Madanmelder forsvarer dødsdom over Jensens Bøfhus: - Maden er ikke værd at bevare

En klumme om Jensens Bøfhus er blevet modtaget med vrede fra flere læsere. Madanmelderen bag står dog fast på, at bøfkæden ikke bør overleve.

Hvor grov må man egentlig være, når man som anmelder udtrykker sin holdning?

Det er det spørgsmål, der trænger sig på, når man har læst Berlingskes madanmelder Søren Franks klumme om Jensens Bøfhus.

- Kære banker, lad Jensens Bøfhus dø, lyder rubrikken, som henviser til, at familierestaurantkæden i en årrække har haft store økonomiske underskud.

Søren Frank beskriver en restaurant, hvis mad ikke har sin berettigelse på den danske madscene, og den holdning forsvarede han torsdag eftermiddag på TV 2 News.

- Jeg synes, at tiden er løbet fra det, sagde han om konceptet, der går på at sælge bøffer, som alle kan betale.

Men Søren Frank beskyldes for både madsnobberi og for at "gå efter manden frem for bolden" i sin klumme.

Modreaktion på sociale medier

På Facebook har flere læsere netop diskuteret, om Søren Frank går for langt, når han kritiserer en forretning i så skarpe vendinger.

Fakta om Jensens Bøfhus

Restaurantkæden har fire millioner besøgende om året

Omkring 1200 medarbejdere

Cirka 35 restauranter (tallene omfatter bøfhuse i og udenfor Danmark, og usikkerheden skyldes igangværende lukninger af enkelte restauranter)

Drevet under navnet Jensens Bøfhus siden 1990

- Det er helt utilstedeligt. Folk kæmper en brav kamp for at drive en forretning og bevare arbejdspladser, og så skal man stå model til den slags omtale, skriver Christian Lang, en læser, i Berlingskes kommentarspor.

 - Jeg kan simpelthen ikke finde glæde i, at en forretning går dårligt. Eller endda ønske den lukket. Han (Søren Frank, red.) ser kun mad, han ikke vil spise. Jeg ser mennesker, der mister deres arbejde, skriver nyhedschefen på ugebladet Tæt På, Nikolaj Vraa, på sin væg.

Hovedpersonen selv mener ikke, at han træder ud over sine beføjelser, når han ønsker Jensens Bøfhus lukket. Det er hans job som anmelder at være subjektiv - omend han kommer til at møde nogen, som er dybt uenige:

- Jeg går ikke efter manden, men efter bolden. Bolden er maden, siger han.

- Fra første gang, jeg spiste på det sted for mange, mange år siden, syntes jeg, det har været nogle rigtig tarvelige bøffer, og det har det været hver gang. Sidst vores anmelder på Berlingske var ude, var det samme besked. Den sunde, frie konkurrence har skubbet dem ud.

Med et underskud på over 150 millioner kroner i 2017 ser han også, at de danske restaurantgæster har taget deres valg om fremtiden for kæden.

- Jeg synes ikke, at maden er værd at bevare. Det synes gæsterne åbenbart heller ikke, siger han.

Spår en mørk fremtid

Søren Frank peger på, at der er mange gode restauranter, som kan konkurrere med Jensens Bøfhus på prisen - som ellers har været en stor del af kædens dna - og samtidig laver mad af bedre kvalitet. Dette ser han som grunden til, at bøfimperiet har blødt så meget de seneste år.

"Et udtryk for københavneri", lyder det omvendt fra designer og reality-stjerne Jim Lyngvild, som også deltog i debatten på TV 2 News.

- Ja, når man kommer på Nørrebro, så kan man få noget superlækkert indisk, pakistansk eller thailandsk, men det kan man altså ikke i Lemvig eller Brovst, eller hvor det nu er, og der kan Jensens Bøfhus stadig en hel masse ting, siger han og tilføjer, at han selv spiser på Jensens Bøfhus og ikke har en finger at sætte på hverken maden eller stemningen.

Søren Frank indrømmer gerne, at han taler ud fra et københavnsk perspektiv, men han synes stadig, at en restaurant med et så massivt underskud må erkende, at tiden er kommet, når kunderne svigter - også selvom det i første omgang er tydeligst i storbyerne.

- Jeg er sikker på, at den samme udvikling kommer i provinsen. Det er allerede kommet i Aarhus. Det skal nok også komme ud i andre egne, siger han.

- Det er konkurrencens simple grundlov, slutter han.

Jensens Bøfhus er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.