget af det virker sløvende, noget ryster man af, og andet tager man på af, så man bliver tyk og får svedeture. Men sådan er det, og det må man tage med, erklærer han på sin sindige, midtjyske dialekt.

Symptomer kom ud af det blå

Det er nu over 30 år siden, Christian Salomonsson fik de første symptomer på depression.

Det var lige efter, at hans datter kom til verden i 1985. Hun blev født to og en halv måned for tidligt og var ikke meget større end en ”fugleunge”, som Christian udtrykker det, så hun måtte lægges i kuvøse. Lægerne frygtede, at hun ikke ville overleve, og Christian og hans daværende kæreste opfordret til at navngive hende på stedet. Hun fik navnet Christina.

Gennem fem uger lå Christina på hospitalet, mens forældrene måtte leve i uvished om, hvorvidt de fik lov at beholde hende.

Jeg ved ikke, om mænd kan få en fødselsdepression, men i hvert fald gik jeg ned med flaget dengang

Christian Salomonsson, psykiatrisk patient

Christian var særligt belastet af, at han samtidig – ene mand – havde kastet sig ud i at totalrenovere familiens hus, så det kunne blive klar til den lille ny. Ved siden af skulle han passe sit fuldtidsjob på en døre- og vinduesfabrik. Og da Christina endelig blev udskrevet, var det også ham, der skulle tage sig af hende, mens kæresten passede sit aftenarbejde.

– Det var ligesom mig, der skulle tage over og være den stærke. Og det blev åbenbart for meget for mig. For jeg fik det i hvert fald skidt derefter, og lige pludselig knækkede jeg, siger han.

Reaktionen kom helt ud af det blå. En dag, Christian var på arbejde, begyndte han at græde, uden at der var nogen ydre anledning til det. Så han måtte gå hjem og være sig selv og sove. Det skete flere gange i løbet af det næste halve års tid, hvor han helt umotiveret brød ud i gråd enten på arbejdet, eller mens han var i gang med byggeprojektet derhjemme.

– Jeg ved ikke, om mænd kan få en fødselsdepression, men i hvert fald gik jeg ned med flaget dengang, konstaterer Christian Salomonsson.

Han oplevede også, at ”nerverne sad helt ude på spidserne”, og hvis nogen overraskede ham ved at komme hen mod ham bagfra, fór han sammen i chok. Et reaktionsmønster, han aldrig tidligere havde oplevet. Efter et par måneder med de forskellige symptomer gik han til lægen for at få hjælp.

– Jeg fik bare nogle nervetabletter med hjem. Det var det. Dengang var lægerne nok ikke så opmærksomme på psykiske lidelser, som de er i dag.

Hunden er eneste selskab på ”de dårlige dage”

Gennem det seneste årti har Christian Salomonsson været særligt hårdt ramt af depressioner. Det har betydet, at han i lange perioder har været tvunget til at trække sig tilbage fra omverdenen på sin afsidesliggende landejendom, hvor hunden Mille er hans eneste selskab.

Hunden Mille er Christians eneste selskab i de perioder, hvor han har det allerværst. Så magter han ikke at være sammen med andre mennesker.
Hunden Mille er Christians eneste selskab i de perioder, hvor han har det allerværst. Så magter han ikke at være sammen med andre mennesker. Foto: Privat

Når han har de dage, han kalder sine ”dårlige dage”, magter han ikke at være sammen med andre mennesker. Han isolerer sig og får intet gjort. Opvasken kan stå, indtil der ikke er flere tallerkner i skabet. Tankerne kører rundt og rundt, så han ikke kan være i sig selv. Hvert sekund er pinefuldt. Kun når han sover, er der ro. I nogle perioder kan han sove op til 18-20 timer i døgnet.

– Jeg har lige haft en periode, hvor jeg stod op om morgenen og spiste min havregryn, og så gik jeg i seng indtil næste morgen. Og så spiste jeg min havregryn igen og gik i seng indtil næste morgen. Sådan foregik det i fire døgn, fortæller Christian Salomonsson, som har været førtidspensioneret siden 2010.

I andre perioder er det søvnmangelen, som er det største problem. Så kan han vågne hver anden time og være plaget af tankemylder.

– Det er de samme tanker, der kører rundt og rundt i ring. Hvorfor skal det lige være mig, der har det sådan? Hvornår får jeg det bedre? Åh, bare jeg skulle ind og have elektrochok i dag. Når narkosen er lagt, så går der fem sekunder, og så sover du.               

Lever for de lyse perioder

Selv om depressionerne har bevirket, at Christian Salomonsson indimellem har været tæt på at tage sit eget liv, så fejler livsglæden bestemt ikke noget. Faktisk betragter han sig selv om et lykkeligt menneske, der har meget at leve for.

Især betyder familien meget for ham. Datteren Christina, som i dag er 33 år, er sluppet helt uden mén fra sin tidlige fødsel. Og så har han endnu en datter, Rikke på 34 år, som han betragter som sin egen, selv om de ikke er biologisk beslægtede. Tilsammen har døtrene fem børn i alderen 6-12 år. Christians børnebørn.

Børn og børnebørn betyder meget for Christian Salomonsson. Men i de perioder, hvor depressionen er værst, har han ikke overskud til at være sammen med dem.
Børn og børnebørn betyder meget for Christian Salomonsson. Men i de perioder, hvor depressionen er værst, har han ikke overskud til at være sammen med dem. Foto: United TV/TV 2

– Mine børnebørn bor i Randers. Begge hold. Det er dejligt tæt på, kun en halv times kørsel. Men jeg har bare ikke haft overskud til at besøge dem i lang tid. Jeg har måttet melde afbud til flere fødselsdage, fordi jeg ikke magtede det. Og det er hårdt, lyder det fra den 57-årige midtjyde, som snart selv runder 58.

Christian Salomonsson lever for de perioder, hvor depressionen for en stund slipper sit greb om ham, og alting bliver lyst og let. Når han pludselig har energi til at reparere børnebørnenes cykler eller rydde op i alt det skrammel, der har hobet sig op i skuret.

Så er der virkelig noget at være taknemlig for.

Du kan se afsnittet af 'Holder Danmark i live' med Christian Salomonsson på TV 2 Play, hvor du også allerede nu kan se snigpremieren på afsnit 3