Robotter erstatter mennesker - men der mangler kontrol, lyder advarslen

Både erhvervslivet og en dansk ekspert efterlyser mere regulering af de nye teknologier, som i disse år bliver stadig mere udbredt.

Der mangler politiske og etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens i Danmark.

Sådan lyder opråbet nu fra både Microsoft Danmark og Dansk Industri (DI).

Ifølge Microsoft følger der en lang række etiske udfordringer med den nye teknologi – eksempelvis i forhold til datamængder eller brugen af robotter og ansigtsgenkendelse.

Derfor er det på tide, at politikerne tager ansvar for kontrollen med den kunstige intelligens for på den måde at skabe mere tillid til det voksende marked.

- Det er noget, der bliver brugt nu, men det kan blive brugt meget mere, og derfor bliver vores politikere nødt til ud fra ægte eksempler at tage stilling til, i hvilken retning, de synes, at vi skal bruge kunstig intelligens, siger Christian Hannibal, fagleder for digitalisering i DI.

Maskiner erstatter menneskelige opgaver

Kunstig intelligens er maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske, og teknologien kan bruges til mange forskellige ting.

Eksempelvis er vores smartphones i stand til at genkende ansigter, hvilket kan bruges som en låsemekanisme på telefonen eller til at kategorisere dine fotos, alt efter hvem der er på dem, fordi telefonen kan genkende dem.

Hvis man går ind og erstatter menneskelige funktioner med kunstig intelligens i sikkerhedssituationer, så bliver vi nødt til at stille nogle krav til dem

Thomas Bolander, lektor ved DTU

Kunstig intelligens bruges også i udviklingen af selvkørende biler, hvor det er en computer og ikke et menneske, der styrer bilen. Og herhjemme har Herlev Hospital investeret i lægerobotten Watson, en computer der eksempelvis kan gennemgå mammografiscreeninger for brystkræft.

En lang række af teknologierne er sat i gang, uden at der er sket nogen form for regulering af markedet, og der kommer hele tiden nye produkter til.

Ekspert: Nødt til at stille krav

Problemerne opstår netop, når kunstig intelligens går ind og overtager opgaver fra mennesker, der ellers har været underlagt regulering, mener Thomas Bolander, lektor på DTU og medlem af SIRI-kommissionen, som Ingeniørforeningen har taget initiativ til for at kortlægge, hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens i Danmark.

- Hvis man går ind og erstatter menneskelige funktioner med kunstig intelligens i sikkerhedssituationer, så bliver vi nødt til at stille nogle krav til dem. Spørgsmålet er så, hvad for nogle krav vi skal stille.

Han henviser til, at læger skal have både uddannelse og autorisation for at lave medicinsk diagnosticering, mens der ikke er krav til computeren. Sidste år vakte det kritik, da Rigshospitalet kunne fortælle om en episode, hvor lægerobotten Watson foreslog en behandling med stoffer, som ville være livsfarlig for patienten.

I fremtiden kan selvkørende biler måske erstatte taxachauffører og andre bilister, der som minimum skal have kørekort. Og med tiden kan der komme alle mulige former for firmaer, der gerne vil ind på markedet for førerløse biler, hvor nogen er mere tillidsvækkende end andre.

- Derfor bliver der simpelthen nødt til at være nogle regler for, hvad er det for nogle krav, som det skal leve op til, siger Thomas Bolander.

Mangler viden på området

TV 2 har været i kontakt med May-Britt Kattrup, der er erhvervs- og etisk ordfører fra regeringspartiet Liberal Alliance.

Hun vil gerne se på området, men hun fortæller, at hun ikke føler sig klædt på til at gennemføre reguleringer inden for kunstig intelligens.

- Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god opfordring, som erhvervet kommer med. Jeg taler meget gerne med DI og Microsoft, så vi sammen kan blive klædt på til det og finde ud af, hvordan vi kan udnytte de fantastiske muligheder, der er inden for den her teknologiske udvikling.

Ifølge Thomas Bolander handler det netop om usikkerhed omkring de nye teknologier, når teknologivirksomhederne nu går ud og siger, at der skal reguleres ovenfra.

- Der er en uvillighed for ukritisk at begynde at bruge dem, og derfor sætter det ligesom en grænse for, hvor meget man kan bruge det, forklarer han.