Kan forargelsen give Dennis Kristensen et nej? Eftermælet er på spil

16x9
Dennis Kristensen kommer til at bruge sin sidste tid i FOA på at kæmpe for sin historiske arv, lyder vurderingen fra Henny Christensen, der er nyhedsredaktør på avisen.dk Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Nattens forlig mellem LO-fagforeningerne og regionerne er langt fra blevet hilst velkommen af alle medlemmer, der i sidste ende skal stemme om det.

Siden 2002 har Dennis Kristensen været øverste fagforeningsleder for over 150.000 FOA-medlemmer.

Den gamle portør og tidligere kommunist har valgt ikke at genopstille, og i dag blev hans efterfølger valgt ved et kampvalg i Odense. Det blev den nuværende næstformand, 57-årige Mona Striib.

I løbet af sine 16 år ved roret for FOA er Dennis Kristensen blevet kendt som en markant ledende skikkelse i arbejderbevægelsen og har i den verserende konflikt nærmest været personificeringen af sloganet "En løsning for alle", fortæller Henny Christensen, der er nyhedsredaktør på avisen.dk.  

Fagbevægelsens musketered

Musketereden går ud på, at fagforbundene indenfor staten, regionerne og kommunerne kun vil indgå en samlet aftale. I den sammenslutning har man aftalt, at en overenskomst skal indeholde følgende tre elementer:

  • Lønstigninger, der følger det private arbejdsmarked.
  • En genforhandling af lærernes arbejdstid.
  • At den betalte frokostpause stadfæstes som en del af overenskomsten.

Derfor kom det som en stor overraskelse, da selv samme Dennis Kristensen natten til onsdag gik med til en særskilt aftale for LO-medlemmerne i regionerne. Det har fået flere til at erklære musktereden for brudt. Blandt andre arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

- Musketereden er skudt sønder og sammen nu.

En éner takker af

Dennis Kristensen står ellers til at blive husket som en karismatisk leder, der ikke har holdt sig tilbage fra at gå på barrikaderne. Solo om nødvendigt.

- Han var medlemmernes formand, som gik imod strømmen, når han syntes, der var brug for det, fortæller Henny Christensen.

Det vil være et tegn på medlemmernes forargelse over, at musketereden er blevet brudt.

Claus Bryld, professor emeritus i arbejdshistorie, Roskilde Universitet

Herudover har hans formandskab også vist, hvad det vil sige at være fagforeningsboss i det 21. århundredes mediebillede.

- I modsætning til, hvad man har set hos andre formænd, har han altid gjort en dyd ud af at være åben og tilgængelig for sine medlemmer og for pressen. 

Nu kommer han i stedet til at bruge sin sidste tid på at forsvare den forligsaftale, FOA sammen med 11 andre forbund skrev under på i de sene nattetimer natten til onsdag.

En aftale, som først skal godkendes af forbundenes medlemmer.

Medlemmer skal stemme om forlig

Fagforeningerne har forskellige regler, når det kommer til afstemninger om forligsforslag. Nogle sender det videre til urafstemning blandt medlemmerne, andre har delegerede, som stemmer på medlemmernes vegne.

Alle de fagforeninger, der indgik en aftale med regionerne natten til onsdag, skal sende forligsforslaget til urafstemning. Det viser en rundspørge, TV 2 har foretaget.

Et nej vil være en meget uheldig afslutning for ham.

Claus Bryld, professor emeritus i arbejdshistorie, Roskilde Universitet

Forligsforslaget for regionerne vil først blive sendt til afstemning, når der også er lavet forligsaftaler for staten og kommunerne. Herefter vil der gå en uges tid, før resultatet af urafstemningerne ligger klart.

Stemmer flertallet af medlemmerne nej, vil Forligsmanden formulere et mæglingsforslag, som Folketinget kan vælge at ophøje til lov ved et regeringsindgreb.  

Afstemningens symbolske værdi

Vælger medlemmerne at stemme nej, vil det mest have en symbolsk værdi. Men denne vil til gengæld være helt sensationel, fortæller Claus Bryld, der er professor emeritus i arbejdshistorie ved Roskilde Universitet.

- Det vil være et tegn på medlemmernes forargelse over, at musketereden er blevet brudt.  

Et nej vil ikke kun være en diskreditering af lederne af de involverede fagforeninger, men risikerer også at give en masse ballade for regeringen. I første omgang fordi de vil blive meget upopulære, men der er også risiko for mere ekstreme scenarier.  

- Det så vi for eksempel efter storkonflikten i 1956, hvor der kom et regeringsindgreb. Her var der vilde strejker bagefter, fortæller Claus Bryld.

Uanset, tilføjer historikeren, vil en forkastelse af forslaget sende et kraftfuldt signal om, at konflikten for medlemmerne også handler om fagbevægelsens sammenhold og ikke kun om løn og arbejdsvilkår.

Fodsoldater revser aftale

Hvordan de offentligt ansatte samlet forholder sig til forligsforslaget, må de kommende afstemninger vise. Men hvis fagforeningernes Facebook-sider kan agere barometer, er stemningen hos mange vrede og skuffelse.

- Hvad blev der af sammenholdet i vores fagbevægelse? Hvad med de fine ord om #enløsningforalle? lyder det fra Pia Dahl på HK Kommunals Facebook-side.

- Helt utroligt at en fagforening kan optræde så usolidarisk. En trist dag for fagbevægelsen, skriver Klaus Toudahl på FOA’s Facebook-side.

- Hvad blev der af: "Vi går samlet ind og samlet ud"? #EnForAlleOgAlleForEn. Jeg er sgu en smule skuffet. Så jeg tænker, at det bliver et nej tak herfra, skriver Kamilla Gundersen på Socialpædagogernes Facebook-side.   

Der er dog nogle, som er glade for aftalen og håber på, at den vil sætte skred i forhandlingerne. For eksempel Jan Jørgensen, der på FOA’s Facebook-side skriver:

- Synes, Dennis har gjort det rigtige for os FOA-ansatte. Musketered er skidt, når det bliver misbrugt, som jeg personligt synes, Bondo gør.

Ultimative krav løser intet

Socialpædagogerne er en af de fagforeninger, der sagde ja tak til nattens forligsaftale. De forklarer, at for dem bygger den danske model ikke på, at man møder op med ultimative krav, men at man er villig til at forhandle.

- Vi går efter forhandlingsløsningen hver eneste gang, men det er ikke det samme som at sige, at vi tager til takke med alt, siger Peter Sandkvist, der er lokalformand for Socialpædagogerne i Region Midt/Vest.

Han er ”meget tilfreds” med den aftale, der er indgået, og fortæller, at han har fået samme melding fra tillidsmændene i sin region.

Mest af alt glæder det ham, at det altoverskyggende krav om reallønsfremgang for alle, både staten, regionerne og kommunerne, ser ud til at blive indfriet, hvor det er lykkedes at forhandle en lønstigning på 8,1 procent hjem.

Derimod er Peter Sandkvist uforstående over for den kritik, som der er blev rettet mod de LO-forbund, som er en del af nattens forligsaftale. Han ser det slet ikke som et brud med den såkaldte musketered.   

- Pagten gik ud på, at vi skulle støtte hinanden, men det udelukker ikke, at der kan laves aftaler for de enkelte områder. Hvilket både Anders Bondo og Flemming Vinther også tidligere har udtalt.

Skal kæmpe for sin historiske arv

Om fagbevægelsens ledere vil det eller ej, er "musktereden" blevet et samlingspunkt for mange af de offentligt ansatte, forklarer Henny Christensen og tilføjer, at den kan ses som en murbrækker, som har revet de barrierer ned, der i årtier har adskilt de offentlige fagforeninger.

Det gør situationen ekstra kritisk for Dennis Kristensen, hvis eftermæle nu er bundet op på den kommende afstemning, fortæller Claus Bryld.

- Et nej vil være en meget uheldig afslutning for ham, især nu, hvor han går af som formand for FOA.

Henny Christensen er enig og tilføjer, at Dennis Kristensen nu kommer til at kæmpe for sin historiske arv.  

- Hans udfordring bliver at overbevise alle de andre om, at resultatet var godt, og at forhandlingerne var nået til et punkt, hvor der ikke var andet for end at tage det, der lå på bordet.

Nyhedsredaktøren er dog ikke udpræget pessimistisk på Dennis Kristensen vegne. For der er et ganske tænkeligt håb for, at medlemmerne vil blive vældigt tilfredse, når de får indholdet af aftalen at vide.

- Der er jo gennembrud på en række områder, for eksempel særlige puljer til ligeløn og lavtlønnede og en rekrutteringspulje særligt rettet mod SOSU-området.

Det er derfor langt fra sikkert, at Dennis Kristensens ry som medlemmernes formand er på vej ud på historiens losseplads.