Beboerformand raser mod ny aftale: - Tag ikke børnene fra forældrene

Den politiske aftale om, at udsatte børn skal tvinges i daginstitution, er udtryk for forskelsbehandling, mener Mohammed Aslan fra Mjølnerparken.

Forældre ved bedst, hvad der er godt for deres børn. Og politikerne er på afveje, når de lovgiver om børn helt ned til 1-årsalderen.

Det siger Mohammed Aslan, beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro i København, til TV 2 som en reaktion på en politisk aftale om såkaldt læringstilbud rettet mod børn i udsatte områder.

Bag den aftale står regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, og det er et led i den bebudede ghettoplan, der skal sætte ind imod såkaldte parallelsamfund.

Forskelsbehandling giver ikke noget

Parterne har besluttet, at børn fra udsatte boligområder, der fylder ét år, skal ind i et såkaldt "obligatorisk læringstilbud" 25 timer om ugen, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i vuggestue. Alternativt bliver de frataget børnechecken.

- Jeg synes ikke, den form for forskelbehandling for mennesker, der bor i udsatte boligområder, kommer til at give noget overhovedet, siger Mohammed Aslan til TV 2.

Det er ikke mindst udsigten til at fratage forældre det frie valg at sætte deres helt små børn i daginstitution, som falder beboerformanden for brystet.

- Det er beskæmmende at tage så små børn fra deres forældre i 25 timer om ugen på et tidspunkt, hvor de har mest brug for deres forældre. Det tror jeg, alle eksperter er enige om, påpeger Mohammed Aslan.

Bedre danskkundskaber er målet 

Motivationen for den politiske aftale har netop været at få fat i børn tidligere, så de ikke bliver sat bagud af manglende sprogfærdigheder.

- I dag er det allerede sådan, at forældre kan blive pålagt en pligt til at sende deres børn i dagtilbud, når de er tre år. Men det er for sent, siger socialminister Mai Mercado (K) til TV 2.

Det argument giver man ikke meget for i Mjølnerparken, hvor der bor 30 nationaliteter. Og hvor dansk ifølge Mohammed Aslan er fællessproget hos langt de fleste børn.

- Politikerne siger direkte, at mennesker i udsatte boligområder ikke ved, hvad der er bedst for deres børn. Det hører ikke hjemme i et demokrati og retssamfund, at man tvinger forældre til at aflevere deres børn 25 timer om ugen. Vi er totalt på afveje her.

- Det er en falsk forudsætning at stille op, hvis man tror, børnene bliver bedre til dansk af at gå i en daginstitution. Mine egne fire børn har aldrig gjort det, siger Mohammed Aslan, hvis børn alle har gennemgået længere videregående uddannelser.

Hos BUPL er man på vegne af både børn og pædagoger bekymrede for det politiske tiltag.

- Man skal have brobygning og integration på plads, siger formand Elisa Bergmann, der både kalder på frivillighedens princip og bedre institutioner som et bindemiddel. 

Hun får støtte af Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus.

- Jeg tror, der er nogle børn, som kommer til at mistrives i det her, eller i hvert fald får nogle rigtig, rigtig svære dage, når de skal til at lære om demokrati i stedet for at lege og passe deres søvnrytme, siger han til TV 2 Østjylland.

Tirsdagens to aftaler er blot den seneste del af regeringens ghettoplan, der blev præsenteret som del af et større udspil tilbage i marts måned. Målet er at afskaffe Danmarks ghettoområder frem mod 2030.

Aftalen om det obligatoriske læringstilbud skal træde i kraft per den 1. juli 2019, og det forventes, at omkring 500 børn vil blive underlagt det obligatoriske læringstilbud.