Tallene rasler ned: I Island har de med succes bekæmpet druk blandt unge

16x9
Ingvar Freyr Snorrason (t.v.) og Axel Máni Steinarsson bruger deres fredag aften på at træne atletik. Foto: Henrik Jensen / TV 2

I Island har unge blandt andet forbud mod at være udenfor hjemmet i de sene aftentimer.

På en træningsbane lige bag ved Islands nationalstadion i Reykjavik møder vi fire unge mennesker.

Det er fredag aften, klokken har rundet 18 og de fire unge, der er mellem 17 og 19 år, står og øver sig i diskos- og kuglekast. De har ingen planer om at drikke alkohol i weekenden.

- Jeg har ikke tænkt mit at drikke. Mine forældre har opdraget mig til ikke at drikke, og så går jeg til konkurrencer for tiden, og alkohol har en virkelig negativ effekt på min træning, fortæller Ingvar Freyr Snorrason på 17 år.

Ifølge statistikken, så repræsenterer Ingvar Freyr Snorrason den islandske ungdom.

Få drikker i 10. klasse

Det er lykkedes Island at nedbringe forbruget af alkohol blandt landets unge borgere.

Hvert år siden 1998 har de lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 10. klasses-elever. Ifølge den er antallet af elever i 10. klasse, der har drukket inden for de seneste 30 dage, faldet fra 42 procent i 1998 til seks procent i år. Det viser nye tal fra The Icelandic Centre for Social Research and Analysis.

Til sammenligning viser de seneste tal fra Danmark, at 32 procent af Danmarks 15-årige har været fulde inden for den seneste måned.

Via målinger fra de sidste 20 år har The Icelandic Centre for Social Research and Analysis dokumenteret, hvordan antallet af 10. klasses-elever, der har drukket i de seneste 30 dage, er faldet og faldet. Den grønne streg viser udviklingen i alkohol.
Via målinger fra de sidste 20 år har The Icelandic Centre for Social Research and Analysis dokumenteret, hvordan antallet af 10. klasses-elever, der har drukket i de seneste 30 dage, er faldet og faldet. Den grønne streg viser udviklingen i alkohol. Foto: The Icelandic Centre for Social Research and Analysis / The Icelandic Centre for Social Research and Analysis

Udgangsforbud

En af metoderne - for at få unge på Island til at drikke mindre alkohol - er et udgangsforbud for unge mennesker i de sene aftentimer.

Frivillige forældrepatruljer holder øje med de unge i nabolaget. De sikrer sig, at børn under 16 år overholder udgangsforbuddet. Forrest er det Sveinn Hjörtur Gudfinnsson, der har patruljeret i et Reykjaviks mere belastede kvarterer i cirka seks år.
Frivillige forældrepatruljer holder øje med de unge i nabolaget. De sikrer sig, at børn under 16 år overholder udgangsforbuddet. Forrest er det Sveinn Hjörtur Gudfinnsson, der har patruljeret i et Reykjaviks mere belastede kvarterer i cirka seks år. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Er du under 16 år, så må du ikke være ude senere end klokken 22 fra september til maj. I sommermånederne skal de være hjemme inden midnat.

Er du under 13 år, så skal du være hjemme klokken 20 i vintermånederne og klokken 22 i sommermånederne.

Forældrepatruljer

Fredag aften klokken 22 har Sveinn Hjörtur Guðfinnsson samlet to andre forældre fra området Breiðholt, der er et af Reykjaviks mere belastede kvarterer. Sammen udgør de denne aften en af Islands mange frivillige forældrepatruljer, der holder øje med om unge om aftenen.

Børn under 16 har udgangsforbud i Island efter midnat om sommeren. Om vinteren skal de være hjemme inden klokken 22.
Børn under 16 har udgangsforbud i Island efter midnat om sommeren. Om vinteren skal de være hjemme inden klokken 22. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Da de kommer til den lokale skole møder de en flok unge mennesker, der fortæller TV 2, at de er mellem 12 og 13 år. De er ude at spille fodbold og basket på skolens område.

Sveinn Hjörtur Guðfinnsson taler lidt med de unge, og siger så til dem, at de skal begynde at gå hjem. Børnene trækker sig langsomt tilbage, og forældrepatruljen går videre rundt i kvarteret.

Jo mere du træner, desto lavere risiko er der for, at du begynder at tage stoffer, ryge eller drikke alkohol

Thrainn Hafsteinsson, sportschef, IR

Med i lommen har Sveinn Hjörtur Guðfinnsson en lille lommelygte, som han bruger til at lyse i mørke områder for at tjekke, om der er unge, der opholder sig i gyder, og om der ligger ølflasker eller rester af joints. Hvis han finder hash, så rapporterer han det til politiet. Denne aften finder han ikke noget.

- Jeg har gjort det her i omkring seks år. Næsten hver eneste uge i vintermånederne. Jeg tror på, at det er virkelig vigtigt at møde op, være en del af området og så aldrig give op. Jeg har selv tre børn, og jeg ønsker også for dem, at der er nogen, der har et øje på dem, hvis de er ude, siger Sveinn Hjörtur Guðfinnsson.

Træner fem dage om ugen

Tilbage på træningsbanen bag nationalstadionet fortæller de unge, som vi møder, at de træner fem gange om ugen. Mandag, onsdag og fredag er de her på banen og øver deres kast. Tirsdag og torsdag styrketræner de.

- Det er meget normalt blandt unge islændinge at træne meget, svarer de, da TV 2 spørger om de er en del af idrætseliten i Island.

Vi har sundhedsfremmende børnehaver, skoleprojekter, gymnasier og nu også sundhedsfremmende kommuner

Rafn Jónsson, Islands direktorat for helse

Sunde unge

Idræt er udbredt blandt unge i Island, bekræfter projektleder for alkoholforebyggelse i den islandske sundhedsstyrelse.

Idræt er en del af en transformation, som Islands ungdom har været igennem i løbet af de sidste tyve år.

- Der er flere, der deltager i sport, og der er også flere, der for eksempel studerer musik. Vi har flere sunde unge, fortæller Rafn Jónsson fra Islands direktorat for helse.

Rafn Jónsson fra Islands sundhedsstyrelse kan på årlige målinger, at drukkulturen blandt islands unge er ved at være helt forsvundet.
Rafn Jónsson fra Islands sundhedsstyrelse kan på årlige målinger, at drukkulturen blandt islands unge er ved at være helt forsvundet. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Der er generelt et stort fokus på at gøre Islands unge sunde, fortæller han.

- Vi har sundhedsfremmende børnehaver, vi har sundhedsfremmende skoleprojekter, sundhedsfremmende gymnasier, og nu har vi også startet på sundhedsfremmende kommuner, hvor vi så arbejde med alle de komponenter, der fremmer sundhed, fortæller Rafn Jónsson videre.

Alle havde fået nok

Udgangsforbuddet og forældrenes involvering har været afgørende for at nedbringe antallet af unge, der drikker, lyder det fra Reykjaviks borgmester for sundhed Heiða Björk Hilmisdóttir.

- Jeg tror, at da vi bestemte det her for 20 år siden, der havde vi fået nok. Alle sagde ‘det kan ikke fortsætte sådan her. Vi forsøger og forsøger, men det forandrer ingenting’, siger Heiða Björg Hilmisdóttir, og fortsætter.

Heida Björk Hilmisdóttir er borgmester for sundhed i Reykjavik. Hun mener sagtens, at den islandske model kan overføres til Danmark.
Heida Björk Hilmisdóttir er borgmester for sundhed i Reykjavik. Hun mener sagtens, at den islandske model kan overføres til Danmark. Foto: Henrik Jensen / TV 2

- Det er ikke godt for nogens helbred at drikke, og specielt ikke for børn. De er de voksnes ansvar at passe på dem - uanset om vi vil det eller ej. Det er faktisk ikke så svært. For alle børn vil jo rigtig gerne deltage i aktiviteter, og de vil rigtig gerne være sammen med deres forældre, siger hun.

Tilskud til idræt

Foruden udgangsforbuddet, så får alle børn på Island også tilskud til at dyrke idræt eller deltage i andre fritidsaktiviteter.

I idrætsforeningen IR med 23.000 medlemmer kan de unge i bydelen Breiðholt både dyrke fodbold, basket, håndbold, taekwondo, atletik, ski, karate og mange flere sportsgrene.

Sportschef Thrainn Hafsteinsson i en af Reykjaviks idrætsforeninger er optaget af, at unge skal holdes beskæftiget med idræt og på den måde undgå et alkoholforbrug.
Sportschef Thrainn Hafsteinsson i en af Reykjaviks idrætsforeninger er optaget af, at unge skal holdes beskæftiget med idræt og på den måde undgå et alkoholforbrug. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Klubbens sportschef er meget bevidst om, hvad deres opgave for området er.

- Vi skal prøve at få så mange som muligt fra området til at dyrke idræt. Forskning viser, at jo mere du træner, desto lavere risiko er der for, at du begynder at tage stoffer, ryge eller drikke alkohol, fortæller Thrainn Hafsteinsson.

I klubben er der aldrig alkohol i forbindelse med almindelig træning eller kamp. Han fortæller, at stort set alle deres trænere er professionelt uddannede og får løn for at arbejde med klubbens unge mennesker. Det giver optimale træningsforhold for de unge islændinge.

Drikker tidligere i Danmark

Tilbage på træningsbanen bag nationalstadionet træner 19-årige Axel Máni Steinarsson sit kuglekast. Han er flyttet tilbage til Island for et par år siden efter, at han har boet i Danmark og gået i dansk folkeskole fra 1.-10. klasse.

Axel Máni Steinarsson har boet hele sin folkeskoletid i Danmark. Han mener, der er stor forskel på ungdomskulturen i Danmark og Island.
Axel Máni Steinarsson har boet hele sin folkeskoletid i Danmark. Han mener, der er stor forskel på ungdomskulturen i Danmark og Island. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Han mener, at der er stor forskel på den islandske og danske ungdomskultur.

- De begynder meget tidligere i Danmark at gå til fester og drikke og sådan noget. Men det kan jo også være, fordi man kan købe alkohol tidligere i Danmark, fortæller Axel Máni Steinarsson, der fra efteråret begynder på en uddannelse som pilot.

Han kan først selv begynde at købe alkohol på Island om et år. Aldersgrænsen for køb af alkohol er nemlig 20 år.

Ligesom de øvrige på træningsbanen denne aften har Axel Máni Steinarsson ikke tænkt sig at drikke alkohol i weekenden.

- I sådan et vejr her, så kunne man i Danmark godt gå hen og tage en øl efter træning. Det gør man ligesom ikke her på Island. Efter træning, der tager man det bare roligt, fortæller han.