OVERBLIK: Få svar på ofte stillede spørgsmål om forhandlingerne om overenskomst

16x9
Fagforeningens røde faner vajer dagligt foran Forligsinstitutionen i København, mens forhandlingerne fortsætter. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

"Hvor lang tid kan lockouten vare?" og "Hvordan rammer konflikten mig?" - få svarene på spørgsmålene her.

Forhandlingerne i Forligsinstitutionen fortsætter ufortrødent, og for hver dag, der går rykker en omfattende storkonflikten i Danmark nærmere.

TV 2 følger forhandlingerne tæt og live-blogger hver dag fra forhandlingerne med seneste nyt.

Undervejs forsøger vi at besvare de mange spørgsmål, vi modtager fra jer læsere, men det har naturligvis ikke været muligt at svare på dem alle hver dag.

Derfor har vi nu samlet en oversigt og - med udgangspunkt i jeres henvendelser - forsøgt at give svar på de mest almindelige spørgsmål her på siden.

Vi vil forsøge at opdatere listen løbende.

Det grundlæggende

Hvad er en overenskomst?

Overenskomsten er en kollektiv aftale, der fastlægger de overordnede vilkår i en ansættelse. Det er en aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere.

Hvem er omfattet af de aktuelle forhandlinger?

Der forhandles nye overenskomst for alle, der er ansat i det offentlige. Det vil sige alle, der er ansat i enten staten, regionerne eller kommunerne og omfatter cirka 745.000 mennesker.

Eksempler på ansatte i staten er kontorfunktionærer og jurister i eksempelvis ministerier og styrelser, polititjenestemænd, gymnasielærere og præster.

Eksempler på ansatte i regionerne er læger og sygeplejersker.

Eksempler på ansatte i kommunerne er skolelærere, pædagoger og social- og sundhedsassistenter.

Parterne

Hvem forhandler i staten?

På arbejdsgiversiden ledes forhandlingerne af innovationsminister Sophie Løhde (V). I delegationen sidder desuden departementschefen i Finansministeriet, Martin Præstegaard, og direktøren i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist.

På lønmodtagersiden ledes Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) af chefforhandler Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening. I CFU's delegation sidder desuden repræsentanter fra en række fagforbund.

Hvem forhandler i regionerne?

På arbejdsgiversiden ledes Det Regionale Lønnings- og Takstnævn (RLTN) af chefforhandler Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland. I delegationen sidder også Bo Libergren, Region Syddanmark, og Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør Danske Regioner.

På lønmodtagersiden ledes Forhandlingsfællesskabet (FF) af chefforhandler Grete Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd. Delegationen udgøres desuden af repræsentanter fra en række fagforbund.

Hvem forhandler i kommunerne?

På arbejdsgiversiden ledes Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsdelegation af Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

I delegationen sidder også Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund og næstformand KL’s Løn- og Personaleudvalg , samt Kristian Heunicke, direktør i Kommunernes Landsforening.

På lønmodtagersiden ledes Forhandlingsfællesskabet (FF) af chefforhandler Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening. Delegationen udgøres desuden af repræsentanter fra en række fagforbund.

Hvad betyder muskertereden?

Fagforeningerne har forud for de aktuelle overenskomstforhandlinger indgået en såkaldt musketered, hvor de har givet hånd på ikke at indgå aftaler på nogen områder, før der ligger en aftale på alle områder. 

Det har ifølge arbejdsgiverne kompliceret forhandlingerne, da forhandlingerne i stat, regioner og kommuner ikke har kunnet gennemføres adskilt.

Arbejdsgiverne har svaret igen ved også at kræve én samlet løsning på plads for regioner, kommuner og staten.

Forligsinstitutionen

Hvad er Forligsinstitutionen?

Forligsinstitutionen blev etableret i 1910 og er et uafhængigt organ, der kan mægle i arbejdsstridigheder. De har blandt andet til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter.

Der er tre forligsmænd med formand Rigsadvokat Ole Hasselgaard i spidsen. Han varetager forligsopgaverne på LO/DA-området i den private sektor. De øvrige forligsmænd er Torsten Hesselbjerg og Mette Christensen, der tager sig af det offentlige arbejdsmarked. Hertil kommer en stedfortrædende forligsmand samt en række mæglingsmænd. 

Og der er rigeligt arbejde til de ansatte i Forligsinstitutionen, for der foregår hele tiden overenskomstforhandlinger. Samtidig er der også andre arbejdsretslige spørgsmål, som forligsinstitutionen tager sig af. Det er overvejende jurister, der er ansat i forligsinstitutionen til at løse diverse tvister.

Hvem er forligsmand Mette Christensen?

72-årige Mette Christensen er forligsmand under de nuværende overenskomstforhandlinger, og det er hendes job at holde det kølige overblik og sikre, at de intense forhandlinger i Forligsinstitutionen ender med et forlig og ikke i en storkonflikt.

Hun blev uddannet jurist i 1970 og har efterfølgende haft en karriere i Sø- og Handelsretten, hvor hun arbejdede sig op fra fuldmægtig til dommer og siden vicepræsident.

Hun har været forligsmand siden 1993.

Hvilke beføjelser har hun?

Forligsmanden kan udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft, med 14 dage. Det kan hun gøre to gange, og det er allerede sket i de aktuelle forhandlinger.

Hun kan også af egen drift fremsætte mæglingsforslag, der SKAL sendes til afstemning.

Hun kan desuden vælge at sammenkæde flere overenskomstområder under samme mæglingsforslag, så det kan stemmes igennem, hvis der samlet er tilstrækkeligt flertal - også selvom, der ikke er på bestemte områder.

Forhandlingerne

Hvad er status i forløbet?

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne har forhandlet om nye overenskomster for de offentligt ansatte siden december, men ved udgangen af februar løb tiden ud for forhandlingerne, som derfor overgik til Forligsinstitutionen og forligsmand Mette Christensen, der skal mægle mellem parterne.

Lønmodtagerne har varslet strejke, og arbejdsgiverne har svaret igen med at varsle en omfattende lockout. Begge dele er siden blev udsat af forligsmanden, mens forhandlingerne er fortsat. Men både strejker og lockout vil træde i kraft, hvis ikke der landes en aftale. 

Natten til den 25. februar indgik LO-gruppen og regionerne en delaftale for godt 40.000 ansatte, men der mangler stadig aftaler for både staten, kommunerne samt de resterende cirka 80.000 i regionerne.

Hvad er deadline?

Forligsmand Mette Christensen har to gange benyttet sig af muligheden for at udsætte den forestående konflikt og dermed deadline med 14 dage.

Med den seneste udskydelse er deadline nu den 1. maj 2018.

Udløber perioden uden resultat, kan parterne iværksætte strejke og lockout fem dage efter udløbet. Det vil sige, at strejker kan iværksættes fra den 6. maj 2018 og lockout fra den 12. maj 2018.

Hvad er knasterne?

Det er forbudt at referere detaljer fra forhandlingerne, så selvom medierne undervejs har erfaret indhold fra parternes udspil, kender vi ikke det fulde billede og alle krav. Men det ligger fast, at der er tre primære knaster, som har sat forhandlingerne i stampe.

Det drejer sig især om lærernes arbejdstid og den betalte spisepause. Lønrammen har også fyldt meget, men efter LO-gruppen og regionerne har indgået en delaftale, er den økonomiske ramme "lukket og låst" for de øvrige aftaler, der mangler at blive indgået, siger innovationsminister Sophie Løhde. 

Her kan du få en uddybende gennemgang: "Forstå de tre knaster, der kan føre til storkonflikt i Danmark"

Hvad sker der, hvis forhandlingerne bryder sammen?

Hvis forligsmanden inden deadline vurderer, at det ikke giver mening at fortsætte forhandlingerne, vil hun melde ud, at de er brudt sammen. Fem dage herefter kan både strejker og lockout træde i kraft.

Kan en af parterne stoppe forhandlingerne?

Det er kun forligsmanden, der konkluderer på resultaterne. Det vil sige, parterne ikke kan sige stop. Fem dage efter forligsmanden har konstateret, at der ikke er mere at forhandle om, kan konflikten bryde ud.

Skal medlemmerne stemme om forliget? – og hvad hvis de stemmer nej?

Hvis arbejdsgiverne og lønmodtagerne bliver enige om en aftale eller nikker ja til et mæglingsforslag fra forligsmanden, skal det herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.

Tidsfristen for afvikling af afstemningerne bestemmes formelt set af forligskvinden, men i praksis lægges tidsplanen i fællesskab med forhandlingsparterne. Normalt vil resultatet foreligge inden for nogle få uger. 

Kommer vi så langt, er forventningen, at lønmodtagerne vil stemme ja. Men ender det i et nej, så er vi i konflikt. Det skete for eksempel ved storkonflikten i 1998, hvor forliget mellem arbejdsgivere og lønmodtagere blevet stemt ned.

Den mulige storkonflikt

Hvornår kan Danmark blive ramt af konflikt?

Hvis ikke de forhandlende parter finder en løsning inden 1. maj, kan strejkerne indledes fra den 6. maj og lockout fra den 12. maj.

Hvis forligsmanden inden den 1. maj konkluderer, at forhandlingerne er brudt sammen, kan både strejke og lockout indledes på femtedagen herefter. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at dagen for sammenbruddet tæller med i de fem dage. 

Hvad er forskellen på strejke og lockout?

Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke. Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke. Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.

Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Hvor lang tid kan lockouten vare?

Der er ikke sat nogen øvre grænse for, hvor lang tid den kan vare. Det afhænger af de konsekvenser, det har for det omgivende samfund. Man må regne med, at der relativt hurtigt vil opstå et behov, for at parterne enten frivilligt går til forhandlingsbordet, eller at der kommer et indgreb fra folketingets side.

Vil regeringen skride ind, hvis det ender i konflikt?

Der er en klar forventning om, at regeringen vil skride ind. Det kan ske ved to forskellige scenarier.

Enten kan de gribe ind efter få dage og hurtigt stoppe konflikten med henvisning til de store samfundsmæssige konsekvenser. De kan også vente og forsøge at spille på trætheden i befolkningen, hvor sympatien for lønmodtagerne vil være mindre.

Kan Folketinget nøjes med at gribe ind på nogle områder?

Teknisk set er der ikke noget, der afholder regeringen for at lave et indgreb som kun afslutter konflikten for bestemte grupper, men lader resten lockoute til de finder en løsning.

Men ifølge TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn er det meget urealistisk, at det vil ske, da det vil give udtryk for, at regeringen har større sympati for nogle grupper, og fordi forhandlingerne i år har været så tæt forbundne.

De ansatte

Hvem vil blive ramt af konflikt?

Fagforeningerne har udtaget omkring 100.000 lønmodtagere til strejke.

Som modsvar har arbejdsgiverne varslet en lockout af op mod 440.000 ansatte. Det dækker over:

  • Cirka 120.000 statsansatte. Det svarer til cirka to tredjedele af de ansatte i staten.
  • Op mod 70.000 regionsansatte. Det er mere end halvdelen af de ansatte i regionerne.
  • Cirka 250.000 kommunalt ansatte. Det svarer til halvdelen af den kommunale arbejdsstyrke.

Hvem er undtaget fra konflikt?

I både stat, regioner og kommuner er en række funktioner fritaget for konflikt.

Cirka 50.000 statsansatte er chefer og tjenestemænd - for eksempel i politiet og forsvaret - som grundet overenskomst ikke må indgå i hverken lockout eller strejke.

Derudover vil en række medarbejdere med særlige arbejdsopgaver blive fritaget. Det gælder blandt andet ansatte ved Udenrigsministeriets vagttelefon, vaccineforsyningen, Fødevarestyrelsens kødkontrol og dem, der udsteder pas.

I regionerne vil ansatte, der tager sig af en række sårbare patientgrupper - herunder alle psykiatriske patienter - være undtaget lockout. Regionerne vil samtidig sørge for et nødberedskab, så ingen patienter udsættes for livsfare.

I kommunerne er store dele af ældreområdet, handicapområdet, socialpsykiatrien, specialskoler og specialdaginstitutioner samt vigtige samfundsfunktioner - herunder el- og vandforsyning og kommunale beredskaber - undtaget.

Hvad med dem, der ikke er medlem af en fagforening?

Når du ikke medlem af en fagforening, har du hverken ret eller pligt til at strejke. Det betyder, at du skal udføre dit arbejde på vanlig vis og fortsat vil modtage din løn.

Det samme er udgangspunktet for medlemmer af de gule fagforeninger. De er ikke omfattet af en konflikt, og de derfor skal passe deres arbejde, som de plejer.

Konsekvenserne

Hvordan vil en storkonflikt påvirke mig?

Hvis storkonflikten træder i kraft, vil det have omfattende konsekvenser for samfundet, da store dele af det offentlige Danmark selvsagt vil blive påvirket. Få overblikket her.

Blandt konsekvenserne er manglende undervisning på skoler, manglende børnepasning i institutioner, ældreplejen vil være på nødberedskab, mens ikke-livstruende operationer og undersøgelser på sygehusene kan blive udskudt eller aflyst. Togtrafikken i Danmark vil være stort set lammet, og også flytrafikken vil blive ramt.

Alle kirkelige handlinger, herunder bryllupper, begravelser, barnedåbe og konfirmationer kan blive ramt af konflikten.

Hvordan påvirkes fly- og togtrafikken?

Flytrafikken vil blive påvirket, men omfanget er endnu ikke klart. Det skyldes, at flyselskaberne bliver nødt til at agere efter et andet regelsæt, da DMI under konflikten kun vil operere efter et nødberedskab. Det endelige beredskab er dog ikke på plads endnu.

Herudover er 100 ud af 650 flyveledere, flyvelederassistenter og teknikere hos selskabet Naviair udtaget til strejke. Det vil formodentligt også påvirke flytrafikken i perioder, har Naviair oplyst i en mail til TV 2.

Det danske togkort vil være reduceret til fire fungerende strækninger, hvis storkonflikten bliver en realitet. De fire strækninger er de to metrostrækninger i København, Lemvigbanen og Aarhus Letbane (dog kun fra Aarhus H til Skejby Sygehus). Resten af tognettet vil blive lukke ned. 

Kan eksamener i folkeskolen og gymnasiet blive rykket?

Mange unge og deres forældre har skrevet og spurgt, hvordan en konflikt vil påvirke de forestående eksamensperioder. Én ting ligger fast: uden lærere kan hverken undervisning eller eksaminer gennemføres. 

Ifølge Undervisningsministeriet vil de konkrete konsekvenser afhænge af tidspunkt, varighed og omfang af konflikten, og det er derfor for tidligt at forudsige konsekvenserne af en eventuel konflikt for prøverne, herunder om der eventuelt skal ændres i prøvedatoer og prøveperioder.

Ministeriet har lagt svar ud på deres hjemmeside for både folkeskoler og gymnasier, hvor du kan læse mere.

Også undervisning og eksamener på videregående uddannelser kan blive udskudt, hvis det ender i konflikt.

Hvad med de offentlige ydelser?

På landets rådhuse vil de køre med en form for nødberedskab, hvilket vil betyde, at der udbetales sociale ydelser under hele konflikten - for eksempel kontanthjælp. Kommunerne vil også servicere borgere, der har akut behov for hjælp eller ydelser. 

Selvom det meste af personalet på gymnasierne, erhvervsskolerne og de videregående uddannelser er udtaget til konflikten, gælder det ikke for dem, som står for udbetalingerne til de studerende, som derfor fortsat vil modtag SU, elevløn og lignende.

Kan vi få en ny gærkrise?

Det korte svar er nej.

'Gærkrisen' er betegnelsen for storkonflikten i 1998, hvor Danmark lå helt stille i 11 dage, og butikkerne ikke kunne få varer kørt ud, så danskerne hamstrede madvarer og benzin som aldrig før.

Men til forskel fra dengang, hvor der var konflikt for private lønmodtagere, er der denne gang tale om overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Derfor vil eksempelvis lastbilchauffører ikke være omfattet af en eventuel konflikt.

***

Kilder: LO, Moderniseringsstyrelsen, Forligsinstitutionen, FAOS, Ritzau