Anders Bondo tager på charmetur hos baglandet, og her er hans argumenter for et ja

Hvis medlemmerne vælger at stemme nej, skal Danmarks Lærerforening ud i en konflikt, men nogle mener, det ikke er det værste, der kan ske.

Faren er ikke helt ovre endnu. I hvert fald ikke for lærerne.

Selvom chefforhandlerne Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler trykkede hånd og smilede bredt, da de i fredags kunne præsentere en kommunal overenskomstaftale i det, der i folkemunde allerede er blevet døbt Bededagsforliget, kan Danmarks folkeskolelærere stadig ende i en konflikt med arbejdsgiveren KL.

Flere medlemmer har allerede udtrykt deres skepsis ved aftalen; nogle er endda gået så langt som til at sige, at de ikke kan se sig selv stemme for, og derfor er det en presset lærerformand, der mandag begynder en charmetur rundt i baglandet for at sikre medlemmernes ja til den kommunale aftale, han i flere måneder har kæmpet for.

- Når jeg har sagt ja til den her aftale, er det fordi, jeg er 100 procent sikker på, at den giver lærerne de bedste arbejdsvilkår. Jeg har ikke lavet aftalen for at stikke halen mellem benene, men fordi den er et bedre alternativ end en konflikt, siger Anders Bondo Christensen til TV 2.

Bondos primære argumenter

Til TV 2 opstiller lærerformanden nogle af de konkrete argumenter, som han også kommer til at præsentere for sine medlemmer i løbet af dagen:

  1. Anders Bondos største salgsargument er den undersøgelseskommission, som han og KL er blevet enige om at nedsætte. Den vil komme med en række konkrete anbefalinger, som kan munde ud i en løsning, både lærerne og KL kan se sig selv i. I aftaleteksten til den nye overenskomst står der, at parterne forpligter sig til at forhandle med udgangspunkt i kommissionens anbefalinger. Kommissionen skal blandt andet dokumentere, hvordan de mange forskellige lokalaftaler mellem de enkelte kommuner og skoler virker, og om der kan findes en landsdækkende løsning derfra.
  2. Et mere defensivt argument fra lærerformanden er, at en konflikt kun vil optrappe den nu fem år lange strid mellem KL og lærerne, og at den optrapning ikke vil føre til nogen konstruktiv dialog fremover - en konflikt kan altså besværliggøre en ny arbejdstidsaftale yderligere. Lærerformanden mener ikke, medlemmerne skal underkende, hvor vigtigt en genetableret arbejdsrelation mellem lærerforeningen og KL kan være.

- Jeg forstår godt, at lærerne er dybt frustrerede over, at der skal gå halvandet år, før vi får ændret reglerne. Jeg ville allerhelst have gjort det under forhandlingerne, men jeg kunne ikke komme i mål, og når jeg ikke kan det, så er det her efter min mening den klart bedste løsning, siger Anders Bondo Christensen.

Det er lærerne utilfredse over

Lærernes utilfredshed kan spores tilbage til 2013, hvor deres overenskomstforhandlinger faldt sammen med forhandlingerne om en folkeskolereform.

Overenskomstforhandlingerne endte i konflikt, og under lockouten foretog den daværende regering et lovindgreb om lærernes arbejdstid, som ikke siden har været mulig at få tilbage på overenskomsten.

I arbejdstidsreglerne vil lærerne især gerne have ændret årsnormen til en kvartalsnorm for at opgøre overtid. Lærerne vil også have indført en tilstedeværelsesplan – vagtplan – så det er nemmere at få overblik over, hvor mange timer de har brugt på arbejdet.

Skeptiske tillidsrepræsentanter afkræver svar

På Christianshavn Skole i København prøver tillidsrepræsentant Jacob Sønderby Pedersen at finde hoved og hale i, hvad han skal stemme.

- Min største frygt er, at kommissionen bliver en syltekrukke, og det var også den følelse, jeg stod tilbage med i fredags (da aftalen landede, red.), at vi nu bliver parkeret i tre år mere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme endnu. Så Anders Bondo må prøve at kommunikere til mig, hvorfor jeg skal stemme ja, siger han til TV 2.

Han bakser især med efterdønningerne af, hvordan han og kollegerne skal komme videre efter endnu en skuffelse, hvor der ikke blev rykket ved arbejdstidsnormen.

- Vi er så frygteligt skuffede over, at vi ikke fik den arbejdstidsaftale. Jeg har talt med mine kolleger her til morgen, og de er skuffede og ærgrer sig, nogle er sågar vrede. Vi frygter, at aftalen med en kommission ender med blot at være ord, og at KL ikke kommer til at leve op til de forpligtelser, som står i aftalen, siger Jacob Sønderby Pedersen.

Konflikt ville presse KL

Også i Danmarks Lærerforenings egen hovedbestyrelse splitter den nye overenskomstaftale medlemmerne.

Henover weekenden har hovedbestyrelsesmedlem Kjell Nilsson blandt andre luftet sine frustrationer. Han mener, at Danmarks Lærerforening med en konflikt havde kunnet presse Kommunernes Landsforening til at give efter for lærernes krav om en arbejdstidsnorm på tre måneder i stedet for den udskældte årsnorm, som de har nu.

- Det er gået op for befolkningen, hvordan tilstanden er i folkeskolen. Flere og flere forældre fravælger folkeskolen. 16 procent af dem, der er ansat i folkeskolerne, har ingen læreruddannelse. Skolerne modtager massiv kritik fra Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøet er for dårligt, sagde han til TV 2 lørdag eftermiddag.

Formand forstår frustration

I et brev, som Anders Bondo Christensen har sendt til alle sine medlemmer, udtrykker lærerformanden en dybfølt forståelse for deres frustration og vrede:

- Jeg kan godt forstå, at mange lærere vil sige "nu vil vi have lov til at vise vores utilfredshed. Nu vil vi have lov til at protestere". Men der kommer en dag efter protesten. Der kommer en dag, hvor vi skal have landet en aftale, og jeg tror, at i stedet for at gå ud på gader og stræder i gule refleksveste, så tror jeg på, at det her projekt giver et bedre afsæt, skriver han i brevet ifølge Folkeskolen.dk.

Anders Bondo Christensen skal bruge de næste dage på at turnere rundt og fremlægge sine argumenter for et ja til overenskomsten. Om de er nok, vil tiden vise.

Henover den næste måned skal medlemmerne af Danmarks Lærerforening stemme om overenskomsten på ekstraordinære generalforsamlinger i kredsene.