Danske Regioner frygter stigning i medicinudgifter - kan betyde sparerunde

Forventning om en stigning i medicinudgifter gør, at Danske Regioner vil have flere penge.

Hos Danske Regioner efterlyser man flere penge for at imødekomme en potentiel stigning i medicinudgifter. Meldingen kommer, mens der forhandles med regeringen om regionernes økonomi for 2019.

Danske Regioner har lavet et skøn over medicinudgifterne for 2019, og her tegner der sig ifølge dem et billede af, at udgifterne vil stige med mere end 600 millioner kroner. 

De stigende udgifter er udgjort af en vækst på 445 millioner kroner til sygehusmedicin, der anvendes på hospitalerne, og en vækst på 176 millioner kroner i det tilskud, der ydes til det meste receptpligtige medicin, skriver Danske Regioner i et notat.

Kan koste ambulancer

Og det får Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, til at opfordre sine politiske kolleger til at komme til lommerne.

- Vi skal kunne betale regningen, når den bliver udskrevet, så patienterne kan få behandling, og hvis der ikke er tilstrækkelig dækning til det i vores budgetter, må vi ud og spare andre steder. Det kan være ved at have færre hænder på sygehusene, ved at have færre ambulancer eller akutbiler eller skære på andre områder, siger Stephanie Lose til TV 2.

At få færre hænder, eller klare sig med det nuværende budget trods stigende medicinudgifter, er ikke vejen frem. Det mener overlæge på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet Ulrik Lassen.

- Det kommer til at gå ud over patienterne. Ikke bare kræftpatienter, men patienter på medicinske afdelinger og ventelister til operationer. Vi har kræftpakker, vi kan være stolte af, og vi kan få patienterne hurtigt igennem systemet. Vi har set opgørelser af, at det begynder at knibe. Det er fordi, vi er maksimalt presset. Vi kan ikke spare mere.

Overlæge, Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, frygter at skulle spare mere. Video: Nikolaj Albrectsen

Det kan ende som i 2015

Stigningen i udgifterne skyldes ifølge Danske Regioner flere ting. Men blandt andet, at man nu giver så god medicin, at syge lever længere og derfor har brug for længerevarende behandling. Stephanie Lose har set tendensen før og advarer om, at man ikke må havne i samme situation som i 2015.

Her havde man ifølge hende et skøn, der gik på, at udgifterne ikke ville stige, men endte alligevel med en samlet stigning på en halv milliard kroner. Det kostede.

- Det pressede samtlige regioner ud i store sparerunder, hvor der blev fyret medarbejdere på sygehusene, lukket sygehuse og lukket akutbiler.

V står klar med penge - men hvor mange?

Ønsket om flere penge kan blive indfriet, hvis det står til Jacob Jensen, der er finansordfører i Venstre og samtidig medlem af regionsrådet i Region Sjælland. Han vil dog ikke sætte tal på.

- Når man kan se, at priserne på medicin historisk er stigende, men også den forventning, der ligger fremadrettet, så vil det være et element, der skal spille ind i den samlede vurdering. Der er jo ikke nogen, der har interesse i, at regionerne skal presses yderligere, fordi man har udefrakommende omstændigheder i de stigende medicinpriser. Når man har et sundhedsvæsen, hvor vi alle sammen forventer at få den bedste medicin og behandling, så skal der selvfølgelig også følge penge med, siger han.

Er du parat som en del af regeringen som finansordfører for Venstre til at give flere penge til regionerne for at kunne betale regningen?

- Ja, det er jeg parat til, og det tror også, uden at man skal garantere for meget i politik, at der kommer til at være et løft til regionerne både til at kunne håndtere de stigende medicinpriser, men også mange andre ting: Flere patienter skal opereres og behandles i det hele taget, siger Jacob Jensen.