Har malet graffiti på over 200 tog - nu forklarer de hvorfor

Når A og K laver graffiti koster det samfundet millioner. Men bliver det lovligt, vil de ikke gøre det længere.

 - Er du sikker på, der ikke er en vagt? 

A og K står ved Ny Ellebjerg Station i udkanten af Valby i København.

- Der holder to biler lige foran metrobyggeriet. Bare gå og lad som ingenting, siger K. 

Klokken er 22 og i skumringens time. Den lille kebabvogn har slået skodderne ned, og udover lyde fra en vandpibebar på hjørnet er der stille.

- Det er spændende. Jeg har ikke lavet en mission her før, siger A, mens han kigger rundt for at se, om der skulle være en vagt på området.

- Kom, nu går vi bare ind.

Spænding i kroppen

K træder ind i åbningen til byggepladsen, hvor der bliver opført en ny metrostation. Og hvor de kan komme ind til et S-tog, der holder stille.

TV 2 trænger ikke ind på ulovligt område, men har set A og K's private optagelser derfra.

Småsnakken med en smøg i hånden er nu blevet til raske skridt, hætten er over hovedet, og ansigtet dækket af en skimaske. Den eneste lyd er fodtrin og en hurtig vejrtrækning.

- Man har en vild spænding i kroppen. For vi ved jo godt, at selv når vi bare går ind her, er det et sted, vi ikke må være, siger A.

Og netop spændingen er central for dem, der laver ulovlig graffiti.

Det siger Karsten Nielsen, der har arbejdet med området i knap 20 år i Det Kriminalpræventive Råd og før da i 25 år som efterforsker i politiet. I dag har han virksomheden TryggeByer, der rådgiver kommuner og almene boligselskaber over hele landet i at skabe trygge bymiljøer.

- Der er jo masser af muligheder for at lave graffiti lovligt, som kunstner eller på facader i byen, siger han.

- I det miljø, hvor man laver ulovlig graffiti, er det spænding og anerkendelse fra de andre i miljøet, der betyder noget.

"Vi har mistet troen på samfundet", skriver gruppen på et s-tog. Foto: TV 2 ECHO

Maler graffiti på tog med passagerer i

- Adrenalinen er altid høj, når man skal lave et backjump, siger K.

Han forklarer, at et backjump går ud på at male på toget på en endestation, hvor toget holder stille i tre-fem minutter. Og så er der både lokofører og mennesker i toget.

Tror I ikke, det er ubehageligt for dem, der sidder i toget?

- Nej, jeg tror på ingen måde, det er ubehageligt for folk. Vi gør dem jo ikke fortræd, svarer K.

Selv om ingen bliver gjort fysisk fortræd, er det ikke uden konsekvenser at male graffiti. Ifølge straffeloven kan graffitimalere få op til fire års fængsel for hærværk. Derudover kan de risikere erstatningskrav på flere hundrede tusinde kroner.

Derfor har A og K ønsket at optræde anonymt i denne artikel.

Et oprør mod samfundets regler

De to graffitimalere forventer ikke, at alle skal kunne forstå dem og deres hobby.

De ønsker derimod at medvirke i interviewet for at gøre op med forestillingen om, at de laver graffiti uden en god grund, og det bare handler om at ødelægge ting.

Jeg har ikke penge nok til at have en reklame hængende. Derfor går jeg ud og laver graffiti.

K

- Det er en slags stemme for mig, fordi systemet ikke hører os, og en måde at bryde løs fra en verden og et samfund, der er rigtig kedeligt, uddyber A.

Drengene har de seneste to år været i en gruppe, der hedder VST. Bogstaver, som de skriver, hver gang de laver graffiti på tog. 

Men det med stemmen skal man tage med et gran salt, mener Karsten Nielsen, der støtter sig op af svensk, fransk og britisk forskning og af sin egen knap 50 års erfaring.

- De anvender for det meste tegn og sprog, som kun de selv og dem i miljøet kender. Derfor kan det ikke passe, at det handler om at råbe politikere og samfund op, siger Karsten Nielsen.

- Det er mere et argument, de anvender for at legitimere deres handlinger, forklarer han.

A og K har skimasker og solbriller på for ikke at blive genkendt og få høje bøder.
A og K har skimasker og solbriller på for ikke at blive genkendt og få høje bøder. Foto: TV 2 ECHO

Graffiti koster millioner

DSB bruger omkring 25 millioner kroner hvert år på at fjerne graffiti fra deres tog. Det er hovedsageligt S-tog, der bliver malet til med graffiti, skriver DSB.

- Det er DSB’s eget valg, at de bruger energi og penge på at fjerne graffitien fra togene. De kunne jo bare lade være, siger A.

- Jeg betaler selv skat til det samfund, der bestemmer, hvordan reglerne skal være. Jeg har ikke penge nok til at have en reklame hængende. Derfor går jeg ud og laver graffiti. Og det bestemmer de samme rige svin er ulovligt, siger K.

Over 2000 S-tog bliver malet med graffiti hvert år.

- De forstår os ikke

Både A og K har jobs og en hverdag, der fungerer for dem.

- Jeg vil egentlig ikke kalde mig selv utilpasset ung, men det er der da flere kommunefolk, der har kaldt mig før, og det vil politikerne da helt klart kalde mig. Hvorfor ved jeg sgu ikke helt. Jeg tror, de har svært ved at forstå rigtig mange unge, siger A.

De føler, at udtrykket siger noget om, at politikerne og samfundet ikke forstår dem.

- Helt seriøst, politikerne slynger ordene 'utilpassede unge' omkring sig og bruger det om alle mennesker, de ikke kan forstå. Ingen af os er utilpassede unge. Jeg kunne ikke forestille mig et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ville være på røven, og staten skulle sørge for mig, siger A. 

Der er ikke noget, der slår følelsen af at se et af de tog, man har malet, trille ind på stationen. Især når man har løbet en stor risiko for det.

A

Begge fyre er i 20'erne.

Alligevel har de gennem flere år haft et had til det samfund, der altid har dannet rammen om deres liv, og som de alligevel føler, ekskluderer dem.

- Mit had opstår blandt andet, fordi jeg kan se, hvordan deres politik gør de rigere mere rige og fattige mere fattige. De fattige bliver skubbet ud af vores kvarter på Nørrebro, som nu er fyldt med café latte-drikkende typer med MacBooks, der får penge skovlet ind i røven af deres forældre. Det er jeg skide træt af, så selvom jeg ikke er så gammel, kan jeg se, min by er forandret, siger A.

Gruppen kalder sig VST, som de skriver på de tog, de maler graffiti på.
Gruppen kalder sig VST, som de skriver på de tog, de maler graffiti på. Foto: TV 2 ECHO

Er blevet jagtet af politiet

Selvom A og K er blevet jagtet af politiet flere gange, er de aldrig blevet fanget og dømt for deres graffiti.

- Tit er politiet hverken hurtige eller kloge. Det er ikke ret mange mennesker, der bliver dømt for graffiti. Politiet er elendige til deres arbejde, siger A.

De fortæller, at opgaverne ofte bliver sjovest, når politiet også er indblandet, og de mærker adrenalin-kicket af at løbe fra betjentene.

- Jeg kan huske, vi engang blev jagtet på en metro, hvor vi havde skrevet ”fuck the police”. Vi havde det vildt sjovt, fordi vi var flygtet op på en bro og kunne se, politiet stod og lyste på det, vi havde skrevet, siger K.

Adrenalinsuset er svært at slippe

De fortæller, at de hader politiet, fordi de ser dem som en central del af det etablerede samfund, som de selv tager afstand fra.

- Der er ikke noget, der slår følelsen af at se et af de tog, man har malet, trille ind på stationen. Især når man har løbet en stor risiko for det, siger A. 

Og det er netop kernen i, at selv unge voksne med job kan have svært ved at slippe graffitien.

- Det giver et adrenalinsus at lave noget farligt og risikabelt, siger Karsten Nielsen.

Derfor skal der for eksempel laves andre aktiviteter med spænding og anerkendelse for de unge, hvis man som samfund, kommune eller boligselskab skal komme netop den ulovlige del af graffitikulturen til livs.

- Derudover viser forskning, at det har en effekt, hvis borgere blive bedre til at anmelde det og rejse erstatningskrav, ligesom politiet kan vælge at retsforfølge flere, siger Karsten Nielsen.

Stopper hvis det bliver lovligt

Ifølge A og K er det netop det ulovlige element, der gør det spændende for dem, og som får dem til at fortsætte.

- Det er ikke det, at man står og sprayer på en væg. Det kan du gøre alle steder - det kan du jo gøre derhjemme i din lejlighed. Graffiti starter ulovligt på toge, og graffiti vil altid være ulovligt, for det er det, der er tiltalende ved den, siger A.

Da de bliver spurgt, hvad der kan få dem til at stoppe med at lave graffiti, er ingen af dem i tvivl:

- Hvis de lovliggjorde graffitien, ville jeg stoppe med det samme, lyder det fra begge. 

- Jeg tror til gengæld, jeg så vil finde en anden måde at fucke med systemet på, siger A og griner.