Nyansatte rammes af stress: - Jeg vidste ikke, hvor jeg var, eller hvad jeg hed

Stress er mere udbredt hos unge nyuddannede end ældre på arbejdsmarkedet. Få tre råd som nyuddannet nederst i artiklen.

Det startede med hjertebanken, ondt i maven og svimmelhed. Og en dag blev Maria Holst sendt grædende hjem fra arbejde.

Her gik det for alvor op for hende, at der var noget galt.

Stress fordelt på alder

Så mange har oplevet symptomer på stress:

25 procent under 30 år

19 procent mellem 30-39 år

16 procent mellem 40-49 år

17 procent mellem 50-59 år

Kilde: PFA

- Senere går jeg rundt i Frederiksberg Have, og lige pludselig ved jeg ikke, hvem jeg er, hvad jeg hedder, eller hvor jeg kommer fra, siger Maria Holst, der er uddannet tv-tilrettelægger.

Flere unge end ældre får stress

Hun er langt fra den eneste, der har oplevet stress, da hun skiftede skolebænken ud med arbejdsmarked.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af PFA døjer unge under 30 år i langt højere grad med stressrelaterede symptomer end de ældre medarbejdere.

Det betyder blandt andet, at de er præget af søvnproblemer, indre uro og hjertebanken - ting som Maria Holst også oplevede. Derudover viser flere tal fra undersøgelsen, at de unge også føler sig mindre produktive, arbejdsdygtige og mere trætte og uoplagte end andre aldersgrupper.

Til sidst begyndte jeg også at ændre personlighed

Maria Holst

Skulle kompensere for, at hun var nyuddannet

Det er noget, som Maria Holst kan genkende. For da hun havde sin debut på arbejdsmarkedet, følte hun, at hun hele tiden skulle præstere og hele tiden gøre sit bedste.

- For mig betød det, at jeg var ung og nyuddannet, at jeg skulle kompensere for alt det, som jeg ikke havde, og vise, at jeg var lige så god som de erfarne, siger hun.

Maria Holst endte med at lægge så mange timer og kræfter i sit arbejde, at hun blev glemsom og måtte skrive alt ned. Hendes omgangskreds lagde også mærke til, at hun ikke kunne snakke om andet end arbejde, når hun en sjælden gang holdt fri.

Fakta: Hvad er stress?

  • Kortvarig stress er helt almindeligt, når vi står over for større udfordringer på eksempelvis jobbet eller ved sport. Denne tilstand medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, som skærper evnen til at yde. Kortvarig stress er ikke farligt.
  • Når kroppen derimod hele tiden er i beredskab, er der tale om langvarig stress - det vil sige uger eller måneder. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, som både påvirker vores fysiske- og psykiske helbred.
  • Ved langvarig stress får man for meget fedt og sukker i blodet, og det går ind og belaster systemet, der indbefatter hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Endelig kan langvarig stress give forhøjet blodtryk og svække immunforsvaret.
  • Kilde: Sundhedsstyrelsen

- Til sidst begyndte jeg også at ændre personlighed. Jeg blev meget sur, havde ikke nogen humor, folk kunne ikke joke med mig, og ironi forstod jeg ikke, siger hun.

Alligevel gik der yderligere et par måneder fra hændelsen i Frederiksberg Have, til hun også kunne erkende, at det var et problem, der skulle gøres noget ved.

Det normale er ikke godt nok

Hos Center for Ungdomsforskning ser man også en tendens til, at det normale eller gennemsnitlige ikke er godt nok for den nyuddannede.

- Der sniger sig en oplevelse af usikkerhed ind og en følelse af aldrig at komme i mål med noget. Lige gyldigt, hvor hurtigt man løber, er det aldrig godt nok, siger professor og leder af centeret Noemi Katznelson.

Når folk har lagt tid af til, at man skal bygge en Fiat, så skal man ikke levere en Ferrari

Maria Holst

Ifølge hende er der brug for at blive mere tydelige omkring, hvornår noget er godt nok. Så vi ikke får nogle forventninger til unge om, at de både skal være super fysisk aktive og gode i skolen, for ellers går det ikke på arbejdsmarkedet.

- For det er også i høj grad det, at man aldrig ved, at det er godt nok, der taler ind i den usikkerhed, der ligger hos rigtig mange i dag, siger hun.

Koster dyrt

Foruden de personlige konsekvenser, stress kan få for de nyuddannede, så kan det også resultere i store økonomiske tab.

Går man ned med stress, når man er under 30, vil det betyde et tab i livslønnen på 2,8 millioner kroner. Og for en virksomhed vil en sygemeldt medarbejder koste mere end hundredtusind kroner.

Derfor er det også noget, der ifølge chefen for strategisk sundhed i PFA, Rikke Bay Haaber, fylder meget hos virksomhederne.

- Vi anbefaler, at de klæder deres ledere ordentligt på og sikrer, at de har værktøjskassen til at tage imod nye medarbejdere. Herunder at de får forventningsafstemt, siger hun og fortsætter: 

- For virksomhedernes forventning ligger ofte lidt under, hvad vi tror, vi skal præstere.

Ønsker det ikke for sin værste fjende

For Maria Holst kostede det hende tre år som sygemeldt, at hun ignorerede sin egen krops signaler og fortsatte med at køre hårdt på.

I dag ville hun ikke ønske det for sin værste fjende, men håber i stedet, at andre nyuddannede allerede i deres første job lærer, at det er okay at lave fejl.

- Alt skal ikke være perfekt - middelmådighed kan også være godt. For når folk har lagt tid af til, at man skal bygge en Fiat, så skal man ikke levere en Ferrari, siger hun.

Nedenfor har erhvervspsykolog Majken Matzau givet tre råd til at undgå stress som nyuddannet.

Undgå stress som nyuddannet

Forventningsafstem

Det er vigtigt at forventningsafstemme med chefen for ens egen skyld, og så man er sikker på, om opgaven er klar og bliver løst korrekt.
- Det er egentlig chefens opgave, men ikke alle er lige opmærksomme på det. Og de nyuddannede er ofte usikre på, om de slår til og er gode nok, siger erhvervspsykolog Majken Matzau.
Men den usikkerhed kan kommes til livs med løbende at forventningsafstemme. Derudover foreslår psykologen også, at man i samme omgang laver aftaler omkring feedback, så man på den måde har en bedre føling med, hvordan man klarer sig.

Stil spørgsmål

Det er også en tendens blandt de nyuddannede, at de holder tilbage, fordi de nødigt vil virke uvidende, fortæller Majken Matzau.
-  De er lige startet og vil gerne gøre et godt indtryk. Men jo flere spørgmål du tør stille, jo bedre bliver du til sit job, fordi du ikke går er i tvivl eller risikerer at løse opgaven forkert, siger hun.
I takt med at man bliver mere erfaren, vil det blive en helt naturlig ting at stille spørgsmål, for så hviler man i sig selv og ved, at man ikke behøver at kende alle svarerne på forhånd.

Drop den dårlige samvittighed

Selvom man altid lige kan bruge en time ekstra på en opgave, så er det også vigtigt at fokusere på nogle af de andre ting i ens liv, da det også er dem, der giver energi til jobbet.
- Husk at tillade dig selv at slappe af. Se en serie, gå i byen eller dyrk noget sport. Man kan hurtigt komme til at bruge hele sit liv på arbejde og lægge grobunden for stress, siger psykologen.