Dansk forsker fandt ikke Loch Ness-uhyret, men ny dna-teknik giver vigtige svar

16x9
Forskerne i gang med at sænke udstyr ned på Loch Ness-søens 200 meter dybe bund. Til venstre er det lederen af forskningsprojektet Neil Gemmell. Foto: Privatfoto / Privatfoto

I den forløbne uge har et forskerhold taget en række vandprøver fra Loch Ness-søen i Skotland. Nu skal resultaterne analyseres.

Et forskerhold med dansk islæt har i den forløbne uge samlet vandprøver fra den legendariske Loch Ness-sø i Skotland.

På forskerholdets hjemmeside Lochnesshunters (Loch Ness-jægerne, red.) skriver forskerne, at de vil opklare hemmeligheden bag myten om Loch Ness-uhyret. Men selv om de både har indsamlet prøver langs vandkanten omkring den over 40 kilometer lange sø og brugt timevis på at samle vandprøver til søs, er forskerne endnu ikke stødt på 'Nessie', fortæller en af forskerne, Kristine Bohmann, adjunkt i Sektion for Evolutionary Genomics på Statens Naturhistoriske Museum i København.

- Nej, vi fandt ikke Loch Ness-uhyret, siger Kristine Bohmann med et grin til TV 2. Hun er netop vendt hjem til Danmark.

Men forskernes mål er også at få kortlagt livet i søen, fordi det måske kan give en idé om, hvordan myten om Loch Ness-uhyret er opstået.

- Vi skal lave en dna-baseret undersøgelse for at kortlægge livet i søen. Vi vil måske finde noget, der kan forklare, hvad det er, der har fået folk til at tro på myten om et søuhyre, siger professor i palaeogenomics Tom Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum til Ingeniøren.

Prøver skal til Frankrig

Det, forskerne blandt andet har gjort under deres ture på Loch Ness-søen, er at sænke en vandindsamler ned på 200 meters dybde for at samle vandprøver, som skal filtreres for dna.

- Filtrene med dna fra vandet bliver sendt til England, hvor det bliver ekstraheret, og så skal dna-ekstrakterne videre til Frankrig til videre dna-analyse og sekventering. Efter at have sammenholdt de fundne dna-sekvenser med en dna-referencedatabase, kan vi lave en oversigt over, hvilke arter der findes i søen, siger Kristine Bohmann.

Projektet i Loch Ness-søen bliver lavet ved hjælp af den nye teknik, miljø-dna, som gør det muligt at bruge dna-materiale til biodiversitetsundersøgelser - og planerne er endnu mere ambitiøse.

- Vi har stor ekspertise i miljø-dna på Statens Naturhistoriske Museum, og vi er blandt andet i gang med at lave en dna-referencedatabase for danske dyr og planter, som vil skabe grundlag for at bruge miljø-dna-analyser i biodiversitets- og naturovervågningsarbejde i Danmark, fortæller Kristine Bohmann.