Mytisk rovdyr er tilbage på sine gamle jagtmarker – kan vi leve med ulven?

Debatten om de nytilkomne ulve raser blandt danskerne - en kamp mellem fakta og følelser.

Ulven stod stille. Kiggede mod en rød traktor, der pløjede jorden op på en nærliggende stubmark og satte så i løb.

Langs marken sad en mand i sin bil og holdt øje med dyret. På vej henover græsset fik ulven øje på manden. Han tog sigte med sin riffel, mens ulven løb videre.

Der lød et skud. Ulven vred sig og faldt sammen.

Ulvedrabet i Ulfborg i Vestjylland i april. Kulminationen på den ophedede debat mellem følelser og fakta.

Debatten om ulvens fremtid i Danmark, hvor fronterne er trukket hårdt op mellem ”ulvehadere” og ”ulvekrammere”.

Du er en lille forkrøblet stakkel, der lider nok, derfor vil jeg lade dig have dine illusioner i fred

Kommentar i Facebook-debat om ulve

Groft sagt står der på den ene side utrygge lokale i "ulvezonen" som Anette McWhan:

- Ville du sende dine børn op i vores skov, hvis du vidste, der var en flok af ulve deroppe?

Og på den anden side fortalere for ulve som naturformidler og tv-vært Sebastian Klein:

- Ja, og jeg ville selv gå med, for jeg vil skide gerne se dem.

Den grå ulv, Canis Lupus, er et sagnomspundet dyr, der har været hadet og beundret af mennesket på stort set hele den nordlige halvkugle - fra Kina henover Mellemøsten og Europa til USA og Canada.

I tusindvis af år har den været en del af folkemyter og religion. I det kristne Europa eksempelvis ofte fremstillet som djævelen, der jager det rene, hvide lam, mens dyret i indiansk kultur var respekteret og et objekt for gudsdyrkelse på grund af sin styrke og jageevne.

Men er der plads til ulven i Danmark anno 2018?

Har læst mere end rigeligt fra ulveforskere og giver ikke en skid mere for det efterhånden. Det er mennesker, som ikke fatter, hvad virkeligheden går ud på desværre

Kommentar i Facebook-debat om ulve
Mosaik i Immanuelskirken på Frederiksberg viser den gode hyrde forsvare lammet mod ulven.
Mosaik i Immanuelskirken på Frederiksberg viser den gode hyrde forsvare lammet mod ulven. Foto: Ib Rasmussen

Ulvefamilien ved Ulfborg

square to 16x9
Ulfborg skulle i sommeren 2017 til at forholde sig til at leve med en ulvefamilie i blandt dem, efter en ulv med mindst seks overlevende unger blev set i området. Foto: Ulvetracking.dk

I løbet af de seneste 20-30 år har Europa oplevet ulvens tilbagevenden efter mange års tilbagegang eller udryddelse i flere lande. Fremgangen skyldes især, at ulven er totalfredet i EU.

I 2012 kom Europas næststørste rovdyr så igen til Danmark efter sin udryddelse i 1813. En ulv blev først spottet nord for Limfjorden, og senere blev den såkaldte Thy-ulv fundet død.

Siden er ulvebestanden i 2018 ifølge officielle tal vokset til 8-11 individer i Danmark.

Dette billede af en ulveunge i Danmark er taget af et vildtkamera i Ulfborg-området sydvest for Holstebro mellem 5. og 9. august 2017.
Dette billede af en ulveunge i Danmark er taget af et vildtkamera i Ulfborg-området sydvest for Holstebro mellem 5. og 9. august 2017. Foto: Ulvetracking.dk / TV 2

Ulvekobbel

Et ulvekobbel består af et forældrepar, der oftest er de eneste i familien, der får hvalpe. Hvalpene kan blive i koblet i op til tre år, hvor de i nogle tilfælde bidrager med at passe de mindste hvalpe. Forældreparret styrer aktiviterne i flokken - hunulven står oftest for at passe og beskytte hvalpene, mens hanulven står for jagt og fodring i perioden, hvor flokken er knyttet til en hule. Flokstørrelsen varierer meget, og i Tyskland er gennemsnittet otte ulve. Ulve kan få op til 11 unger ad gangen.

De danske ulve stammer fra en bestand i Nordtyskland, der menes at komme fra Polen, hvor ulvebestanden som i flere andre østeuropæiske lande er stor.

Først kom ulvene som strejfende individer, men i sommeren 2017 blev det dokumenteret, at et ulvepar i Danmark havde fået otte hvalpe, og en egentlig ulvefamilie – et kobbel – opstod i Stråsøplantagen tæt på Ulfborg vest for Holstebro.

Men med den nye ulvefamilie blussede diskussionen om ulven for alvor op i Danmark. Flere landmænd og fåreavlere oplevede angreb på husdyr.

Her holder det danske ulvekobbel til

Det er en skam, du fik et par røvfulde for lidt i din opvækst, for så kan det være, du havde tænkt dig blot lidt om...

Kommentar i Facebook-debat om ulve

Diskussionerne har bredt sig på Facebook, og stærke følelser og mudderkast har præget dem.

Debattørerne har været delt i to lejre, der begge har tildelt modstanderne øgenavne: "Ulvehadere" på den ene side og "Ulveelskere" eller "Ulvekrammere" på den anden.

Situationen har været så tilspidset, at folk, der stak næsen for langt frem i debatten, modtog deciderede trusler.

Det tog formanden for den nystiftede forening Ulvefrit Danmark, ifølge eget udsagn, konsekvensen af og trak sig fra sin post kort tid efter stiftelsen.

Nu ved jeg godt, din angst og galoperende storhedsvanvid er lidt en stopklods for indtagelse af sund fornuft, men manden har ret...

Kommentar i Facebook-debat om ulve

Skal vi frygte ulven?

square to 16x9
Ulv i Skandinavisk Dyrepark Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde

Hvad der er rigtigt og forkert i ulvedebatten, kan være svært at blive klog på. På den ene side står de, der holder sig til videnskabens svar.

Og på den anden står de mange skeptikere – særligt dem, der bor i områderne med ulv – der ikke mener, at videnskaben kan give alle svar. De mener, at ulven endnu engang bør udryddes i Danmark, eller som minimum holdes nede med mulighed for regulering ved skydning.

Der er ikke plads i det danske kulturlandskab, og det store rovdyr er en trussel for mennesker, lyder det. Og det er en pointe, som giver genlyd mange andre steder i Europa, hvor ulven breder sig.

Men kigger man på den fakta, som videnskaben kan levere, har der ikke været et angreb på mennesker i Europa siden 1974.

Dét er netop et af ulveforkæmpernes mest brugte argumenter.

Han hører snart til mine tidligere venner, hvis han fortsætter med sit udokumenterede vrøvl

Kommentar i Facebook-debat om ulve

Gå på opdagelse i ulvens anatomi:

Når grafikken er indlæst, kan du navigere med pilene herunder.
Vi kan se, at du ikke har slået WebGL til i din browser. Det er nødvendigt for at få den fulde oplevelse. Se her, hvordan du slår det til. Alternativt kan du åbne artiklen i Google Chrome eller Mozilla Firefox.
OBS: Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Vi anbefaler at skifte til Google Chrome eller Mozilla Firefox for at få den fulde oplevelse.

Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

Men er ulven farlig for mennesker?

Det forsøger en rapport fra 2002 at give svaret på. Ifølge Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet er den grundigste undersøgelse lavet om ulveangreb 'The Fear of Wolves: A Review of Wolf Attacks on Humans' ('Frygten for ulve: Et studie af ulveangreb på mennesker', red.). 

Her fremgår det, at:

  • Den hyppigste form for ulveangreb historisk har været rabiesangreb, men rabies (hundegalskab) er næsten udryddet i vores del af Europa
  • Fra 1900-tallet er der fundet beviser for ni dødelige angreb på mennesker af ulve uden rabies i Europa. Der var tilsyneladende tale om enkelte ulve, der var begyndt at angribe mennesker. Angrebene stoppede, da de enkelte ulve blev skudt
  • Rumænien har omkring 5000 ulve og kender ikke til nylige ulveangreb
  • Italien har 600-800 ulve og har ikke haft et angreb de seneste 150-200 år
  • Sidste angreb på et menneske i Skandinavien af en vild ulv var i 1882
  • Siden 1974 har der i Europa ikke været et eneste prædatorisk ulveangreb (hvor ulve har betragtet mennesker som byttedyr, red.)

Du er simpelthen den største taber, jeg nogensinde har set under en debat, du er så uintelligent, at du ikke engang kan komme med et eneste argument

Kommentar i Facebook-debat om ulve

I oktober 2017 blev en kvinde angrebet og dræbt af en flok ulve, da hun gik ind i en indhegning med ulve i en zoologisk have i Norrköping i Sverige. Da der ikke var tale om fritgående ulve, er dødsfaldet ikke talt med i opgørelsen.

I Alaska blev den 32-årige kvinde Candice Berner ifølge en officiel rapport fra den amerikanske regering dræbt af en ulv i 2010. Ifølge rapporten havde den eller de angribende ulve ikke rabies. Angrebet var ifølge avisen The Telegraph det første registrerede fatale ulveangreb i staten, hvor 7000-11000 ulve lever.

Fra 1950 til 2000 har ulve ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet dræbt 332 mennesker på verdensplan, hvoraf 278 af dødsfaldene skete i Indien.

Hierarkiet i en ulveflok er vigtigt, for at flokken fungerer. Her viser ulvene, hvem der bestemmer og hvem, der er underdanige. Billeder fra Skandinavisk Dyrepark. Video: Lars Clement. Redigering af Video: Jonas H. R. Moestrup

De lokale er utrygge

square to 16x9
Ulv i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde

- Vi er for tæt befolket til at have ulv

Selvom risikoen for ulveangreb ifølge statistikken altså er lille, og de fleste er bekendt med dette, er mange af beboerne i det danske ulveområde fortsat utrygge.

Det gælder blandt andet Anette McWhan fra området omkring Ulfborg, der følte sig nødsaget til at hegne sin ejendom ind, fordi hun bor i området, hvor det nye ulvekobbel færdes.

- Jeg er meget utryg ved ulven, og at den er så tæt på. Det ved jeg, at folk i hele området er.

- Vi er for tæt befolket til at have ulve. Ulvene vil jo se mennesker hele tiden, og et rovdyr, der vender sig til mennesker, bliver jo farligt. Det, mener jeg, sker her i Danmark, for de ser mennesker hele tiden, sagde Anette McWhan, da naturformidler Sebastian Klein sammen med TV 2 kom forbi for at tale med lokale om ulven.

Naturformidler Sebastian Klein møder Anette McWhan, der har oplevet ulve i sin baghave. Hun er bange for ulven - og Sebastian Kleins fakta hjælper ikke på frygten. Video: Jonas H. R. Moestrup

Far: - Ulv forfulgte min søn

En anden fra lokalområdet, der har oplevet at skulle ændre adfærd på grund af ulven, er Bjarne Højer. Hans 13-årige søn blev ifølge faren forfulgt af en ulv, da sønnen skulle gå cirka 600 meter hjem fra skolebussen.

- Den ene episode her satte en skræk i livet på ham, og gjorde det også hos os som forældre, fortalte Bjarne Højer.

Da drengen opdagede dyret, der var cirka 30 meter væk, begyndte han at gå stille og roligt, som han havde lært, man skal. Men da den formodede ulv blev ved med at følge ham, begyndte han at løbe og kom til sidst hjem.

- Vi har set ulven og set spor efter ulven flere gange, så det er ikke bare denne ene gang, den har været her, fortalte faren.

Efter episoden kontaktede Bjarne Højer kommunen, der ændrede bussens rute, så den nu stopper lige foran familiens hus.

Ulven og fårene

square to 16x9
Ulv i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde

Én ting er frygten for ulven, der får lokale beboere til at ændre adfærd. Noget andet er de danske fåreavlere, der er ved at være godt trætte af ulven af økonomiske årsager.

En af dem er Jørgen Blazejewicz fra Holstebro, der har mistet flere af sine omkring 4000 får til ulven. I februar 2018 blev hele 21 får dræbt på én gang.

- Det er et frygteligt syn. Det er helt meningsløst. Selvfølgelig kan der altid ske noget med dyr, der er ude i naturen, men slet, slet ikke sådan noget som det her. Det er fuldstændig vanvittigt, sagde han dengang til TV Midtvest.

Som kompensation for husdyr, der bliver dræbt eller skadet af ulve, udbetaler Miljøstyrelsen erstatning. I 2017 steg dette tal voldsomt sammenlignet med tidligere:

Udover muligheden for at få erstatning for mistede husdyr kan husdyravlere med en ny ordning fra 2017 få tilskud til opførelse af et såkaldt ulvesikret hegn. Det første år blev der i alt udbetalt 132.456 kroner i tilskud til hegn.

Foruden løsningen med ulvesikret hegn er der i andre lande lange traditioner for at bruge særligt avlede vogterhunde til at passe på fårene.

I Danmark har fåreavlervirksomheden Hedelam som den eneste i Danmark anskaffet sig sådanne hunde af den italienske Maremma-race for at undgå ulveangreb.

Et skridt taget i erkendelse af, at andet hidtil ikke har virket mod ulveangreb.

Aase Svendsen, ejer af Hedelam, med en af sine Maremma-hunde,
Aase Svendsen, ejer af Hedelam, med en af sine Maremma-hunde, Foto: TV 2

Men ejeren af Hedelam, Aase Svendsen, mener, at staten bør sørge for bedre løsninger for fåreavlerne. Ifølge hendes egne statistikker har hun mistet fem gange så mange får til ulven, som hun har fået erstatning for.

- Hvis de (fårene, red.) har ligget der nogle dage, får vi ikke nogen erstatning, fordi man ikke kan dokumentere, at det var en ulv, der gjorde det, siger Aase Svendsen med henvisning til, at det kan være umuligt at lave en fyldestgørende dna-test på dyr, der har ligget døde i flere dage.

Allervigtigst for Aase Svendsen er dog, at politikerne træder i karakter og tager ulveproblematikken alvorligt.

- Sådan at vi føler, der er nogen, der har fat i tøjlerne, og ulvebestanden ikke bare får lov at vokse uhæmmet. At der er nogen, der sidder for bordenden og siger, nok er nok.

Splittelse i Europa

square to 16x9
Ulve fra Skandinavisk Dyrepark. Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde

Ulvens tilbagevenden til sine gamle områder i Europa har ligesom i Danmark fået dele af landbefolkningen op af stolen.

Det anslås, at der i dag findes 10.000-20.000 ulve i Europa. Siden 1992, hvor EU's habitatdirektiv trådte i kraft, har ulven i Europa været totalfredet - og dermed i fremgang.

Særligt fåreavlere i flere lande oplever store problemer med ulven, hvilket de senere år har ført til protester i blandt andet Tyskland, Italien og Frankrig.

Modsat har flere naturbeskyttelsesforeninger, blandt andet Verdensnaturfonden (WWF), kastet sig ind i kampen for at beskytte ulvene.

Ulve i Europa

På trods af ulvens status som fredet har flere lande indført regulering af ulve for at holde bestanden nede. Det gælder eksempelvis:

  • Frankrig, hvor op til 40 ulve må skydes i 2018. Ifølge landets nye forvaltningsplan må der herefter skydes 10 procent af bestanden. Ifølge officielle tal dræber ulve op mod 10.000 husdyr om året
  • Sverige, hvor 22 ulve måtte skydes i 2018. Det anslås, at ulve dræbte 252 husdyr i 2015
  • Norge, hvor regeringen i december 2017 vedtog, at 42 ulve måtte skydes i løbet af vinteren
  • I flere andre europæiske lande, hvor der er jagttid på ulve. Det gælder eksempelvis i Letland, Estland og Serbien
En serbisk jæger poserer med sine
En serbisk jæger poserer med sine "trofæer" - en ulv og en ræv - på køleren af sin bil. Foto: Oliver Bunic / Ritzau Scanpix

- Fremtiden byder på flere ulve

Tilbage i Danmark synes debatten kørt fast. Parterne kan ikke overbevise hinanden, og det vil i sidste ende blive en politisk beslutning, hvorvidt eller hvordan ulven skal have en plads i Danmark.

Problemulve

​Der kan gives tilladelse til at skyde ulve i særlige tilfælde:

  • Ulve, der mangler skyhed over for mennesker. Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved møde med mennesker. 
  • Ulve, der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker Ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse.
  • Ulve, der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
  • Ulve, der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
  • Ulve, der gentagne gange angriber hunde

Kilde: Miljøstyrelsen

Men spørger man Frank Vigh-Larsen, direktør i Skandinavisk Dyrepark - hvor mange af ulvebillederne til denne artikel er taget - mener han, at problematikken i høj grad vil løse sig, når der er gået noget tid og ved at oplyse folk.

- Jeg kan da godt forstå, det er mærkeligt, at der pludselig er et nyt og stort rovdyr i Danmark, som vi kulturelt tror, spiser mennesker, siger han med henvisning til gamle historier som 'Rødhætte og Ulven'.

- Men over tid vil man finde ud af, at ulven ikke er farlig.

Ulve i Skandinavisk Dyrepark. Parken har tre ulve, der alle er samme art som de, der findes i den danske natur.
Ulve i Skandinavisk Dyrepark. Parken har tre ulve, der alle er samme art som de, der findes i den danske natur. Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde

Frank Vigh-Larsen henviser blandt andet til, at der i over 40 år ikke har været angreb på mennesker i Europa og påpeger samtidig ulvens sky natur.

- Ulve er ligesom alle andre vilddyr i udgangspunktet sky over for mennesker, siger han.

Oplever man, at en ulv alligevel kommer i nærheden af mennesker, skyldes det ikke, at ulven nødvendigvis har mistet sin skyhed:

- De er også nysgerrige, for hele deres overlevelse afhænger af at finde ud af, hvad der sker i deres miljø. Så det kan godt være, de går lidt omkring i en halvcirkel og snuser og prøver at finde ud af, hvad der foregår, men det er ikke, fordi de er aggressive. Det er, fordi de er nysgerrige for at finde ud af, hvad der foregår, siger Frank Vigh-Larsen.

Han vurderer, at fremtiden byder på flere ulve i Danmark, hvis naturen får lov til at gå sin gang.

- Vi har allerede fået et kuld hvalpe sidste år, og måske er der født et nyt kuld igen i år. Der er ingen tvivl om, at der vil være flere ulve i Danmark fremadrettet, hvis vi mennesker ikke griber ind.

Se TV 2s nye minidok om ulvene i Danmark på TV 2 Play.