Fossil-entusiast fandt hajtand - det viste sig at være et ekstremt sjældent fund

16x9
Fossil-entusiast har fundet 25 millioner år gammel tand fra kæmpehaj. Foto: William West / Ritzau Scanpix

Fundet er et af de mest sjældne i historien.

Den australske fossil-entusiast og lærer Phil Mullaly var ikke i tvivl om, at han var stødt på noget helt særligt, da han en dag for tre år tiden stødte på noget glimtende siddende i en klippe på den australske sydkyst. 

I klippen var delen af en syv centimeter lang hajtand nemlig kommet til syne, og da han begyndte at grave, skulle det vise sig, der var flere.

- Jeg blev straks begejstret. Den var bare perfekt, fortæller australieren til CNN.  

Stammer fra uddød kæmpehaj

Tre år senere skulle det vise sig, at Phil Mullaly havde al tænkelig grund til at være glad for sit fund.

Torsdag bekræftede forskere nemlig, at det ikke er en helt almindelig haj, der havde mistet sine tænder. Tanden har nemlig vist sig at være 25 millioner år gammel og stammer fra en såkaldt 'Great Jagged Narrow-Toothed Shark':

En uddød hajart med vanvittigt store tænder og en kropslængde på ni meter. Til sammenligning er en hvidhaj kun den halve længde.

Et af de mest sjældne fund i historien

En anden, der er oppe og ringe over fundet, er palenteolog ved Museerne i Victoria Erich Fitzgerald, som har stået for undersøgelsen af tanden. Ifølge ham er fundet et af de mest sjældne nogensinde. 

- At tænke sig at i den tid vi mennesker har været på udkig efter fossiler - hvilket er omtrent 200 år - er der kun fundet tre andre af den type fossiler, og dette nye fund er et af dem, siger han til CNN. 

Hvad, der gør fundet til noget helt særligt, er blandt andet, at man sjældent finder mere end en hajtand ad gangen. 

Godt nok har hajer evnen til at få nye tænder og kan miste op til én om dagen, men at den samme haj har mistet flere tænder på samme tid, er usædvanligt.

- Det sker ikke. Det sker bare ikke. Det (fund af mere end én tand, red.) er kun sket én gang tidligere i Australiens historie, og det var fra en helt anden type haj, fortæller Erich Fitzgerald.

Gravearbejde afslørerede flere tænder

Efter fundet af de sjældne tænder besluttede palenteologen og hans hold sig for at undersøge den klippe, tænderne var blevet fundet i. 

Efter bare tyve minutters arbejde havde de fundet adskillige andre tænder, og da arbejdet ved klippen var omme, havde holdet indsamlet sig 40 tænder fra forskellige hajracer. 

Alle tænderne - og særligt de to, der blev fundet først - skal nu bruges til at kortlægge hajernes levevis.