Se de 20 bud fra eksperterne: Sådan gør vi Danmark smukkere

20 gode råd fra kloge billedkunstnere og arkitekter skal gøre Danmark et pænere sted at leve i - lige fra havet og naturen til byerne og motorvejene.

Akademiraadet, der er statens rådgiver i kunst- og arkitekturspørgsmål, kom tirsdag med 20 anbefalinger til, hvordan Danmark kan gøres til et smukkere og mere æstetisk sted at være i fremtiden.

 Anbefalinger handler om stort og småt, lige fra kunstundervisning i folkeskolen, over udsmykning af motorvejsrastepladser og sygehuse til sikring af fri adgang til de danske kyster og indretningen af landsbyer.

Den overordnede pointe fra rådets arkitekter og billedkunstnere er, at vi som nation skal gøre os umage med det æstetiske og med alt det, som vi går og kigger på til dagligt.

- Vi har koncentreret os om fremtiden, og hvordan bliver vi ved med at være en nation, der kulturelt står stærkt, siger Milena Bonifacini, der er formand for Akademiraadet.

- Det æstetiske kan godt lyde meget finkulturelt, men det æstetiske er jo alt det omkring os, som vi sanser med vores hørelse, vores øjne og vores krop. Hvordan ser betrækket ud i den bus, du kører i? Hvordan svinger motorvejen sig?  Hvordan er træerne i parken placeret?  Det betyder altsammen noget, og det betyder også noget, hvordan rastepladsen er. Når du holder en pause, så kan den rasteplads se ud på forskellige måder, og hvorfor skulle den ikke give dig en god pause, en god hvile og samtidigt stimulere dine øjne? Det er jo en god ide, hvis den kan de ting samtidigt med, forklarer hun.

Akademiraadets normale opgave er at rådgive myndigheder om mere konkrete spørgsmål som indretning af offentlige pladser, nybyggerier eller kunstneriske udsmykninger.

Men denne gang har man set på alle de ting, som danskerne oplever visuelt: Bygninger, vejanlæg, naturen, vindmøller, hjemmesider og havet omkring de danske kyster. Alle disse steder skal man tænke sig godt om, når man ændrer eller bygger nyt.

- Vi kommer ikke med konkrete løsninger. Vi kommer med nogle visioner, ideer og håb, siger Milena Bonifacini.

Akademiraadet har nemlig hverken myndighed eller økonomiske midler til at gennemføre sine visioner. Men hun understreger, at det ikke nødvendigvis behøver at blive dyrere at indrette sig smukt.

Når man tegner veje eller pladser, så kan man jo medtænke, hvordan det bliver mest stimulerende visuelt. Når man har kunst i det offentlige rum, så kunne man tænke: "Det behøver ikke kun være inde på de fine pladser i de store byer. Det kunne også være langs med en motorvej, hvor der er virkelig mange mennesker, der færdes hver dag", siger hun.

Akademiraadets 20 anbefalinger

Fokus på kunst

, Foto: Scanpix
Der skal være større fokus på kunst, kultur og æstetik, og den rolle det spiller i vores samfund. Forståelse for kunstnerisk, kulturel og æstetisk kvalitet er godt for den generelle tolerance i samfundet.

Kunstfag i skolerne

vrede Foto: Scanpix
Billedkunst og andre visuelle fag skal være obigatoriske på alle klassetrin i folkeskolen og på gymnasiet.
Kommunerne skal have fokus på at oprette kunstskoler og billedskoler på samme måde, som man i dag har musikskoler.

Kunstuddannelser

maler Foto: Scanpix
Der skal satses mere på de videregående kunstneriske uddannelser. Målet er, at skoler på højt niveau skal være spredt over hele landet.

By og landskab

, Foto: Scanpix
Vi skal være bevidste om sammenhængen mellem land og by, så kontrasten mellem de to bevares, men så de hænger tæt sammen.

Database

, Foto: Scanpix
En detaljeret og let tilgængelig database skal oplyse alle danskere om det særlige ved netop det sted, de bor.

Landskab og natur

, Foto: Henning Bagger / Scanpix Danmark
Vi skal stille større æstetiske krav til det åbne land og sikre, at både landskabet og kysterne er let tilgængelige.
Særligt grøftekanter, skovbryn og vandløb skal plejes, så biodiversiteten sikres – og gendannes, hvor det er nødvendigt.

Kysterne

, Foto: Jørgen Kirk / Scanpix Denmark
Akademiraadet kalder de danske kyster for perlen i vores natur og landskab.
De skal behandles med omhu, så kystbeskyttelse bliver gjort med omtanke, forsigtighed og sans for æstetik. På samme måde skal kystnært byggeri overvejes nøje. Nogle steder skal man undlade at gribe ind overfor naturens forandring af kysterne.

By og landskab

, Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Landsbyer skal bebygges og renoveres i tråd med det byggeri, der har været der før, og skal ikke ligne byggeriet i store byer. Det åbne landskab mellem landsbyerne skal åbnes og bebygges med omhu.

Landsbyer

, Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Tomme, usælgelige boliger skal gentænkes eller rives ned hurtigt. Naturen omkring landsbyen skal ses som en styrke, der skal inviteres ind i landsbyen.

Byen

, Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Større byer skal være tætte for at være bæredygtige. Men samtidigt skal der være plads til byrum og parker mellem boligkvartererne.
Staten bør afsætte penge til, at der kan eksperimenteres med boligbyggeri.
Nybyggeri i gamle bykvarterer skal vurderes nøje, så det passer ind æstetisk. Det er vigtigt, at ældre bykvarterer opfattes som levende byer, ikke som ’museer’.

Bygninger

, Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Staten bør forære byggegrunde væk eller sælge byggefelter i mindre bidder med klausuler om kvalitetspræget, forskelligartet byggeri og arkitektur.
Offentligt byggeri skal gå forrest med at integrere kunst i byggeriet.

Energi

, Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Energianlæg som vindmøller og solvarmeparker skal placeres omhyggeligt i landskabet, ikke gemmes væk.
Anlæg og vindmøller bør samles i store klynger, hovedsageligt på åbent hav, men også enkelte på land. Der skal kæles for udformning og æstetik, så ’det grønne energi-landskab’ opfattes som en attraktion og ikke som noget, der skæmmer landskabet

Motorveje og togspor

, Foto: Dennis Lehmann / Scanpix Denmark
Transportsporene gennem det danske landskab skal udformes og udsmykkes, så de opfattes som ’skønhed på rejsen’.
Ligesom ved andre offentlige byggerier bør der altid afsættes en procentdel af byggesummen til kunstnerisk udsmykning.

Indfaldsveje

, Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Der skal kæles for indfaldsvejene til byerne, så de bliver lige så indbydende som byernes centrum og byder besøgende velkommen.
Indfaldsvejene skal gennemtænkes, så de afspejler de byer, som de fører ind til.

Førerløs transport

, Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark
Førerløs transport vil i fremtiden skabe helt nye offentlige rum. Det er et område, hvor Akademiraadet forestiller sig, at Danmark kan vise vejen for hele verden, hvis man sætter en samlet indsats af arkitekter, kunstnere og designere på opgaven allerede nu.

Pausen

, Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark
Al trafikdesign bør gentænkes, så det hænger sammen i fremtiden. ’Pausens rum’, som for eksempel banegårde, rastepladser og busskure, skal opfattes som lige så væsentlige som selve rejsen og skal underlægges samme æstetiske krav.

Kunst til alle

, Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark
Kunstens evne til at give folk gode oplevelser og nye forståelser skal ud til alle mennesker. I de offentlige rum i hele Danmark og for eksempel på sygehuse, hvor et smukt og inspirerende miljø kan have en gavnlig virkning på folk.

Regioner og kommuner

, Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark
Kunsten som en del af offentlige byggerier er ikke bare en statslig opgave, men skal også være obligatorisk for kommuner og regioner.
 

Kunstpolitik

, Foto: PETER MORGAN / Scanpix Danmark
Alle større byer i Danmark skal formulere en kunstpolitik, og ligesom byerne har stadsarkitekter, bør de også have stadskunstnere, der kan sikre gennemførelsen af overordnede kunstneriske ideer og visioner.
 

Digitalt

, Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Denmark
Det offentlige digitale rum skal gennemtænkes, så de har en kunstnerisk udformning og giver brugerne en bedre oplevelse.
Staten bør gå forrest på det område.