Ulve får vestjyder til at ændre adfærd – minister mener, vi skal lære at omgås ulven

Frygten for ulven er nu så stor nogle steder i Danmark, at de lokale er begyndt at tage forholdsregler.

I november 2012 blev den første ulv i mere end 200 år fundet i Danmark. Den lå død i Nationalpark Thy i Nordjylland. Men den var ikke kommet alene

Siden 2012 er ulve blevet set mange steder i Nord- og Vestjylland, og nu tyder meget på, at frygten for dem har bidt sig fast borgerne, der lever tæt på ulvenes territorier.

I en rundspørge, som TV Midtvest har foretaget blandt borgere i området omkring Stråsø Plantage ved Ulfborg i Vestjylland, svarer over halvdelen, at de er så berørte af ulvenes huseren, at de ændrer adfærd i deres hverdag.

TV Midtvest har fået svar fra 341 borgere, og undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et indblik i de lokales forhold til ulven. I alt svarer 184 personer, at de føler sig påvirkede af ulven i en sådan grad, at de har ændret dele af den måde, de lever deres liv på.

Betina Stegø Bak fra Ulfborg Kirkeby bor tæt på et af de steder, hvor ulven har angrebet får. Hun er en af dem, der har ændret sin dagligdag, efter hun er blevet nabo til ulven.

- Jeg er holdt op med løbe derude, hvor der har været ulveangreb, og vi rider kun derude to og to, og min store datter går ikke længere alene over marken til naboen.

Familiens ældste datter er seks år gammel, og hun får ikke lov at lege på samme måde i familiens lille private skov, som før ulven begyndte at hjemsøge Betina Stegø Baks bevidsthed.

- Hun er stadig ude i skoven selv, men vi går med rundt til at starte med, og det irriterer mig, for hun skal jo bare kunne løbe ud i skoven til sin hule selv. Og det kan også være, at hun kan det. Måske, men hvis nu en dag, der skulle være en ulv… Ej, det tør jeg slet ikke tænke på.

Minister: Vi skal lære at omgås hinanden

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til TV 2, at han godt kan sætte sig ind i den frygt, som dele af lokalbefolkningen har:

- Jeg forstår godt, at man bliver nervøs og tænker sig om en ekstra gang, inden man slipper hunden fri af snoren ude i skoven.

Hvis ulven havde været her på den måde, som den er nu, så havde vi ikke købt hus herovre

Betina Stegø Bak

Han understreger ligeledes, at han personligt havde foretrukket, at ulven ikke var kommet til Danmark.

- Sådan er virkeligheden bare ikke. Virkeligheden er den, at ulven er kommet til Danmark. Ulven er begyndt at yngle i Danmark. Så vi skal finde ud af, hvordan vi omgås hinanden på en fornuftig måde, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ministeren påpeger, at Danmark må stå ved de forpligtigelser, der er indgået internationalt, men at regeringen - muligvis sammen med andre europæiske lande - vil forsøge at få justeret EU's regler for forvaltning af ulv.

Regeringen vil se på regler for problemulve

Som reglerne er i dag, er ulven fredet i hele EU-zonen via det såkaldte Habitatsdirektiv, og kun særligt problematiske ulve kan skydes, hvis det godkendes af Miljøstyrelsen.

Problemulve

​Der kan gives tilladelse til at skyde ulve i særlige tilfælde:

  • Ulve, der mangler skyhed over for mennesker. Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved møde med mennesker. 
  • Ulve, der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker Ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse.
  • Ulve, der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
  • Ulve, der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
  • Ulve, der gentagne gange angriber hunde

Kilde: Miljøstyrelsen

Det er netop reglerne for problemulve, som ifølge Jakob Ellemann-Jensen skal ændres, så det i fremtiden bliver nemmere at konkludere, hvornår en ulv ikke længere er sky overfor mennesker, og derfor – ifølge reglerne – må skydes.

På nuværende tidspunkt vil Jakob Ellemann-Jensen dog ikke uddybe nærmere, hvad definitionen for problemulve ændres til:

- Det kommer du til at se, når den nye definition bliver fremlagt.

Han åbner dog op for, at regeringen blandt andet ser på reglerne for, hvordan ulve, der angriber en fåreavlers dyr, kan reguleres, hvis fåreavleren allerede har taget en række forholdsregler for at holde ulve ude.

Dermed er der altså umiddelbart ingen hjælp at hente for Betina Stegø Bak fra Ulfborg Kirkeby, der for få år siden slog sig ned lige der, hvor familien allerhelst ville bo. Indtil ulven kom.

- Hvis ulven havde været her på den måde, som den er nu, så havde vi ikke købt hus herovre, siger hun.

Kunne ikke skræmme ulven væk

En af dem, der har oplevet en ulv tæt på er Pia Volsgaard, der også bor i Ørnhøj.

I påsken så hun en ulv gå rundt i familiens have, og den blev ikke bange for råb eller familiens hund, der løb hen imod den.

- Jeg blev utryg, og specielt på min hunds vegne, for den var rigtig gal på ulven og ville have den væk.

Efter et stykke tid luntede ulven dog væk, men det overbeviste ikke Pia Volsgaard om, at den havde fredelige hensigter.

- Jeg synes, at der er meget utrygt at have den så tæt på, hvor vi bor, og det får mig ikke til at ændre holdning til, at jeg ikke synes, at vi skal have den. Jeg synes ikke, vi har store nok arealer til, at ulvene kan leve et frit liv, som de jo også fortjener.

- Jeg kan godt se, at det er et flot dyr og et fascinerende dyr. Bare ikke i min baghave.

- Folk skal slappe af

Et anden synspunkt kommer fra Sanne Saxling, der bor i udkanten af den lille by Ørnhøj i Vestjylland. Hun mener, at folk bør slappe lidt mere af i deres tilgang til ulven.

- Jeg er godt klar over, at ulven er farlig, og at det er et rovdyr, men der har ikke været nogen angreb (på mennesker, red.).

Ifølge Sanne Saxling er frygten forklarlig, men irrationel.

- Jeg er ikke bange for den, men kan sagtens forstå dem, der er. Jeg tror simpelthen, det er uvidenhed. At folk ikke helt har forstået hvordan og hvorledes, og at det eneste man har at forholde det til, er det, man har set og hørt i medierne. Og medierne fortæller desværre ofte kun en halv historie.

Giver ikke noget for forskning

I TV Midtvests rundspørge blandt de lokale ved Ulfborg mener 90 procent af de adspurgte, at det skal være muligt at regulere, altså skyde, ulvene. 

Det er et synspunkt, som Henrik Sundbaard, bestyrelsesmedlem i Ulvefrit Danmark, bakker op om.

Han mener faktisk, at de slet ikke skal være i landet.

- Den kan gå 30 meter bag en dreng, der er på vej til skole, og det giver frygt.

Henrik Sundbaard giver ikke meget for, at ulve ifølge flere forskere ikke er farlig for mennesker.

- Der er så mange, der er så kloge på det her, men vi havde nok ikke set den samme visdom herude. Os, der oplever det på krop og sjæl, vi tager det nok, ligesom vi oplever det. Vi ser det nok lidt fra en anden side.

Ifølge Henrik Sundbaard virker det derfor ikke at sige til folk i de lokalområderne, at ulvene ikke er farlige.