Kommunernes nye førstemand kræver milliarder af Kristian Jensen

16x9
KLs nyvalgte formand, borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog milliardkravet fra Kommunernes Landsforening.

Kommunerne forudser svære forhandlinger med regeringen, inden de går i gang tirsdag formiddag.

Forud for forhandlingerne om en kommuneaftale kræver kommunernes interesseorganisation med den nye førstemand i spidsen, Aarhus-borgmesteren Jacob Bundsgaard, et milliardbeløb til dækning af en stigende befolkningstilvækst i Danmark, hvilket øger udgifterne markant.

I alt forventer kommunerne 31.000 nye borgere i Danmark i de kommende år, og det vil øge kommunernes udgifter til den borgernære velfærd med 1,3 milliarder kroner bare fra 2018 til 2019.

Størstedelen af væksten sker blandt gruppen af borgere over 65 år, da der kommer godt 13.700 flere 65-79-årige og knap 8300 flere borgere over 80 år. Inden for de næste fem år vil antallet af borgere over 80 år stige med, hvad der svarer til en gennemsnitlig kommune.

Servicerammen skal løftes

Jacob Bundsgaard går til økonomiforhandlingerne med et krav om et løft af servicerammen, hvis kommunerne overhovedet skal gøre os forhåbninger om at kunne modstå det demografiske pres. Servicerammen er den aftale mellem kommunerne og regeringen, der bestemmer, hvor meget kommunerne må bruge på borgernær velfærd.

Kommunernes Landsforening (KL) vil også arbejde for at få ændret på automatikken, der årligt indebærer en reduktion i rammen på 0,5 milliarder kroner.

KL vil påpege, at regeringen ikke har leveret på de lovede regelforenklinger som en del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som blev aftalt i 2017, da omprioriteringsbidraget blev fjernet. Og når de ikke kan levere her, så mener kommunerners nye førstemand ikke, at det på nogen måde giver mening automatisk at reducere i kommunernes ramme - slet ikke med det kæmpe udgiftspres, kommunerne står overfor.

Kræver ekstra milliarder

Men det afviser finansminister Kristian Jensen.

Regeringen ønsker, at den del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som frigøres, bliver brugt i kommunerne til kernevelfærd og altså mindst muligt på administration, skriver finansminister Kristian Jensen i et svar til TV 2.

Derudover står kommunerne med nedslidte skoler, veje og plejehjem, hvilket får kommunerne til at kræve en anlægsramme på 21 milliarder kroner mod den nuværende ramme på 17 milliarder kroner.

Men finansminister Kristian Jensen er utilfreds med, at kommunernes bygge- og anlægsramme allerede blev overskredet i 2017.

- Vi ønsker en sikring af overholdelse af aftalte rammer og en realistisk og konjunkturmæssigt afstemt anlægsramme, skriver Kristian Jensen.

Frygt for overophedning af dansk økonomi

Kommunerne vurderer også, at de ikke er blevet kompenseret for at have overtaget en række opgaver fra regionerne - for eksempel det faktum at ældre tilbringer betydeligt længere tid i eget hjem.

Alt i alt er det altså en milliardregning på vej til finansministeren, der omvendt forsøger at tøjle kommunernes økonomi i en periode, hvor der er godt gang i dansk økonomi - ikke mindst inden for bygge- og anlægssektoren. Frygten er her, at en forøgelse af bygge- og anlægsaktiviteter kan føre til en overophedning af dansk økonomi.

Kommunernes udfordringer med et demografisk pres på pasning af børn og ældre understøttes af et dugfrisk notat fra en række offentlige lønmodtager-organisationer med FOA og BUPL i spidsen.

Notatet viser, at der er brug for 1,7 milliarder kroner ekstra  i 2019, fordi befolkningsudviklingen ændrer sig med flere ældre og flere børn.

Flere ældre i Solrød og Ishøj

En ny KL-rundspørge blandt kommunerne bekræfter billedet af, at den demografiske udvikling får konsekvenser for kommunekasserne.

77 procent af kommunerne svarer, at de forventer, at den demografiske udvikling overordnet vil give øgede driftsudgifter, og 89 procent mener, at det vil gøre sig gældende på ældreområdet, mens 61 procent regner med stigende udgifter på dagpasningsområdet, står der i KL's nyhedsbrev Momentum.

På tværs af kommunerne er der stor forskel på, hvordan befolkningsudviklingen blandt de ældste bliver fra 2018 til 2019. Solrød og Ishøj topper listen, for her vil antallet af +80-årige stige med henholdsvis 11,5 og 11,1 procent mod et landsgennemsnit på 3,2 procent.

I Solrød Kommune har man i flere år forsøgt at forberede sig på udviklingen ved blandt andet at afsætte demografipuljer og ved at arbejde meget målrettet med forebyggelse og rehabilitering. Men det er ikke nok til at tackle hele udviklingen, siger borgmester Niels Hörup (V) til Nyhedsbrevet Momentum.

- Det er det formentlig ikke, og vi afsætter også flere penge nu, samtidig med at vi kan se i vores fremskrivninger, at vi skal afsætte endnu flere penge, siger Niels Hörup.

Derfor opfordrer han også til, at den demografiske udvikling bliver et centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger.

- Det er et af de områder, man skal adressere i forhandlingerne, fordi vi får så mange flere ældre. Indtil for et par år siden har vi kunnet finansiere de stigende ældreudgifter til praktisk bistand, personlig pleje og sundhed ved, at der kom færre børn, og vi derfor kunne spare lidt dér. Men nu får vi også flere børn, og det er dejligt, men det giver også en økonomisk opgave, som vi skal løse for at sikre daginstitutionspladser og andet. Skruen strammer, når der både skal bruges penge på børn og på de ældre, siger Niels Hörup.

Tendensen fra Solrød ses også på landsplan, hvor der både sker en stigning i antallet af de ældste og blandt de yngste. Stigningen er størst blandt de +80-årige, men der vil også komme godt 5000 flere 0-5-årige fra 2018 til 2019. Og hvis man ser frem mod 2025, vil antallet stige med cirka 52.000, hvilket svarer til en stigning på 14 procent.