Vi tænker alt for hurtigt, når vi taler - derfor bliver 'færge' til 'fao'

Stadig flere danske ord bliver udtalt med færre stavelser, end de egentligt indeholder. TV 2 lod to generationer tage de samme ord i deres mund.

Tag tre helt almindelige ord som ’katten’, ’koppen’ og ’køkken’.

Når man læser dem på skrift, er de færreste danskere i tvivl om, at det er to-stavelses ord: ’’Kat-ten’, ’kop-pen’ og ’køk-ken’.

Men de fleste danskere – især de unge – udtaler ordene i én stavelse som ’katn’, ’kopn’ og ’køkn’.

Det kan gøre sproget svært at forstå for de ældre generationer og for udlændinge, der forsøger at lære det svære danske sprog.

Ruben Schachtenhaufen er sprogforsker på Københavns Universitet og ekspert i netop denne problematik. Han har skrevet ph.D om ’fonetisk reduktion’ - altså det problem, at der bliver sjusket med udtalen af ordene, så endelser eller stavelser forsvinder.

Han siger, at der ikke er nogen tvivl om, at tendensen til at sluge endelser er stigende. Men han er lige så sikker på, at det ikke kan nytte noget, at den ældre del af befolkningen beklager sig over de unges talesprog.

- De kan i hvert fald ikke gøre noget ved det. Man kan jo godt sidde derhjemme og være sur og bitter over denne udvikling, men man får ikke rigtigt noget ud af det. Jeg tror man får mest ud af at sige: Det var da sjovt, siger Ruben Schachtenhaufen.

Hvordan siger man det?

TV 2 har i dag lavet et eksperiment for at høre, hvor forskelligt en 74-årig bedstefar og et 12-årigt barnebarn udtaler nogle helt almindelige ord - som for eksempel ordet ’færge’.

Hør resultatet med 74-årige Jens Elers og hans barnebarn, 12-årige Liva Elers her:

En 'færge' eller en 'fao'

Ifølge sprogforsker Ruben Schachtenhaufen er forskellen helt efter bogen:

-Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, men der er forskellige normer. Hvis man taler efter en lidt mere konservativ norm, så vil det være korrekt at sige ’fær-ge’. Og hvis man taler mere som unge mennesker gør, så ville det ’korrekte’ være at sige ’fao’. Det vil i mange unge menneskers øre lyde mærkeligt, hvis ens klassekammerater sagde ’fær-ge’ på sådan en lidt konservativ måde. Så skiller man sig ud. Lidt ligesom at gå i gammeldags tøj eller lytte til gammeldags musik, siger han.

Vi tænker for hurtigt

Forklaringen på, at vi sjusker med udtalen – og især med endelserne – er simpel: Vi tænker meget hurtigere end vi taler, og munden kan ikke følge med, når hjernen kører derudad.

Så et ord som ’sagde’ til ’sae’ i talesproget og et ord som ’ærgrer’ sig til ’aver’.

Men i modsætning til hvad mange ældre mennesker måske tror, går vanskelighederne med forståelsen begge veje:

- Nogle gange når min morfar siger noget, så kan det være lidt svært at forstå, sier 12-årige Liva Elers fra TV 2's lille eksperiment.