Unge dropper bestemte uddannelser for at undgå fordomme og dårligt image

Mange unge må kæmpe med omverdenens fordomme, når de vælger en erhvervsuddannelse, viser ny undersøgelse.

Unge kæmper med omverdenens fordomme, hvis de vælger håndværksfagene i stedet for gymnasiet. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en analyse fra tænketanken DEA.

Analysen, der er gennemført blandt godt 2000 unge, viser, at de, der går den faglærte vej, ofte må forsvare deres valg over for både familie og venner.

- Det var selvfølgelig en kæmpe modgang at møde, og man skal et eller andet sted kæmpe imod og sige: "Ved du hvad, jeg er mig". Alle andre skal have lov at have deres meninger, og så kan man have sin egen mening, og det er den, man skal følge, siger Malthe-Mathias Therkelsen, der sidste år blev elev i en tøjbutik, til TV 2.

Mange føler også, at de risikerer at blive anset for at være dumme, når de ikke vælger gymnasiet som de fleste andre unge, lyder det i analysen.

​Svær målsætning

For tre år siden lavede regeringen en erhvervsskolereform, der blandt andet involverer en målsætning om, at 25 procent af alle de elever, der afslutter 9. og 10. klasse i 2020, skal tilmelde sig en erhvervsuddannelse.

En målsætning, der kan blive svær at nå.

Hvor mere end 30 procent i 2001 valgte en erhvervsuddannelse og lidt mindre end 60 procent en gymnasial uddannelse, har der de sidste 15 år været en tydelig tendens til, at de unge søger mod de gymnasiale uddannelser efter grundskolen.

I 2018 valgte blot 19,4 procent at søge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter 9. eller 10. klasse.

Afstemning

Ifølge Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA, er det nødvendigt at gøre op med mange års fejlslagen strategi, hvis regeringens målsætning skal nås:

- I Danmark har vi i mange år talt erhvervsuddannelserne og alt det praktiske arbejde ned. Når vi for 20 år siden talte globalisering, talte vi om, at al produktion bare kunne flyttes ud til Asien, hvor der var lave lønninger – og så kunne vi sidde her i Danmark og være kloge og lave forskning. Det var et tydeligt signal til de unge og deres forældre, som vi har meget svært ved at få vendt igen, selv om det har vist sig at være en fejlstrategi, for med flytningen af produktionen flyttede forskningen også, siger direktøren til Jyllands-Posten.

Ikke kun et dansk problem

Stina Vrang Elias er også formand for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Hun understreger, at problemet ikke er særligt dansk. Også i mange andre lande er prestigen placeret hos de boglige fag.

- Nu skal vi have en hel anden vægtning af, at det er lige så godt, rigtigt og prestigefyldt at tage en erhvervsuddannelse, og at samfundet har brug for mennesker, der arbejder med deres hænder. Men det er et langt, sejt træk, siger Stina Vrang Elias.

Hun foreslår blandt andet, at mulighederne for at videreuddanne sig efter en erhvervsuddannelse skal både tydeliggøres og udvides.

Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen ser forhandlingerne om praktiske fag i skolen som en begyndelse til at løse problemet.

- Der skal mere praksis ind i alle fag. Vi skal arbejde mere med, at alle får mulighed for at arbejde praktisk med de teoretiske fag også. Ikke fordi de skal vælge en erhvervsuddannelse, men for at det simpelthen bliver afmystificeret, hvad det er, siger Lone Folmer Berthelsen til Jyllands-Posten.