Akademiker-formand har betalt med lønkroner for spisepausen - så meget koster den

Den betalte spisepause for akademikerne i regioner og kommuner kommer med i overenskomsten - men det har kostet på lønnen.

I nat landede en aftale for de sidste regionalt ansatte i de verserende overenskomstforhandlinger. Men en af forhandlingernes største knaster, retten til at få løn under spisepausen for de mange offentligt ansatte, er ikke blevet sikret uden en modydelse fra lønmodtagerne. 

Formand for Akademikernes Centralorganisation, Lars Qvistgaard, indrømmer nu, at han har måttet betale for at få den arbejdsgiverbetalte frokostpause ind i overenskomsten for sine medlemmer.

- Der er tale om en betaling - det er et mindre beløb, siger Lars Qvistgaard til TV 2.

Akademikerformanden har ellers tidligere ikke villet bekræfte, at der var en betaling, men efter forhandlingerne sluttede klokken 3 natten til lørdag, løftede han sløret for, hvad det har kostet. 

Lars Qvistgaard har betalt med fastfrosne rådighedstillæg. Pris: 0,35 procent på regionale område - altså det samme, som han har betalt for spisepausen på det kommunale område.

- Vi er gået til de her forhandlinger for at sikre den betalte spisepause, som vi har haft siden 1921, og det har vi fået. Vi har fået en overenskomstsikret betalt spisepause i regionerne, siger Lars Qvistgaard og forsikrer, at han er tilfreds med aftalen. 

Mindre sikring af spisepausen er "gratis"

Forbundene LO og FTF, som ligeledes forhandlede med regionerne, har valgt en anden model, hvor arbejdsgiverne forsikrer deres gode intentioner om ikke at fjerne den betalte spisepause for de ansatte. De kan de se frem til den fulde lønramme på 8,1 procent over de næste tre år. 

Akademikernes betaling for at rodfæste spisepausen er en indrømmelse over for arbejdsgiverne. De havde krævet mindre lønstigninger som betaling - noget, som lønmodtagerne tidligere har afvist, da de mener, at der er tale om en mangeårig kutyme, som altså ikke burde koste på lønnen.

Forligsmand Mette Christensen har ifølge TV 2's kilder på både arbejdsgiver- og lønmodtager-side pointeret flere gange, at der ikke bliver en spisepause i overenskomsten uden en betaling.

Med en aftale for både de regionalt og kommunalt ansatte, er det kun de statslige arbejdsgivere og lønmodtagere, der mangler at indgå forlig. Dog skal fagforeningsmedlemmerne først afgive deres stemme og godkende den aftale, deres repræsentanter har forhandlet i hus, før en overenskomst kan træde i kraft. Det sker de næste dage.  

Forskellige aftaler for forskelige faggrupper

En del af de regionalt ansatte forhandlede allerede en aftale på plads onsdag, da LO-grupperne valgte at bryde den såkaldte musketered mellem fagforbundene og takke ja til en aftale med arbejdsgiverne. 

De øvrige regionalt ansatte, Akademikernes Centralorganisation og FTF, som blandt andet tæller sygeplejersker, fysioterapeuter og tandplejere, valgte derfor at fortsætte forhandlingerne.  

Chefforhandler Grete Christensen fortæller, at der nu fundet en løsning, der tilfredsstiller alle parter. 

- Vi har erkendt, at regionerne så mange gange har bedyret, at de aldrig kunne finde på at røre ved den spisepause, siger Grete Christensen.

- Så derfor har vi valgt at frafalde vores krav på det område, og så lever vi med den bestemmelse, som vi har. Hvis der bliver rørt ved den (den betalte spisepause, red.), så forbeholder vi os retten til at rejse den i et voldgiftssystem, siger hun.

Knasterne er ikke ryddet helt af vejen

Spisepausen har netop været en af de emner, der har voldet parterne store problemer i Forligsinstitutionen.

På det kommunale område var det lærernes arbejdstidsaftale, der var den hårdeste nød at knække. Her ønskede lønmodtagerne en overenskomst i stedet for at få skrevet for den lov, som blev indført efter lærerkonflikten i 2013 og nu regulerer deres arbejdstid. 

Lærerne får ikke deres arbejdstidsaftale, men der bliver nedsat en kommission, der skal undersøge, hvorvidt den nuværende model, hvor lærerne kun får reguleret deres arbejdstid en gang om året, går ud over undervisningen.

Dermed kun de statsligt ansatte, der mangler at forhandle en aftale på plads. Her er det ligeledes kravet om få løn under spisepausen, der er et af knudepunkterne.  

- Hvis lønmodtagerorganisationerne begynder at kunne få hevet nogle ja-stemmer hjem fra deres bagland og få et flertal, så betyder det, at frygten hos den almindelige dansker om, at der bliver konflikt og man ikke kan blive undersøgt på hospitalet, den så småt forsvinder, siger TV 2's erhvervskommentator, Ole Krohn.