Ny rapport: Iltindhold i Østersøen på laveste niveau i 1500 år

16x9
Idyllisk ser det ud. Her er det sommer i Kiel med udsigt mod Østersøen, der meldes i skidt forfatning. Foto: Frank Molter / Ritzau Scanpix

Trods stagnation i udledningen af næringssalte, "ædes" miljøforbedringer op af temperaturstigninger.

Hvis Østersøen var en patient, ville man måske overveje at sende den på hospice. I det mindste på et meget langt ophold på sanatorium med et håb og en bøn i bagagen.

Så slemt ser det ud, hvis man spørger de forskere, der gransker vandkvalitet, ilt- og bundforhold i Østersøen - hvor iltindholdet nu er på det laveste niveau i 1500 år, siger en forskningsrapport fra universitetet i Helsinki, ifølge The Guardian.

Konklusionen er ikke ny for havbiolog Jacob Carstensen fra Århus Universitet. Men udsigterne er muligvis mere dystre, end de længe har været.

- Østersøen er som en supertanker, der skal vendes. Det er svært og tager tid. De nye undersøgelser skyder hul i myten om, at "Østersøen altid har været ramt af iltsvind", siger Jacob Carstensen til TV 2.

Forbedringer ædes op af opvarmning

Det er dog ikke dommedagsbasuner alt sammen. Udledningen af de næringssalte fra landbruget og spildevand fra byerne, som længe har truet havmiljøet med algevækst og iltsvind til følge, er stagneret de senere år.

Til gengæld har den globale opvarmning sørget for en stigning i havtemperaturer, der så at sige "æder" de små miljøforbedringer op.

- Østersøen er et meget følsomt økosystem, og det er derfor, at iltsvindet nu er ekspanderet. Det tager 30 år at udskifte vandet i Østersøen og de næringsstoffer, der allerede findes i vandet, har det med at blive recirkuleret, så derfor har det meget lange udsigter med at se en regulær bedring, siger Jacob Carstensen.

Udledningen af kvælstoffer og fosfor påvirker ikke bare vandkvaliteten i negativ retning. Også fisk og bundvegetation lider, og Østersøen menes nu at have såkaldt døde zoner på 70.000 kvadratkilometer eller to gange Danmarks størrelse.

- En af de ting, vi som mennesker og forbrugere kan gøre, er at spise mindre kød. Husdyrkvæg genererer højere næringstab per kilogram føde end plantebaseret mad, siger Sami Jokinen, der sammen med Tom Jilbert har forfattet Østersøens seneste tilstandsrapport.

Store udsving før opsving

Forskning har tidligere påvist, at Østersøen igennem århundreder har været igennem udsving også før mennesket og udviklingen for alvor tog fat. Men det nye er, at man har kunnet påvise, hvordan især de kystnære områder for alvor er blevet ramt af iltsvind gennem de sidste 100 år.

Forskerne var overraskede over at findes dokumentation for, at Østersøen allerede før opsvinget og den økonomiske vækst efter Anden Verdenskrig var påvirket af udviklingen. Selv om verden endnu kørte i slæbegear sammenlignet med tiden fra 1950erne og til i dag.

- Det beviser, at økosystemet i Østersøen er mere følsomt, end vi troede, siger Jokinen og Jilbert til The Guardian.