Nu skal kommuner tilbyde penge til pasning af børn på skæve tidspunkter

Nye regler skal sikre, at familier, der arbejder på usædvanlige tidspunkter, har bedre muligheder for at få deres børn passet.

Når Morten Jønsson går ud af sin dør klokken lidt i to om natten for at gå på arbejde, er der for det meste stille i Kastrups gader og næsten ingen trafik. Butikkerne er lukkede, og langt de fleste sover endnu.

Også de pædagoger og pædagogmedhjælpere, som Morten egentlig har brug for til at passe sin søn, mens han selv bager rugbrød og romsnegle.

Nu vil et flertal i Folketinget hjælpe Morten Jønsson og andre, der som ham har svært ved at finde børnepasning, fordi de arbejder på skæve tidspunkter.

Skal give tilskud til pasning på skæve tidspunkter

Fremover skal alle kommuner nemlig tilbyde familier et tilskud, som familierne kan bruge til at ansætte en privat børnepasser.

Tilbuddet er rettet mod familier, hvor begge forældre arbejder uden for institutionernes åbningstid.

Ved siden af kan forældrene stadig have deres børn i daginstitution på deltid.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) er forslaget et alternativ til udvidede åbningstider i pasningstilbuddene. En model, som flere kommuner har forsøgt sig med, men som ikke blev efterspurgt af forældrene og derfor blev lukket ned igen.

- Men det betyder ikke, at der ikke er et behov, lyder det fra ministeren, som understreger:

- Der er et behov for mere individuelle løsninger, som passer til familierne.

Deltid blev løsningen

I Kastrup er Morten Jønsson for længst nået frem til sit job på bageriet og i gang med at lave romkugler. Klokken er seks om morgenen, og i hans hjem passer hans hustru, Michelle, deres fælles søn og vil inden længe gøre klar til at aflevere ham i vuggestue.

Det kan imidlertid ikke altid lade sig gøre, da hun arbejder som social- og sundhedshjælper og derfor ofte må tage på job uden for vuggestuens åbningstid.

Indtil videre har familien løst problemet med hjælp fra bedsteforældre og ved at lade Mortens hustru gå på deltid, men selv det giver nogle problemer, når Morten skal nå at sove, inden han skal på job, eller hvis de begge skal arbejde i weekenden.

Skal selv finde pasning

Familien er i målgruppen for det nye tiltag, men alligevel er Morten Jønsson ikke overbevist om, at det løser deres udfordringer.

- Hvis man skal til at køre til Roskilde eller Helsingør for at finde privat dagplejer, hvis ikke der er plads på Amager, så giver tilbuddet overhovedet ingen mening, siger han.

Bekymringen er med andre ord, at kommunerne ikke er forpligtet til at stille pasning til rådighed, men kun til at give et økonomisk tilskud, som familierne så selv må forvalte.

- Det er jo ens barn, så man foretrækker, at pasningen foregår i trygge rammer. Og det er jo ikke altid, at bedsteforældrene har mulighed for at hjælpe, siger han.

Frygter forringelse

Heller ikke Kommunernes Landsforening (KL) er imponeret over forslaget. Her er frygten, at den nye model vil forringe hele området.

- Det nytter jo ikke noget, at vi bare øger fleksibiliteten for den enkelte familie på bekostning af kvaliteten af det samlede tilbud for alle børn. Og det risikerer vi her. Det er jo ikke sådan, at kommunerne kan spare penge på den enkelte institution, fordi der går to børn på halv tid frem for fuld tid, siger Thomas Gyldal (Soc.dem.), der er formand for børn og undervisning i KL.

På Christiansborg er der bred opbakning til den nye model. Den enlige kritiske røst kommer fra Enhedslisten, der som det eneste parti stemmer imod forslaget:

- Vi er bekymrede for kvaliteten af pasning, hvis det skal løses privat. Vi går på kompromis med kvaliteten, siger Jakob Sølvhøj, der er børneordfører for partiet.

I Kastrup er Morten Jønsson på arbejde nogle timer endnu. Han ser frem til at få nogle flere alternativer, men er ikke sikker på, at det er en fuldstændig løsning på familiens pasningsproblemer.

- Det er godt, at vi får nogle bedre muligheder rent pengemæssigt. Men jeg spekulerer lidt på, hvordan vi skal finde en dagplejemor, der kan passe, når vi har behov for det.