'Sån' er det 'faks': Ældre forstår ikke unge danskeres sprog

16x9
Vi sjusker alle sammen i høj grad med sproget, siger sprogforsker. Foto: ThinkfotO.dk / Colourbox

Flere unge sjusker så meget med sproget, at de ældre generation ikke forstår dem 'længer'. Det 'aver' forsker.

Når vi danskere taler, sluger vi endelserne, vi reducerer udtryk som ”sådan nogle” til det mere sjuskede ”sån non”, og konsonanter som r, d, g, v og j bliver bløde, vokaliske lyde.

Derfor bliver det danske talesprog stadig sværere at forstå, i hvert fald hvis man måler det efter de standarder, som den ældre generation har, skriver Kristeligt Dagblad.

Det forklarer Ruben Schachtenhaufen, sprogforsker på Københavns Universitet, som beskæftiger sig med udtalesjusk eller fonetisk reduktion, som det hedder i videnskabelige kredse.

Udtalesjusk

På tre bestemte områder sjusker danskerne med udtalen.

Især teenagere og personer et godt stykke op i 20’erne sluger endelserne og reducerer udtryk som ”sådan nogle” til det mere sjuskede ”sån non”, og konsonanter som r, d, g, v og j bliver bløde, vokaliske lyde, siger sprogforsker.

Se nogle eksempler herunder:

Sån non: Sådan nogle

Rigtig: Rigtigt

Længer: Længere

Snak: Snakke

Faks: Faktisk

Sae: Sagde

Fao: Færge

Aver: Ærgrer

Kilde: Kristeligt Dagblad.

Han fortæller, at det danske sprog ganske vist lyder forskelligt, alt efter om det udtales af en københavner, en jyde eller en bornholmer. Men derudover er der tale om, at vi alle sammen i høj grad sjusker med sproget – hvilket godt kan tolkes på den måde, at sproget er blevet mindre tydeligt:

- Vi har en tilbøjelighed til at sluge endelser på ord, så for eksempel ’rigtigt’, ’længere’ og ’snakke’ blot udtales ’rigtig’, ’længer’ og ’snak’ i stedet for at udtale ordene, som de staves, siger Ruben Schachtenhaufen.

Sådan nogle bliver til 'sån non

Udover at sluge endelserne, har vi det også med at reducere de små ubetonede ord og udtryk som for eksempel ’den’, ’er’, ’også’, ’faktisk’ og ’sådan nogle’, siger sprogforskeren:

- De grammatiske småord forsvinder, og ’faktisk’ og ’sådan nogle’ bliver til ’faks’ og ’sån non’.

En tredje ting er konsonanterne r, d, g, v og j, som vi i stedet udtaler på såkaldt vokaliske måder, når de står efter hinanden.

- Det betyder, at ’sagde’ bliver til ’sae’, ’færge’ til ’fao’, og ’ærgrer’ bliver til ’aver’. Det er karakteristisk for det danske sprog med mange såkaldt vokaliske konsonanter, og ord, der indeholder mange af den slags, bliver derfor ofte reduceret, siger han.

Vi taler generelt mindre tydeligt

Det talte sprog har til alle tider været en forunderlig størrelse, som også fra tid til anden giver anledning til diskussion. For det talte sprog er i konstant forandring, og mens nogle måske vil mene, at det i dag er sværere at forstå nogle ord og vendinger, end det var engang, vil andre blot opleve et sprog, som helt naturligt er i forandring.

Ifølge Nicolai Pharao, der er lektor på København Universitet, og som forsker i sociofonetik, taler vi i dag generelt mindre tydeligt, end vi gjorde for eksempelvis 40 år siden. Men det afhænger fuldstændig af, hvem der hører:

- Teenagere og personer et godt stykke op i 20’erne taler mindre tydeligt end ældre. De smider i højere grad nogle af bogstaverne væk og gør ordene kortere. Så ja, der bliver generelt talt mindre tydeligt, end der for eksempel blev gjort for 40 år siden, hvis man holder det op mod den norm, som var dengang, de, der i dag er 80 år, var 40 år, siger han til Kristeligt Dagblad.