Minister så en gul advarselslampe blinke - men den er rød, lyder det fra erhvervslivet

16x9
I slutningen af 2017 var der ifølge Danmarks Statistik i alt 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark, og de arbejder primært inden for sektorer som handel, transport, rengøring, landbrug, industri og byggeri.  Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark (arkiv)

Trods de rekordhøje tal mangler der i den grad arbejdskraft, lyder det fra brancheorganisationer.

Der har aldrig tidligere været så mange EU-borgere, der vælger at flytte til Danmark for at arbejde.

Det viser et specialudtræk, som Danmarks Statistik har foretaget for TV 2.

Nyligt indvandrede EU-borgere

Antallet af nyligt indvandrede EU-borgere med lønmodtagerjob i Danmark:

  • 1. kvartal 2012: 8224
  • 1. kvartal 2013: 8813
  • 1. kvartal 2014: 10528
  • 1. kvartal 2015: 11540
  • 1. kvartal 2016: 12910
  • 1. kvartal 2017: 13148
  • 1. kvartal 2018: 13988*

Nyligt indvandrede EU-borgere er her afgrænset til udlændinge med et statsborgerskab fra et EU-land, som er indvandret inden for det seneste år.

* foreløbige tal

Kilde: Danmarks Statistik

Tallene viser, at der i starten af 2018 var omtrent 14.000 personer fra EU-lande i beskæftigelse i Danmark, som var kommet til landet inden for et år. Det er 840 flere end i 2017. 

Lamperne blinker rødt, ikke gult

Af de omtrent 14.000 er andelen af østeuropæere også rekordhøjt. De fleste er kommet hertil fra lande som Rumænien og Polen, men siden 2016 er andelen af borgere fra andre lande også steget. Eksempelvis er indvandringen fra Litauen steget med 36,6 procent. 

Tallene til trods efterlyser to brancheorganisationer dog endnu flere hænder til det danske arbejdsmarked.

Efter præsentationen af Økonomisk Redegørelse mandag i denne uge sagde finansminister Kristian Jensen (V), at en lille gul lampe blinker angående udfordringen med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til Danmark. 

I organisationen Dansk Erhverv, som repræsenterer virksomhedssektorer, der ansætter en stor andel af de østeuropæiske medarbejdere, ser man med større alvor på situationen:

- Set fra vores vinduer blinker lamperne rødt og ikke gult. Det er i lyset af, at vi allerede oplever, at en meget stor del af vores virksomheder har rekrutteringsudfordringer, som er så store, at masser af job ikke bliver til noget, fordi der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Østeuropæere i job steget med 37.000 på seks år

Indvandringen af øst- og vesteuropæere til det danske arbejdsmarked har ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik haft en stigende tendens i flere år. De seneste tre år er tilgangen af EU-borgere til det danske arbejdsmarked stadig vokset, men mere beskedent.

Ifølge Peter Halkjær skyldes det blandt andet, at efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft for eksempel også strammer til i Tyskland. Det gør, at der er stor konkurrence om den:

- Og det er der, hvor der er det største rekrutteringspotentiale for virksomhederne.

En nylig analyse fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i Danmark blandt indvandrere fra østeuropæiske lande er steget med 37.000 personer fra 2010 til 2016.

Top fem: Her kommer de fra

Antallet af nyligt indvandrede EU-borgere med lønmodtagerjob fordelt efter statsborgerskab i 1. kvartal 2018:

  • Rumænien: 2662
  • Polen: 2221
  • Litauen: 1238
  • Tyskland: 885
  • Italien: 838

Kilde: Danmarks Statistik

I slutningen af 2017 var der i alt 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark, og de arbejder primært inden for sektorer som handel, transport, rengøring, landbrug, industri og byggeri. 

Dansk Industri: - Det er meget alarmerende

Ifølge Dansk Industri er udenlandske medarbejdere svært nødvendige på det danske arbejdsmarked, og de har bidraget massivt til at højne beskæftigelsen herhjemme. Men det går også godt i mange andre lande i Europa, så konkurrencen om arbejdskraften er hård.

- I de kommende år har vi virkelig brug for de udenlandske medarbejdere, siger underdirektør Steen Nielsen.

I 2017 var der ifølge de sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik lige under 21.800 polske lønmodtagere i Danmark, men det går også godt hjemme i Polen. Her er arbejdsløsheden nærmest halveret på få år. 

Derfor oplever mange af medlemmerne i Dansk Industri, at det er svært at skaffe arbejdskraft. Næsten 40 procent af de virksomheder, som har forsøgt at skaffe medarbejdere, har været tvunget til at opgive det inden for det seneste år. 

- Det, synes jeg jo, er meget alarmerende, at der er så mange, som ikke kan skaffe medarbejdere og ender med at sige, at så kan vi ikke besætte stillingen, siger Steen Nielsen.

Derfor ser Dansk Industri også meget gerne, at reglerne for rekruttering af medarbejdere uden for EU bliver lettere. Som vilkårene er i dag, så kan virksomheder rekruttere medarbejdere uden for EU, hvis de kan tilbyde en løn på lige under 418.000 kroner om året under den såkaldte beløbsordning.

Men organisationen ser gerne, at ordningen sættes ned til et beløb på 325.000 kroner om året, så det bliver muligt at hente for eksempel elektrikere, smede og mekanikere fra for eksempel Ukraine, som ikke er en del af EU-fællesskabet. 

TV 2 har også forsøgt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen, men det har ikke været muligt fredag.