Kvinder anklaget for at ville tilslutte sig Islamisk Stat - hvorfor gør de det?

Islamisk Stat har helt bevidst tilrettelagt sin propaganda, så den appellerer til kvinder, siger danske eksperter.

Torsdag startede retssagen mod fire unge danskere, der er tiltalt for forsøg på at tilslutte sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS).

To af de tiltalte er kvinder på henholdsvis 22 og 18 år. Hvis de bliver kendt skyldige, så vil de være de første kvinder, der bliver dømt for forsøg på at tilslutte sig IS.

Det lykkedes ikke for nogen af de fire at nå til Syrien og blive en del af IS. De to mænd og den ældste kvinde blev anholdt i Tyrkiet, angiveligt på vej til Syrien, mens den yngste kvinde blev forhindret i at forlade Danmark, fordi hun havde fået frataget sit pas.

I alt er 21 danske kvinder taget af sted for at tilslutte sig IS i Syrien eller Irak siden 2012. Det vurderes, at de fleste af dem stadig befinder sig i Syrien.

Ifølge en dansk ekspert, der har beskæftiget sig indgående med de frivillige i IS, tager kvinderne typisk af sted af kærlighed eller af ideologiske grunde.

Kærlighed og ideologi

- Kærligheden er et centralt emne. Jeg har selv kendskab til en 23-årig kvinde fra Ishøj, der tog derned, fordi manden var dernede, og hun savnede ham, fortæller forfatter og foredragsholder Deniz Serinci.

- Men det er også ideologi. Kvinderne tror på det. Det er måske kvinder, der lever en salafistisk livsstil i Danmark og for eksempel går i niqab. De føler sig ikke accepteret i Danmark, og de føler sig endeligt accepteret, når de kommer derned. De ønsker også at vise solidaritet med IS, som de føler bliver angrebet af alle, og de vil føde den nye generation af krigere til IS, siger Deniz Serinci.

Iføge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er 150 danskere rejst til Syrien. Heraf er 129 mænd og 21 kvinder.
Iføge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er 150 danskere rejst til Syrien. Heraf er 129 mænd og 21 kvinder. Foto: TV 2

Et målrettet budskab

Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, har IS meget bevidst tilrettelagt sin propaganda, så den virker tiltrækkende på kvinder i Vesten.

- De er gået meget målrettet efter kvinderne med et budskab, der rummer flere muligheder for kvinder, end det budskab som al-Qaeda typisk udsendte. Al-Qaeda var mere restriktive med hensyn til, hvilke roller kvinderne kunne træde ind i, og med hensyn til, om kvinder kunne rejse ned til disse områder uden tilladelse fra en mandlig slægtning. Der har IS været meget mere åbne overfor, at kvinder selv kan træffe den beslutning, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

Terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen
Terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

Et fungerende samfund

IS har også været bevidste om at præsentere sit nyoprettede kalifat som et reelt, velfungerende samfund, så man ikke bare lokker folk ned til krig og ødelæggelse, men også til et reelt samfundsalternativ.

- De kunne fortælle en historie om et rent, retfærdigt og velfungerende samfund. Hvis man kigger på noget af deres propaganda fra årene 2014, '15 og '16, så er der rigtig meget af det, der ikke var krig, konflikt, død og ødelæggelse. Det er markeder, det er læger, det er lærere på arbejde. Den type propaganda. Og det har givet dem en bredere appel, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

- Den største rolle, man forudser for kvinderne, er, at de skal blive gift med de hellige krigere og få nogle børn. Men de er gået videre og har åbnet op for, at de kan spille en operativ rolle, en mere aktiv rolle i kampen, fortæller hun.

Kvindelige studerende i IS' hovedby Raqqa i 2014, alle iklædt niqab
Kvindelige studerende i IS' hovedby Raqqa i 2014, alle iklædt niqab Foto: Scanpix

Forskellige muligheder

Den internationale anerkendte terrorforsker Amarnath Amarasingam fra George Washington University i USA, der forsker specifikt i vesterlændinges motiver til at melde sig som IS-krigere, er enig. Han har tidligere udtalt sig til TV 2 om Islamisk Stats succes med at tiltrække unge kvinder til sit projekt:

- IS er ikke bare en militær bevægelse. De propaganderer jo for, at der er mange muligheder i kalifatet - du kan arbejde på et hospital, du kan undervise, eller du kan arbejde med medier. Alt sammen i Islams navn. Og for at gøre det attraktivt for andre end mænd, forklarede Amarnath Amarasingam dengang.

Ikke med i krigen

Ifølge Deniz Serinci har det fra starten stået klart, at kvinderne ikke skulle deltage i den væbnede kamp:

- IS siger selv, at kvinder ikke må deltage i krigen. Men der blev på et tidspunkt udstedt en fatwa om, at hvis der opstod 'en desperat situation', så måtte de gerne. Det gjorde der jo i juli 2017, hvor IS blev nedkæmpet i storbyen Mosul i Irak, og igen i oktober 2017, da kalifatets ’hovedstad’ i Raqqa faldt. Men jeg ved ikke, om danske kvinder faktisk har været i kamp. Men kvinder har været aktive i andre roller i kampen for eksempel ved vejspærringer, hvor de har hjulpet til med at visitere andre kvinder, fortæller Deriz Serinci.

Deniz Serinci
Deniz Serinci Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Ellers har kvinderne været aktive i en række ’civile’ roller.

- Nogle har været husmødre, passet børn og lavet mad til deres mænd. Enten mænd, som de var gift med i hjemlandet, og som de har fulgt derned, eller IS-krigere, som de blev gift med dernede. Andre har arbejdet i medicinalindustrien med at fremstille lægemidler som sygehjælpere – selv om de ikke har haft nogen formel uddannelse – eller som lærere, der har undervist små børn. Nogle har også haft en rolle i det særlige kvindepoliti, der håndhæver den offentlige moral, siger Deriz Serinci.

Ny 'offerrolle'

I dag, hvor IS ikke længere kontrollerer et sammenhængende territorium, som de kan kalde et kalifat, er bevægelsens propagandafortælling blevet en helt anden, som måske ikke på samme måde appellerer til kvinder:

- Nu er det er en fortælling om, at man er et offer for Vesten, både militært, politisk, økonomisk og kulturelt. At Vesten er i krig med islam på alle fronter og ydmyger islam. Det er en helt anden ’underdog’-fortælling, siger Anja Dalgaard-Nielsen fra Forsvarsakademiet.