Hemmelig rapport om skattesnyd: Politikere føler sig ført bag lyset

Et udkast til en hidtil hemmeligholdt undersøgelse viser, at virksomheder udnytter lempelsen af revisionspligten til at snyde i skat.

Revisionspligt

Revisionspligt er, når en virksomhed ifølge loven skal betale for en revisor til at gennemgå regnskaberne. Revisoren er blandt andet ansvarlig for at fremhæve det i regnskabet, hvis der bliver fundet ulovligheder i bogføringen.

Siden 2006 har skiftende regeringer lempet revisionspligten, så en række mindre virksomheder ikke længere skal hyre en revisor.

Formålet har været, at de små virksomheder kunne spare penge på administration og bureaukrati.

Bagsiden er, at lempelserne også har gjort det nemmere at snyde i skat.  

Det lille transportfirma Alt Kurer IVS er et godt eksempel på, hvordan statskassen hvert år mister milliarder på virksomheders skattesnyd.

TV 2 er taget til et industrikvarter i Abertslund for at finde den tidligere direktør i firmaet. Ifølge dokumenter i konkursboet mangler firmaet at betale over en million kroner i skat og direktøren har ulovligt overført flere hundredetusinde kroner fra sin virksomhed til sig selv.

Sagen om det nu konkursramte transportfirma er også et godt eksempel på, hvad det har betydet, at Skatteministeriet bag lukkede døre - ifølge flere kilder - har tabt en magtkamp til erhvervslivets interesser. 

Det er blevet markant lettere for virksomheder som Alt Kurer IVS at snyde i skat.

Det viser et udkast til en hidtil hemmeligholdt undersøgelse fra Erhvervsministeriet, som TV 2 har set.

Denne rapport viser ret tydeligt, at det har givet store problemer at lave den her lovændring

Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti

Den hemmeligholdte undersøgelse viser, at virksomheder uden revisor har fået væsentligt lettere ved at snyde i skat.

En af konklusionerne lyder:

Analysen tegner det generelle billede, at selskaber uden vilje til at følge skattereglerne er signifikant overrepræsenteret blandt selskaber uden reviderede årsregnskaber og tydeligst, hvor selskaber helt har fravalgt bistand fra en godkendt revisor.

Der står altså, at skattesnydere i høj grad fravælger at få hjælp fra en revisor til at kigge regnskaberne igennem.

Der står også, at de virksomheder, der ikke har revision, mangler at betale meget mere i skat end de virksomheder, der får hjælp af en revisor.

- Hvad fanden har det med TV 2 at gøre?

I en kontorbygning møder vi den tidligere direktør for Alt Kurer IVS, Thomas Chwalibog. 

Men han er ikke meget for at tale med os.

I regnskabet fra Alt Kurer IVS står der intet om, at firmaet systematisk har undladt at indberette korrekt skat. Der står heller intet om, at direktør Thomas Chwalibog ulovligt har hevet 370.000 kroner ud af firmaet. 

Det havde stået i regnskabet, hvis Alt Kurer IVS havde haft en revisor til at kontrollere regnskabet. Men det var der ikke.

Derfor er uregelmæssighederne først opdaget nu, hvor pengene sandsynligvis er helt væk.

I denne kontorbygning i Albertslund fandt vi den tidligere direktør for Alt Kurer IVS.
I denne kontorbygning i Albertslund fandt vi den tidligere direktør for Alt Kurer IVS. Foto: Claus Bie / TV 2

På hans kontor spørger vi Thomas Chwalibog:

- Vi kan se i dokumenterne fra konkursboet, at Alt Kurer IVS mangler at betale 1,1 million kroner, og at du ulovligt har hævet 370.000 kroner kontant. Det vil vi gerne interviewe dig om.

- Hvad fanden har det med TV 2 at gøre? spørger direktøren.

- Vi har tabt skatteindtægter

Små og mellemstore virksomheder som Alt Kurer IVS snyder hvert år skat for 7,2 milliarder kroner. Alligevel har skatteordførerne i Folketinget aldrig hørt om undersøgelsen, hvis konklusion viser store problemer med ikke-reviderede virksomheder.

- Denne rapport viser ret tydeligt, at det har givet store problemer at lave den her lovændring, at det har ført til øget svindel, og det har gjort, at vi har tabt skatteindtægter, siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Skatteordføreren fra Enhedslisten, Rune Lund, ville også gerne have set undersøgelsens resultater noget før.

- Jeg synes bestemt, at man kan bruge en sådan undersøgelse, fordi det er problematiske oplysninger, der fremgår, siger Rune Lund.

- Bare vent. Vi får afklaret det hele på mandag

Inde på kontoret i Albertslund forklarede Thomas Chwalibog, at han ikke har tid til at tale med os. Men da var gået udenfor, kom han alligevel ud for at snakke.

Han forsikrede os, at alt har været i den fineste orden, da han var direktør for Alt Kurer IVS.

- Jeg kommer med dokumentationen, og så kan du efterfølgende vurdere, om du vil lave et interview med mig, sagde Thomas Chwalibog.

Han sagde også, at han havde haft en revisor til hjælpe med det hele, og at han ville gerne stille op til interview, den efterfølgende mandag.

- Jeg har mit på det rene. Bare vent, vi får afklaret det hele på mandag, sagde han, og gav et markant håndtryk.

Med et kraftigt håndtryk lover Thomas Chwalibog at vende tilbage.
Med et kraftigt håndtryk lover Thomas Chwalibog at vende tilbage. Foto: Claus Bie / TV 2

Erhvervsstyrelsen: Undersøgelsen kan ikke bruges til noget

Tilbage i februar spurgte vi erhvervsminister Brian Mikkelsen i 22 Skammelsen, hvorfor vi ikke måtte se den undersøgelse af revisionspligtlempelsen, som vi vidste, hans ministerium havde lavet.

- Det hører til under den tidligere regering. Nu tager jeg fat. Vi viser ansvar. Det var jo en lovgivning, som blev lavet under en tidligere regering, som jeg står ved, fordi vi stemte også for at gøre livet lettere for virksomhederne, svarede ministeren blandt andet og henviste til, at han i stedet ville sætte en ny undersøgelse i gang.

Erhvervsministeren ville ikke fremlægge den undersøgelse som viser at virksomheder udnytter lempelsen af revisionspligten.
Erhvervsministeren ville ikke fremlægge den undersøgelse som viser at virksomheder udnytter lempelsen af revisionspligten. Foto: TV 2

Erhvervsstyrelsen har efterfølgende ikke ønsket at kommentere den sammenfatning af resultater fra undersøgelsen, som TV 2 nu har set.

Styrelsen oplyser dog, at der er tale om et udkast til en undersøgelse, som aldrig er blevet lavet færdig, fordi det var forberedelse til en lov, som senere blev droppet. Derfor kan man ifølge Erhvervsstyrelsen ikke bruge konklusionerne til noget.

Styrelsen oplyser også, at man besluttede, at undersøgelsen ikke skulle laves færdig under den tidligere V-regering. Det vil sige mellem juni 2015 og november 2016.

- Det ligner en bevidst handling

Flere skatteordførere i Folketinget er dog lodret uenige i, at undersøgelsen ikke kan bruges til noget. De antyder tværtimod, at Erhvervsministeriet har haft en interesse i ikke at gøre undersøgelsen færdig.

- I stedet for at lægge undersøgelsen i en syltekrukke skulle man selvfølgelig have færdiggjort den. Det er motivforskning, men hvis regeringen ikke er indstillet på at køre lempelserne af revisionspligten tilbage, ville sådan en undersøgelse jo være ubelejlig, siger skatteordfører fra Socialdemokratiet Jesper Petersen.

Skatteordføreren fra Dansk Folkeparti begynder at se et mønster:

- Der er en kæde af hændelser, som gør, at det ligner en bevidst handling, at man holder det skjult for Folketinget, siger Dennis Flydtkjær.

Flere hemmeligheder

Han henviser til, at den hemmeligholdte undersøgelse langtfra er første gang, at TV 2 kan give skatteordførerne oplysninger i denne sag, som de hellere ville have haft fra ministeren selv.

I slutningen af marts kunne vi fortælle, at Skat forud for den seneste lempelse af revisionspligten i 2012 i kraftige vendinger advarede Erhvervsministeriet mod at lempe revisionspligten yderligere.

Skatteministeriet nærer væsentlige betænkeligheder ved forslaget, stod der i notatet fra 28. juni 2012.

Den advarsel blev aldrig formidlet videre til politikerne, som senere stemte for loven. I stedet fik politikerne at vide, at der ikke var nogen økonomiske konsekvenser ved at indføre lempelsen.

Da vi spurgte Erhvervsministeriet, hvordan det kunne hænge sammen, oplyste ministeriet, at det var, fordi man havde tilført ressourcer til kontrol for at ”imødegå de betænkeligheder, som Skatteministeriet gav udtryk for”.

Dansk Industris forslag

En række nye dokumenter, som vi tidligere har omtalt, stiller dog spørgsmålstegn ved det udsagn.

I et notat fra Erhvervsstyrelsen, som er lavet efter Skats første advarsel, skriver styrelsen, at ideen om at lempe revisionspligten yderligere kommer fra Dansk Industri, men at Skatteministeriet ikke var helt med på den.

I notatet stod der:

Regeringens ordførere er positive overfor DI’s forslag, medmindre SKM (Skatteministeriet, red.) har væsentlige indsigelser.

I det efterfølgende stiller Skatteministeriet en række krav for alligevel at støtte lovforslaget. Ingen af dem ender med at komme med i lovforslaget i sin fulde form.

Af et andet dokument fremgår det, at Skat vurderede, at lovforslaget ville kræve 45 ekstra årsværk til kontrol. Det endte med, at Skat skulle finde ti årsværk inden for egne rækker.

Magtkamp

En tidligere kontorchef i Skat kalder det på baggrund af TV 2’s dokumenter en magtkamp mellem Erhvervs- og Skatteministeriet, som sidstnævnte tabte stort.

- Det er skandaløst og meget bekymrende, at man ikke vil lytte til fagkundskaben. Der er politiske kræfter på spil, som ikke ønsker et skattevæsen, der er klædt alt for godt på, siger Michael Bjørn Hansen, der i dag er skatteadvokat.

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti forstår ikke, at kampen overhovedet eksisterer.

- Det virker, som om der er en intern strid, som egentlig er ærgerlig. Erhvervsministeriet må jo også have en interesse i, at man fanger dem, som snyder. De skaber jo unfair konkurrence, siger Dennis Flydtkjær.

Symptom på Skats problemer

Ifølge flere politikere – fra partier som er uden for regeringen – er sagen et billede på, hvordan skattekontrollen er blevet undermineret igennem flere år.   

- Det er dybt problematisk for det her lovforslag, men det er sådan set også symptomatisk, i forhold til hvordan Skat og medarbejderne i Skat er blevet behandlet siden 2005, hvor skiftende regeringer ikke har lyttet på medarbejderne og sparet Skat i stykker, siger skatteordfører fra Enhedslisten Rune Lund.

Jesper Pedersen fra Socialdemokratiet peger på, at det er Finansministeriet, som har ført an:

- Jeg mener, det er Finansministeriet, som har undervurderet betydningen af Skats kontrolindsats. Man har forfulgt en filosofi om, at skattekontrol var gammeldags og unødvendigt, siger Jesper Pedersen.

- Jeg har ombestemt mig

Tilbage i Albertslund. Selvom Thomas Chwalibog gav et meget solidt håndtryk på, at han ville sende dokumentationen, som skulle bevise, at han havde sit på det tørre, hørte vi ikke mere fra ham.

Vi fangede ham i stedet på telefonen.

TV 2 ringer Thomas Chwalibog op. Han ville dog ikke stille op til interview alligevel.
TV 2 ringer Thomas Chwalibog op. Han ville dog ikke stille op til interview alligevel. Foto: Claus Bie / TV 2

- Jeg har ombestemt mig, jeg har ikke noget at sige. Jeg er interesseret i at få bragt det her i orden og få renset mit navn, sagde han.

Vi fortalte ham, at vi havde set dokumentation på, at der var foregået ulovligheder i hans firma, men at vi stadig meget gerne ville se dokumentationen for, at alt var i orden.

Vi har dog stadig ikke modtaget noget fra Thomas Chwalibog.

Torsdag er der samråd om hele forløbet omkring revisionspligtlempelsen. Af respekt for samrådet vil erhvervsminister Brian Mikkelsen ikke udtale sig. Erhvervsministeren, som var ansvarlig for forløbet dengang, den daværende SF’er Ole Sohn, har flere gange afvist at udtale sig som sagen.