OLE KROHN: Sikker på et ja, men én faggruppe er på vippen

16x9
Arkivbillede. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den store stemmedeltagelse ved overenskomst-afstemningen giver et entydigt billede med en enkelt cliffhanger.

De offentlige lønmodtagere vil massivt stemme ja, når resultatet offentliggøres mandag. Cliffhangeren vender vi tilbage til.

Via den dramatiske scene foran Forligsinstitutionen lykkedes det toppen af den offentlige fagbevægelse at hamre budskaberne ind: De 750.000 offentlige lønmodtagere står sammen.

Hovedkravene blev gentaget igen og igen: Reallønsfremgang, betalt frokostpause ind i overenskomsterne og en ny arbejdstidsaftale for lærerne var de tre ufravigelige krav.

Ret beset fik lønmodtagerne ikke alt, hvad de kom efter.

Reallønsstigningerne er pæne uden at være prangende, men de hjælpes ekstra på vej af et overraskende dyk i inflationen i årets første måneder, så forventningerne er nu nede på sølle én procent for hele 2018. Med den ekstra rekrutteringspulje til social- og sundhedspersonalet samt sygeplejerskerne er der lagt ekstra sukker ud til disse store og vigtige grupper, der er krumtap for at sikre et ja.

Den betalte frokostpause endte som en tilvalgsmodel. De kommunale og regionale forbund, der følte sig trygge ved de nuværende forsikringer, fik lidt ekstra formuleringer, men Akademikerne på det statslige område valgte at betale sig til at få frokostpausen ind i overenskomsterne. For ikke at ødelægge den gode stemning efter festen, da det sidste forlig var i hus, valgte arbejdsgivere og lønmodtagere at holde prisen hemmelig, men lidt simpel neddykning i forligspapirerne viser en pris på cirka 0,35 procent af lønrammen om året.

Vil det så være nok for de utrygge, der er bange for, at Moderniseringsstyrelsen kommer som en tyv om natten og snupper frokostpausen?

Min vurdering er ja, fordi Akademikerne fik hvad de kom efter til en behersket pris.

Privatlønsværm afskaffes

For de mere krigeriske dele af fagbevægelsen har det også været en triumf at privatlønsværnet bliver afskaffet. Nu er reguleringerne over for de offentlige lønmodtagere lige så gode som før: 80 procents kompensation begge veje, hvis de privates løn stikker af.

Cliffhangeren er lærerne.

Her er hverken en ny månedsnorm eller kvartalsnorm til lærerne. Arbejdsgiverne stod fast på årsnormen og sejrede umiddelbart. Men Anders Bondo Christensen valgte at bryde den isolation som et sammenbrud havde ført til og fik en undersøgelseskommission.

Hos Danmarks Lærerforening er der større usikkerhed om resultatet, for frustrationen er betydelig hos lærerne.

Omvendt er Anders Bondo Christensens greb om lærerne betydeligt, og de mere usikre målinger viser stor utilfredshed over det manglende opgør med indgrebet i 2013, men også et pænt ja. Her er der særlig grund til at holde øje med resultatet mandag.

I de store fagforbund er man så småt begyndt at vædde - bliver det en jordskredssejr, hvor ja-siden kan mønstre to tredjedeles flertal eller mere? At dømme efter nej-kampagnen, som man har skullet lede efter med lup, har fagbevægelses-optimisterne ret: Overenskomstforhandlingerne i 2018 gav de offentlige ansattes organisationer en ny start og - vurderer jeg - et stort ja tak efter de mange anstrengelser for at nå et spiseligt resultat.