Flydende fristad opstået midt i København - naboer er rasende

I Christianias baghave i København ligger en anden lille fristad, der flyder på vandet. Nu kræver borgmester stedet ryddet.

Det er 11 år siden, Esben Banke kastede anker midt i København.

- Man kan bygge alting selv, siger han.

Siden er flere og flere små og store både kommet til. Forbundet med gammelt tømmer eller opankret ved siden af hinanden kan samlingen af både og vrag bedst beskrives som et flydende bofællesskab.

- Det er det, der er idéen med det her muldtoilet for eksempel, siger Esben Banke og finder en sort spand og en plastikdunk med tragt frem.

Han sidder på en grøn hynde midt i den lille koloni, som han døbte Fredens Havn, da han i sin tid grundlagde stedet langs sivene ved Frederiks Bastion et stenkast fra Christiania.

Det er ikke acceptabelt, at en gruppe mennesker indtager et naturområde og skæmmer området for byens øvrige borgere

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, København

Der er hverken elektricitet eller rindende vand – og heller ingen toiletter. Derfor må Esben Banke og hans bofæller selv bygge de nødvendige ting som eksempelvis et muldtoilet, der skal tømmes hver dag.

Hvert år kommer nye beboere til fra både ind- og udland og nyder friheden i det naturskønne område.

Men ikke alle er glade. Ja, faktisk er en hel del naboer på den anden side af vandet, der har udsigt til Fredens Havn, rasende.

Esben Banke har udover muldtoilettet gang i mange andre projekter i Fredens Havn
Esben Banke har udover muldtoilettet gang i mange andre projekter i Fredens Havn Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

- De har ødelagt bredden

Lige siden de første både begyndte at lægge til ved den flydende gangbro for mere end 10 år siden, har Fredens Havn været et stridspunkt. Sagen kulminerede i 2015, da Kystdirektoratet afgjorde, at bådene ikke må ligge, hvor de gør.

Beboerne blev bedt om at fjerne bådene og flytte derfra. Men intet skete.

Det har nu fået en borgmester i København op af stolen:

- Det er ikke acceptabelt, at en gruppe mennesker indtager et naturområde og skæmmer området for byens øvrige borgere, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København.

Hun mener, at de ulovligt opankrede både skal væk:

- De her mennesker er der ulovligt, og det ser grimt og rodet ud. Det ville svare til, at jeg kørte min bil op på Kastellet, boede der og aldrig flyttede. Det ville turister, der er ude for at se Den Lille Havfrue, nok heller ikke synes, var særlig pænt, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Jeg måtte finde et sted, hvor der var ro på, og der var jeg heldig, at Bertil (beboer, red.) sagde ’jeg bor ude i havnen, kom med herud'

Michelle Seier Larsen, beboer i Fredens Havn
Den ulovlige samling både kaldet Fredens Havn i København har langsomt vokset sig større de seneste 10 år.
Den ulovlige samling både kaldet Fredens Havn i København har langsomt vokset sig større de seneste 10 år. Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

Pensionist Lene Rødbro er en af dem, der bor i lejlighederne overfor og kan se over på Fredens Havn, når hun går tur langs kajen. Hun er enig med Cecilia Lonning-Skovgaard i, at bådene skal fjernes.

- Den største gene er, at de har ødelagt bredden. Det er det, jeg er mest bekymret for og ærgerlig over, siger hun.

- Det er totalt svært at være ung

Mellem sivene går Michelle Seier Larsen ud ad en smal træbro, mens hun fortæller, hvordan hun endte med at bo i Fredens Havn. For hende blev den flydende fristad en hjælp til at komme videre i en svær periode af sit liv.

- Jeg var helt nede i rendestenen og havde ikke noget sted at være. Jeg havde boet på et forfærdeligt herberg, der var fyldt med fulde folk og narkomaner, der var totalt skudt af, siger Michelle Seier Larsen.

- Jeg måtte finde et sted, hvor der var ro på, og der var jeg heldig, at Bertil (beboer, red.) sagde ’jeg bor ude i havnen, kom med herud’, fortæller Michelle Seier Larsen.

Michelle Seier Larsen har boet i Fredens Havn ad flere omgange.
Michelle Seier Larsen har boet i Fredens Havn ad flere omgange. Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

Ifølge Michelle Seier Larsen er det en meget blandet flok, der bor i Fredens Havn og en del kommer, fordi de har svært ved at finde en plads i samfundet.

- Det er totalt svært at være ung i dagens samfund medmindre man har en eller anden rig familie eller en familie, der er godt integreret i samfundet.

For hende og flere andre beboere er Fredens Havn et sted, hvor hun kan samle sig og komme til kræfter for en tid.

- Det gode ved at være her er, at der er natur, der er ro på og her er folk, som kæmper for at overleve og komme lidt op igen efter at have været igennem et eller andet, hvor man har trukket det korte strå, siger Michelle Seier Larsen.

Esben Banke viser rundt i sit hjem - en af bådene i Fredens Havn
Esben Banke viser rundt i sit hjem - en af bådene i Fredens Havn Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

Nabo: Ragelse tiltrækker andre

Tilbage på den modsatte bred, hvor nogle af Danmarks dyreste boliger ligger, står Peter Bogason og kigger over på Fredens Havn. Han er stærkt utilfreds med de ulovlige både.

- Det er grimt. Det er synd for et fredet område, at man har lagt alle de her både, som er halvt synkefærdige, helt sunkne, dårligt vedligeholdte og ofte er tomme fordi, folk ofte har lagt dem her.

- Det er en form for losseplads, der er lagt ind i et naturskønt område, og det støder mig, siger Peter Bogason.

I Lene Rødbros perspektiv er problemet med Fredens Havn selvforstærkende, fordi en del af bådene er gamle og ødelagte og ser forladte ud.

- Når der ligger sådan noget ragelse, som ingen tager sig af, så ligner det noget, hvor man bare kan slå sig ned. Så kommer der masser af andre fartøjer herind, mange bygger tømmerflåder og tænker, at de bare kan lægge dem her.

Fredens Havn består af flere konstruktioner langs bredden.
Fredens Havn består af flere konstruktioner langs bredden. Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

Borgmester aktiv for fjernelse

På Rådhuset i København mener Cecilia Lonning-Skovgaard, at det efter tre år er ved at være på høje tid med et indgreb fra Kystdirektoratet.

- Kystdirektoratet har siddet lidt på hænderne og håbet på en mindelig løsning. Nu må der nok nogle andre metoder i brug, siger hun.

For at sætte skub i tingene har borgmesteren bedt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om at søge Folketingets pulje for fjernelse af skibsvrag.

- Derudover har vi bedt kommunen om at lægge ekstra pres på Kystdirektoratet, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Beboer: Samfundet bør tage ved lære af Fredens Havn

Men spørger man Kystdirektoratets områdechef for kystzoneforvaltning, Hans Erik Cutoi-Toft, er tiden endnu ikke moden til at gribe ind.

- På et eller andet tidspunkt skal der jo ske noget. Men vores helt klare udgangspunkt er, at dem, der har været i stand til at placere bådene også er i stand til at fjerne dem igen. For ellers vil det være skatteyderne, der skal betale, og det er ikke rimeligt, siger han.

I Fredens Havn tager Esben Banke virakken med ro. Han mener ikke, det er ulovligt at opankre bådene, så længe der ikke er tale om helårsboliger.

Han mener endda, at det omgivende samfund bør tage ved lære af Fredens Havn i stedet for at fjerne den.

- Den måde, vi vælger at indrette vores liv på inde på land... Det er på tide, at vi måske lige reviderer meningen med livet.