Det må du aldrig gøre – tv-deltager fanger hugorm med hænderne

Hugormen sender hvert år 70 personer på hospitalet. Nederst i artiklen kan du få at vide, hvad du skal gøre, hvis du møder Danmarks eneste giftslange.

Med en hvæsen vrider hugormehunnen sig for at ramme sin angriber. Munden er krænget bagover som en bøjet skosål, så de to gifttænder peger direkte frem.

Imens holder 63-årige Bjørli Lehrmann koldblodigt slangen ud i strakt arm. Den snor sig hidsigt i stil med det zigzag-mønster, der kendetegner dens skællede ryg.

- Den var lige ved at smutte, og så kunne jeg simpelthen ikke lade være. Vi måtte jo have den. Så greb jeg den altså, fortæller Bjørli Lehrmann i TV 2-programmet ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.

Med en t-shirt viklet om hånden har naturvejlederen netop hugget fat om Nordens eneste giftslange for at sikre kvindeholdet et point i programmets dyst om at finde og fotografere nogle af Danmarks sjældne arter.

Hendes holdkammerat, biolog og naturformidler Vicky Knudsen, er dog anderledes anfægtet af optrinnet:

- Nej, neeej for … Nej, pas nu på hænderne, Bjørli! udbryder hun med hænderne foran ansigtet.

Hjørnetand i tommeltotten

Hvert år sætter hugormen tænderne i 400 personer i Danmark, anslår Naturstyrelsen. Nogle slipper med et giftløst advarselsbid, andre er knap så heldige.

Hugormen

  • Danmarks og Nordens eneste giftslange
  • Kendes på sit zigzagmønster og røde øjne
  • Kan blive 90 centimeter lang, men de fleste måler højst 60-70 centimeter
  • Aktiv i forår, sommer og efterår. Ligger i dvale om vinteren
  • Er koldblodet og ligger derfor ofte i solen, især om morgenen
  • Findes på hedeområder, sydvendte skrænter og andre steder med sol og gemmesteder
  • Kan blive cirka ti år gammel. I naturen bliver de fleste fire - seks år
  • Blev fredet i Danmark i 1981

Slangen sender således årligt 70 personer på hospitalerne med to små stikmærker på kroppen. Det til trods for, at det op til 90 centimeter lange krybdyr ellers foretrækker at holde sig i skjul, fjernt fra både rovdyr og mennesker.

Hugormen findes i flere farver, fra mørkt grøn eller rødlig til næsten helt sort.
Hugormen findes i flere farver, fra mørkt grøn eller rødlig til næsten helt sort. Foto: Made By Us / TV 2

- Det er først, når folk begynder at røre ved hugormene, at det går galt. 9 ud af 10 gange er det mænd, der bliver bidt i hænderne, fordi de prøver at lege slangetæmmere, siger Brian Kjølhede Jensen fra Naturstyrelsen.

Som naturvejleder har han selv prøvet at blive bidt af en hugormehan, da han skulle måle dens længde.

- Den ene hjørnetand sad pludselig i tommeltotten, og så kunne jeg ellers bare se den synke ind, nærmest i slowmotion. Det føltes som et hvepse- eller bistik gange to. Det gjorde ondt.

Skovflåten farligst

Bliver man bidt af en hugorm, skal man dog ikke gå i panik. Kun børn og personer med svagt hjerte er som udgangspunkt i farezonen. Og siden år 1900 er kun syv personer døde af slangebid i Danmark.

Til sammenligning bliver 200-300 personer hvert år alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt.

Man bør dog stadig opsøge sin læge, og Brian Kjølhede Jensen fraråder da også kraftigt at gentage Bjørli Lehrmanns slangestunt på den private familieskovtur. Også selvom hun ikke blev bidt.

- Kig i stedet på slangen på afstand. Lær den at kende, nyd synet af den, og vis den til andre. Og gå så videre, og lad den være i fred. Den vil os ikke noget ondt, siger han.

Led med efter ulv, bæver, kongeørn, fugleedderkop og andre sky og sjældne danske dyrearter i '1 døgn, 2 hold, 3 dyr'.

Sådan gør du, når du møder en hugorm

Hold øje

Hugormen er aktiv i foråret, sommeren og efteråret. Ofte på hedeområder eller andre steder, hvor den kan sole sig. Gerne nær krat, sten, brændestabler eller andet, hvor den hurtigt kan gemme sig.
Ved at trampe i jorden jager man hugorme væk.
Gummistøvler og tykke sko kan også beskytte mod hugormebid.

Hold afstand

Hugormen bider kun, hvis den føler sig truet eller angrebet.
Bliv derfor mindst et par meter væk fra slangen og undgå at ramme den med din skygge.

Rør den ikke

9 ud af 10 bid rammer mænd, der i misforstået mandsmod eller uvidenhed forsøger at flytte slangen.
Børn og kvinder bides oftest omkring fødderne, når de kommer til at træde på eller nær en hugorm.

Hvis den skal flyttes

Hugormen er fredet og må kun slås ihjel, hvis den er i områder, hvor den truer børn og husdyr.
I koldt eller overskyet vejr - hvor hugormen er sløv - kan den dog indfanges og flyttes.
Det gøres nemmest ved at genne den op i en dyb spand ved hjælp af et kosteskaft. Hvis spanden ligger på en åben græsplæne, vil slangen ofte selv søge skjul i den.
En indfanget hugorm bør flyttes adskillige hundrede meter væk, så den ikke vender tilbage.

Hvis du bliver bidt

Kun de færreste hugormebid ender fatalt.
Oftest oplever ofrene kun lette symptomer som smerte, hævelse og kvalme. Men kontakt alligevel en læge efter et bid.
Prøv at bevare roen - fysisk og mentalt - så giften spreder sig langsommere. At sidde eller ligge ned, til hjælpen når frem, er en god ide.
Forsøg også at holde bidestedet lavt i forhold til resten af kroppen.
Du må hverken klemme, skære eller suge i bidestedet.

Hvis andre bliver bidt

Hjælp den bidte person med at bevare roen, så giften spredes langsommere.
Tilkald hjælp eller assister med transport til det nærmeste hospital, så offeret ikke selv skal bruge kræfter på at bevæge sig.
Børn, der bliver bidt, skal så vidt muligt bæres og hjælpes hurtigst muligt på hospitalet.