83-årig sømand på mission med vestjyske pensionister: Vi må redde verdenshavene

Billeder af hvaler med plast i maven, sæler, der er er fanget i fiskenet, og deforme skilpadder har fået Norman Brodsø på 83 år op af otiumstolen.

- Man plejer at sige, at havet sletter alle spor, men det gør havet jo ikke nu om stunder med alt det her plastik.

83-årige Norman Brodsø står hjemme i sin stue i Skjern. Bordet er dækket af udrevne kryds og tværs-sider, og på kanten ligger en rød mappe med avisudklip.

De fleste viser store plastikøer i havene og havdyr, der enten har spist plastik eller er viklet ind i det. Norman Brodsø græmmer sig, når han taler om det. For netop havet har han en stor forkærlighed for.

Det afslører tatoveringerne på hans arm også.

- Man var jo sømand, så man skulle have en tus, og derfor har jeg en fuldrigger (et stort sejlskib, red.) og en albatros, og på overarmen er en svale, der er på vej hjem til mor med et brev, siger han og viser sin højre arm frem.

Norman Brodsø har tilbragt mange år på havet. Det vidner hans tatoveringer også om.
Norman Brodsø har tilbragt mange år på havet. Det vidner hans tatoveringer også om. Foto: Amalie Allarp / TV 2
Svalen med brev hjem til mor.
Svalen med brev hjem til mor. Foto: Amalie Allarp / TV 2

Den pensionerede verdensmand spænder lidt op i de gamle muskler.

- Vi fandt jo ud af, at når man bevæger musklen, så flyver svalen, griner han.

Norman Brodsø har brugt mange år på de syv have. Han var et såkaldt "problembarn", og derfor sendte hans familie ham på jordomsejling. Han glemmer aldrig, da han første gang krydsede Stillehavet, som var "flot og elskværdigt":

- Da vi forlod Los Angeles, sagde bådsmanden: "Nu skal du se hav", og jeg tænkte: "Hvad fanden, jeg har jo ikke set andet?", men han havde ret. Det var hav, hav og atter hav, og delfinerne sprang rundt om båden, siger han, mens tankerne flyver tilbage.

Efter et par sekunder er han tilbage i stuen igen.

- Nu er alting forandret.

- Det chokerer mig, når man hører og læser og ser i tv, at der flyder en plastik-ø rundt på størrelse med Frankrig. Frankrig! Det er bare plastik og atter plastik. Og så kommer det næste: Der er fisk og dyr, der er viklet ind i det her. Det er forfærdeligt.

Derfor har Norman Brodsø en mission. Han vil redde verdenshavene. Og pensionisterne i Skjern skal hjælpe ham.

Miljøbevidsthed er blevet in

Norman Brodsø er ikke den eneste, der er bekymret over den plastik, der flyder rundt i havene.

Billederne af blandt andet skildpadder og hvaler, der er fanget i plast, har fået folk over hele verden til at spærre øjnene op for vores overforbrug, og plastik er lige nu et af de varmeste punkter på den miljøpolitiske dagsorden.

square to 16x9
En lille søhest svømmer med en vatpind i vandet ved Indonesien. Foto: Justin Hofman / National Geographic

I en megafonafstemning lavet for TV 2 og Politiken svarer 90 procent da også, at de mener, at de som forbrugere selv bør gøre mere for at bekæmpe plastikforurening.

Men at plastik lige nu interesserer så mange, handler ifølge lektor Kristian Syberg, som forsker i plastikforurening, om meget mere end netop plastik:

- Hele den der opmærksomhed, der er kommet omkring plastik, er måske også et symbol på en miljøbevidsthed, der har bredt sig. Folk vil gerne passe på miljøet, og her er der noget konkret, de kan gøre, siger han.

Forskeren understreger dog, at Danmark ikke bidrager væsentligt til plasten i havene, fordi det meste af vores affald bliver brændt.

En søløve sidder fast i nylonreb og fiskenet.
En søløve sidder fast i nylonreb og fiskenet. Foto: KEUNEN - UN Environment

"Hvad kan du gøre, Norman?"

Norman Brodsø trasker ud i gangen og trækker i sko og overtøj. I hånden har han et lille stofnet, og i det har han sit eget plastaffald. Og så naboens.

- Det fik jeg i går. Min nabo Nina er 96 år, og hun får mad udefra hver dag kl. 12 i sådan nogle plastikbøtter, som man lige kan putte i mikroovnen. Hun har børn og børnebørn, og vil gerne gøre noget ved den her plastik, og derfor rengør hun dem og giver dem til mig, siger han.

Siden Norman Brodsø flyttede fra Frederiksberg til det vestligste Jylland, har han opdaget, at naturen har forandret sig. Sommerfuglene, som han elsker, bliver færre, og der er heller ikke så mange viber, som der plejede at være.

- Det er det, der gør, at jeg spekulerer og tænker: "Hvad kan du gøre, Norman? For noget kan du gøre," siger han.

Den 83-årige sømand placerer affaldet i cykelkurven, spænder hjelmen og sætter så kursen mod Skjern Aktivitetscenter. Nøjagtig som han gør hver evig eneste morgen.

Her er der nemlig faste plastleverandører, der venter.

Flere fisk end plast i havene i 2050

Hver eneste time produceres 35.500 tons ny plastik i verden, og kun meget lidt af det bliver indsamlet og genbrugt. Resten bliver brændt eller havner i naturen - blandt andet i havene.

Ifølge National Geographic blev der i 1950, da Norman Brodsø arbejdede til søs, produceret 2,3 millioner tons plastik over hele verden, men i dag er det tal langt over 448 millioner tons.

Og omfanget er nu så alvorligt, at EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, for nylig kom med følgende udtalelse:

- Hvis ikke vi gør noget, vil der være mere plastik end fisk i havene i 2050.

Ødelagte nylonnet udgør en stor fare for fiskene.
Ødelagte nylonnet udgør en stor fare for fiskene. Foto: KEUNEN - UN Environment

Ifølge Kristian Syberg, der er lektor i miljørisici på RUC, er årsagen, at plastik er "for fantastisk":

- Grunden til, at vi er endt i det her problem, er, at plastik er så billigt og så godt. I mange, mange år har vi bare produceret plastik, uden at tænke på at det er en ressource, som vi skal passe på.

- Vi overforbruger alt for meget, i forhold til hvad der er bæredygtigt – ja, i forhold til hvad klodens kapacitet ligesom kan holde til. Og derfor er vi nødt til at genanvende meget mere, siger han.

500 kilo-mærket til september

Rulledørene på Aktivitetscenter Skjern skyder til side, og Norman Brodsø trisser indenfor.

I entréen står to blå skraldespande med flag og plancher af plastforurening, som han og en af de ansatte har lavet. For man er jo nødt til at gøre det iøjnefaldende, siger han.

Bagved hænger en skoletavle, hvorpå der er optegnet, hvor meget plast Norman Brodsø og aktivitetscentrets gæster har samlet ind.

Man er nødt til at gøre sig så iøjnefaldende som mulig, hvis man vil have de ældres opmærksomhed, siger Norman Brodsø.
Man er nødt til at gøre sig så iøjnefaldende som mulig, hvis man vil have de ældres opmærksomhed, siger Norman Brodsø. Foto: Amalie Allarp / TV 2

Det er nemlig dét, der er Norman Brodsøs mission. At få centrets besøgende til at sortere deres plastaffald. For hvorfor ikke starte hos nogen på sin egen alder?

TIP OS Giv os dit bedste plastiktip

Gør du noget særligt for at forhindre, at verden drukner i plastikaffald?

Sorterer du dit plastikaffald på en særlig måde?

Eller har du et godt fif til, hvordan man skærer ned på sit plastikforbrug i hverdagen?

Så send os dit plastiktip på plast@tv2.dk, og send også meget gerne et billede af din plastikløsning. Vi samler de bedste tip, og deler dem med tv2.dk's læsere.

På aktivitetscentret har han en fast plads i opholdsstuen, hvor de kan finde ham, og han har lavet en aftale med kommunen om, at der er en, der henter den indsamlede plast og får sendt det til genanvendelse. Til september regner de med at have nået 500 kilo.

- Et halvt tons! Bare blandt dem, der kommer hernede, gentager Norman Brodsø begejstret.

Dagens fangst.
Dagens fangst. Foto: Amalie Allarp / TV 2

Kære Norman. Vh Esben

Og hans indsats er også blevet belønnet.

Ved containerne hænger et indrammet brev, som Norman læser højt:

- Kære Norman Brodsø. Tak for din indsats med at samle plastik ind. Det glæder mig på naturens vegne og er et godt eksempel på, at vi alle kan bidrage. Venlig hilsen Esben Lunde Larsen.

Den 83-årige pensionist kigger stolt op.

- Hvad siger I så? Prøv at se seglet deroppe med kongekrone. Jeg har fået en hilsen fra Esben Lunde Larsen, miljøministeren (som nu er gået af, red.). Håndskrevet og det hele. Højere kan man jo ikke komme op. Det skulle da lige være en medalje fra Dronningen, griner han.

"Kære Norman Brodsø" Foto: Amalie Allarp / TV 2

41 danske kommuner samler ikke ind

Ligesom 40 andre danske kommuner, sorterer Ringkøbing-Skjern Kommune ikke plast ved husstanden.

Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget på baggrund af en rapport fra Miljøstyrelsen.

Borgerne skal således selv køre de genanvendelige materialer, herunder plast, til kommunens genbrugspladser eller til en af de cirka 110 miljøstationer, der er etableret.

Men når man er over 90, kan det godt være svært, siger Norman Brodsø, og derfor har han taget skeen i egen hånd.

- Vi har bare levet med, at man smider ud, og så kommer skraldemanden, og så er det væk. Det er jo først nu, at det begynder at dukke op overalt, og vi mangler en eller anden stor nation, der kan gå forrest og sige: "Nu er det nu".

- Jeg gør jo bare mit lille bitte, bitte bidrag, men jeg håber, at det smitter af på andre, siger han.

Nåh, Christian, hvad har du til mig i dag?

Norman Brodsø trisser videre ind i opholdsstuen, hvor tonerne fra gamle, danske sange strømmer ud.

Det varer ikke længe, før centret er fuld af liv, og Norman Brodsøs første leverandør ankommer. Han hedder Christian.

Christian er en af Norman Brodsøs faste plastleverandører.
Christian er en af Norman Brodsøs faste plastleverandører. Foto: Amalie Allarp / TV 2

- Nåh, Christian... Har du noget med til mig i dag, siger Norman Brodsø, mens Christian fisker en lille plastikbakke frem og fortæller TV 2's journalist, at han da også gerne vil være med til at passe på naturen.

Bakken bliver lagt ved siden af det andet indsamlede affald: en juiceflaske, madbakker, en rengøringsbøtte, emballagen til en pakke jordbær og et plastiknet til at have foderkugler i.

Norman Brodsø ved sin faste plads
Norman Brodsø ved sin faste plads Foto: Amalie Allarp / TV 2

Målet er fra Tønder til Skagen

Rundt om dem spiller en gruppe mænd billard, og et par er i gang med et spil bob. Norman sætter sig godt til rette på sin vante plads ved plakater og plancher om plast.

- I har vel hørt, hvad man har fundet i maven på kaskelothvalen, der strandede nede i Sydspanien? Det synes jeg simpelthen er så uhyggeligt, siger Norman Brodsø.

Han tager sine læsebriller på og fisker et avisudklip frem:

- I maven på hvalen har man fundet plastikposer, sække, rester af reb og fiskenet og en benzindunk. En benzindunk! Det ødelægger så kaskelothvalens fordøjelesssytem, og affaldet tager livet af hvalen. Det er jo forfærdeligt, siger han igen.

"Død hval havde plast i maven", hedder overskriften på et af Norman Brodsøs avisudklip. Foto: Amalie Allarp / TV 2

Han viser os også et billede af en fugl med mikroplast i maven:

Fugl med mikroplast i maven.
Fugl med mikroplast i maven. Foto: KEUNEN - UN Environment

Billderne puster liv i motivationen, siger Norman Brodsø:

- Mit håb - og det jeg arbejder på - det er, at alle Ringkøbing-Skjerns fem steder, hvor der er ældre mennesker, kan være med i den her ordning. Og når jeg så har fået hele Ringkøbing-Skjern med, så er min vilde plan at nå fra Skagen og helt ned til Tønder. Altså alle 10 kommuner på hele vestkysten.

Men det haster ikke mere, end det jager.

- Vi er jo ældre mennesker - nogen er 95 - 96 år - så vi tager det helt stille og roligt. Men Jane(en af medarbejderne, red.) har hørt, at borgmesteren er begyndt at snakke om det, og forhåbentlig spreder det sig så, smiler sømanden.

Nedenfor er Norman Brodsøs opfordring til dig:

\"Genbrug, genbrug og atter genbrug!\" Video: Sofie Synnøve Herschend