Borgmestre glæder sig over Løkkes plan om et nyt udrejsecenter

16x9
Udrejsecentret Kærshovedgård i Ikast huser de flygtninge, der har fået afslag på asyl i Danmark. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Amnesty International er derimod stærkt bekymret for, hvad det er for et europæisk land, der får til opgave at gøre opholdet mindre attraktivt.

I fremtiden skal Danmark kunne sende afviste asylansøgere til et fælles, europæisk udsendelsescenter frem for at lade dem sidde i centre som Kærshovedgård i Ikast og Sjælsmark i Hørsholm.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den grundlovstale, han holdt tirsdag i Højbjerg i Aarhus. Og planen er allerede ”relativt langt”, lyder det:

- Jeg har i de seneste uger selv drøftet det med europæiske kolleger, der har interesser som vores. Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt system i gang. Hvor omdrejningspunktet kan være fælles modtage- og udrejsecentre i Europa. Men – for at sige det ærligt – i et land, som ikke er på immigranternes liste over foretrukne destinationer, sagde han tirsdag i talen.

Det er dog en plan, der bliver modtaget med blandede reaktioner.

Borgmestre ønsker udrejsecentre lukket

Planlægningen af det nye center har tilsyneladende været drøftet bag lukkede døre længe. Men det er ikke noget, som borgmestrene i Ikast og Hørsholm, der huser udrejsecentre, har hørt om.

Det siger de til TV 2.

Borgmestrene synes dog, det er godt, hvis der er en ny struktur på vej:

- Jeg synes, det er positivt, at regeringen kigger på andre muligheder, for den nuværende løsning med Kærshovedgård, synes vi, er uholdbar – både i forhold til de mennesker der bor der, og i forhold til den situation de stiller lokalområdet i.

- Det skaber en del problemer særligt for dem, der bor tæt på udrejsecentret, siger Simon Vangberg (DF), der er viceborgmester i Ikast-Brande Kommune.

Også i Hørsholm er de positive over for forslaget:

- I Nordsjælland har vi Sandholm (modtagecenter, red.) og Sjælsmark (udrejsecenter, red.), som ligger inden for en radius på én kilometer. Det område er derfor voldsomt belastet af flygtninge, der kommer ind og ud af landet, og det er ikke rimeligt, siger borgmester Morten Slotved (K).

Han tilføjer, at der inden for radiussen på én kilometer er kapacitet til at huse 1400 flygtninge.

- Sådan et socialt eksperiment, synes jeg faktisk, er dybt uansvarligt.

Minder om Socialdemokratiets Afrika-forslag

Men det kan være endnu mere uansvarligt at sende flygtningene til et nyt europæisk center, siger Claus Juul, som er juridisk konsulent hos Amnesty International.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede tirsdag ikke at udpege, hvilke lande han har i kikkerten. Men han forestiller sig et land, der ligger i Europa, men ikke er med i EU. Og det vækker bekymring hos Claus Juul:

- Isoleret set er det jo sådan, at hvis ellers man får en ordentlig asylsagsbehandling, tag over hovedet, mad i munden og lægehjælp, når det er nødvendigt - altså kort sagt en behandling, der svarer til flygtningekonventionens krav - så kan vi principielt ikke have noget imod det.

Europæiske lande, der ikke er med i EU

Albanien, Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Island, Hviderusland, Liechtenstein, Monaco, Norge, Moldova, Rusland, San Marino, Schweiz, Ukraine og Vatikanstaten.

Men, siger han:

- Problemet er, at statsministeren siger, at formålet er at holde dem fra de mest attraktive lande, og så nærmer vi os Socialdemokratiets forslag om at finde et eller andet land i Afrika, hvilket vi er imod, fordi vi ikke tror på, at det kan lade sig gøre.

Amnesty frygter for flygtningenes ve og vel

For hvad er det for et land, der på den ene side giver flygtningene den basale behandling, de skal have, og en asylbehandling, der lever op til de almindelige retssikkerhedsbetingelser, og på den anden side afskrækker, spørger Amnesty.

Ligesom Dansk Flygtningehjælp er de nervøse for, at et europæisk center vil forringe flygtningenes liv.

- Jeg frygter, at det kunne være et land som Ungarn, som er et af de mest fremmedfjendske lande i Europa for tiden. Det kan også være Bulgarien eller Rumænien, som har ry for at diskriminere mindretal. Det er fraværet af et indlysende land, der kan respekterede deres menneskerettigheder og sørge for, at de rejser, hvis de får afslag på asyl, der gør mig bekymret.

- For så skal man formentlig helt ud forbi den yderste kant af Østeuropa til nogle lande, som notorisk har problemer med menneskerettighederne, siger Claus Juul.

Dybest set er han bange for, at de havner et sted, hvor de bliver mishandlet og ydmyget, siger han.

- Det er en hårfin grænse – for ifølge statsministeren skal det være et land, som ikke er blandt de ”attraktive”, men der er helt praktisk også en grænse for, hvor ubehageligt det må være.

956 afviste asylansøgere i Danmark

Både borgmesteren i Hørsholm og borgmesteren i Ikast-Brande håber, at statsministerens planer resulterer i, at man lukker Kærshovedgård og Sjælsmark.

- Jeg håber enten, at der kommer færre asylansøgere på Kørshovedgård, eller at de i bedste fald lukker stedet helt. Der er ikke et ønske for os at bevare Kærshovedgård, som det er i dag, siger Simon Vangberg.

Og Morten Slotved bakker op:

- Jeg synes, man skal lukke Sjælsmark Kaserne, fordi man står med en placering, som ikke er rimelig i forhold til resten af Danmark. Hvordan man så vil håndtere udfordringen internationalt, skal jeg ikke blande mig i. Det er folketingspolitik.

Statsministeriet ønsker over for TV 2 ikke at konkretisere planerne om et europæisk udrejsecenter. De ønsker heller ikke at sige noget om, hvordan det vil påvirke centrene herhjemme.

- Vi kan ikke sige mere, end det statsministeren har sagt, lyder det.

I alt 956 afviste asylansøgere var ved politiets seneste opgørelse fra marts i såkaldt ”udsendelsesposition” i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Over halvdelen kommer fra lande, som Danmark har svært ved at udsende til.