Topforhandlere vil ikke ud med prisen for betalt spisepause

Den betalte spisepause for de offentligt ansatte er med i overenskomstaftalen. Men hvad har det kostet?

Hvis der er en ting, der er gået igen i de langvarige overenskomstforhandlinger, så har det været, om de offentligt ansatte kunne beholde deres betalte frokostpause. 

Sent lørdag aften blev der - efter knap fem måneders forhandling - landet en overenskomstaftale på det statslige område. Og med aftaler også på det kommunale og regionale område kan en konflikt afblæses. Hvis altså fagforeningsmedlemmerne overalt i Danmark stemmer ja til aftalen i den kommende tid. 

Overenskomstaftalen indeholder blandt meget andet, at den betalte spisepause er sikret som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag. Men lønnen under spisepausen er ikke blevet sikret uden en modydelse fra lønmodtagerne. 

Hverken Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, eller formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, vil dog ud med, præcis hvor meget det har kostet at sikre den betalte spisepause.

- Vi er gået til de her forhandlinger for at sikre den betalte spisepause, som vi har haft siden 1921, og det har vi fået. Der er tale om en betaling - det er et mindre beløb, sagde Lars Qvistgaard sent lørdag aften til TV 2. 

Flemming Vinther stillede søndag efter frokost op til interview med TV 2, men han ville heller ikke løfte sløret for, hvor meget det reelt har kostet at sikre den betalte frokostpause for de statsansatte. 

- Man laver en pakke, hvor der nogle ting, som man er glade for. Og så er der også nogle elementer, som begge parter bliver nødt til at give i forhold til modparten. Alt det her skal gå op i en samlet enhed, hvor begge parter kan sige, "okay, det her ser fornuftigt ud, det vil vi godt anbefale til vores bagland." Og det er det, vi er lykkedes med efter lange, seje forhandlinger. Der er en masse indre balancer i det, og heri er spisepausen en af dem, siger Flemming Vinther.  

100 års uændret ret til spisepause

Idéen bag den betalte spisepause er, at det er en slags kompensation for, at medarbejderne skal stå til rådighed for deres arbejdsgiver hele arbejdsdagen, og at de derfor aldrig kan vide, om de kan sidde ned og nyde frokosten, eller om de må lade madpakke være madpakke og trække i arbejdstøjet.

I efteråret meldte Moderniseringsstyrelsen ud, at den betalte frokostpause er en kutyme eller et personalegode i stil med en frugtordning, og at den kan forsvinde, uden at lønnen stiger. Styrelsen mente derfor, at det var op til de enkelte statslige arbejdsgivere og styrelser, om den betalte frokost skal fortsætte.

Udmeldingen fik dengang især Akademikerne (AC) til at presse på for at få spisepausen skrevet ind som en rettighed i overenskomsten. Flere af deres medlemmer i staten – eksempelvis embedsmænd, gymnasielærere og universitetsansatte – har nemlig ikke en betalt spisepause på skrift, og de risikerer derfor at skulle arbejde to en halv time mere om ugen for samme løn.

- Det er i sagens natur helt uacceptabelt for de offentligt ansatte, at Finansministeriet nu - efter næsten 100 års uændret ret til spisepause - skaber tvivl om spisepausens status og dermed om arbejdstidens længde. Og derfor står vi som lønmodtagere fast på kravet om en eksplicitering af retten til den betalte spisepause i overenskomsterne, har formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, udtalt om problematikken under de igangværende forhandlinger. 

Forskellige modeller i fagforbundene

Fagforbundene LO og FTF, som også har forhandlet med regionerne, har indgået en aftale, hvor arbejdsgiverne i en hensigtserklæring forsikrer deres gode intentioner om ikke at fjerne den betalte spisepause for de ansatte.

Akademikerne har omvendt stået fast på, at rodfæstelsen af spisepausen skulle skrives ind i den nye overenskomst. For at få det på plads, har Akademikerne måttet acceptere en mindre lønstigning end andre grupper på arbejdsmarkedet. 

- En del af lønmodtagerne fik deres vilje, men de måtte betale for det, siger Ole Krohn, erhvervskommentator på TV 2.

Han erfarer, at det på regionernes område har kostet akademikerne 0,35 procent af lønsummen at få den betalte spisepause skrevet ind i aftalen. På det kommunale område har man på akademikernes side landet en lignende aftale.

- Det er en sejr for lønmodtagerne, at de får sikkerhed for, at arbejdsgiverne ikke kan løbe fra deres aftale med hensyn til spisepausen. Men samtidig kommer det til at koste lønmodtagerne at få skrevet dette ind i overenskomstaftalen. Det er en lille betaling, men samtidig er det en sejr for arbejdsgiverne, så på dette område står den uafgjort mellem parterne, siger Ole Krohn.

Afstemning

Aftalen skal nu til urafstemning

De nye overenskomstaftaler, der vil være gældende frem til den 1. april 2021, skal nu til afstemning blandt alle fagbevægelsens medlemmer. 

Det er endnu ikke oplyst, hvornår deadline er for at afgive stemmerne, men det er formentlig en til to uger.

Man må forvente, at medlemmerne skal stemme på et helt oplyst grundlag. Kigger man på de forskellige aftaletekster, fremgår det dog ikke, præcis hvor meget der er blevet betalt fra forhandlernes side for at få den betalte spisepause skrevet ind i overenskomstaftalen. 

Flemming Vinther kommenterer på overenskomstaftalen Video: Anders Hjort

Formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, vil som nævnt heller ikke sætte et konkret tal på. 

- Den utryghed, der blev skabt forud for forhandlingerne, er en gang for alle fjernet. Spisepausen består både i dag, i morgen og i overmorgen, og skulle en arbejdsgiver ønske at komme ud af den, så kan det kun ske efter aftale. Det vil sige, at så skal man også aftale en kompensation for, at man ikke længere har en betalt spisepause. 

- Vi er kommet ud med en sikret spisepause. Det var det krav, vi gik ind med, og det kom vi ud med. Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Og så vil jeg bare sige, at nu var det ikke kun spisepausen, Løhde var svær at rykke på. Og der er ikke noget af det her, der i øvrigt ville være lykkedes uden den massive opbakning fra de titusindvis af mennesker, der har støttet os landet over og også foran Forligsen hver dag, siger Flemming Vinther.

TV 2 har søndag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.