Danske forskere i verdensklasse: Vil knække koden til klimaforandringer

Festivalen Forskningens Døgn hylder netop nu dansk forskning - og to danske forskere har fået international anerkendelse for grønlandske projekter.

Vi befinder os i kælderen under Niels Bohr Instituttet i København.

Døren ind til fryserummet bliver hevet op - herinde gemmer sig et eventyrland for to af universitetets professorer.  

Kasserne med isboringerne ligger tæt i kælderen under Niels Bohr Instituttet.
Kasserne med isboringerne ligger tæt i kælderen under Niels Bohr Instituttet. Foto: TV 2

- Her er nogle, der er skåret, lyder det fra Dorthe Dahl-Jensen, da hun åbner en af termokasserne i rummet, inden Jørgen Peder Steffensen bryder ind:

- Det er den, der lige er kommet i dag, siger han med begejstring i stemmen og kigger ned i en anden kasse.

De snakker begge om is.

Siden 1981 har professorerne været med til at undersøge iskerner, boret op dybt inde fra indlandsisen i Grønland. De selvsamme iskerner, som ligger nummereret og pakket her i kælderen. 

Deres omfattende forskning har placeret makkerparret i den absolutte verdenselite af forskere – og så har de netop fejret deres bryllupsdag. 

Kan spå om fremtidens klima

Grunden, til at vi er taget ud til Dorthe Dahl-Jensen og Jørgen Peder Steffensen, er, at dansk forskning netop nu er på programmet, når årets vidensfestival Forskningens Døgn løber af stablen.

Flere end 75.000 besøgende forventes til de mere end 700 foredrag og begivenheder over hele landet. Alt sammen for at sætte fokus på, hvordan dansk forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer.

Det er da også en af de allerstørste udfordringer, de to forskere beskæftiger sig med.

Iskernerne fortæller en historie om fortidens klima, og hver en centimeter af isstavene gemmer på uundværlig information, som forskerne kan bruge til at vurdere, hvordan temperaturen og vandstanden har udviklet sig gennem tusindvis af år.

Blandt andet har de kunnet fastslå, hvornår den seneste istid sluttede. 

- Det var 11.704 år før år 2000, siger Jørgen Peder Steffensen selvsikkert, mens han viser en af iskernerne frem.

- Ja, meget præcist, nikker Dorthe Dahl-Jensen bekræftende.  

Iskernerne, som løbende sendes hjem fra Grønland, ligger opmagasineret i kasser. Det er altid et kig værd, mener de to forskere.
Iskernerne, som løbende sendes hjem fra Grønland, ligger opmagasineret i kasser. Det er altid et kig værd, mener de to forskere. Foto: TV 2

Ikke nok med at det giver et historisk perspektiv – det peger også fremad.

- Vi er med til at skabe forståelse for, hvordan klimaet virker, og så kan vi projicere det hen på, hvad vi kan forvente i vores fremtid, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Dorthe Dahl-Jensen og Jørgen Peder Steffensen

Dorthe Dahl-Jensen er født i 1958, og Jørgen Peder Steffensen er født i 1957.

De har begge forsket i geofysik efter deres uddannelse ved Københavns Universitet og er nu begge professorer på Center for Is og Klima, hvor Jørgen Peder Steffensen også er iskernekurator. 

Hvert år i sommermånederne er de i Grønland for at bore is og deres fire børn, som nu er mellem 17 og 32 år, har alle tilbragt mange måneder af deres liv i Søndre Strømfjord, Grønland. 

Begge forskere er kendt for at være dygtige til at formidle deres forskning, og har opnået flere hæderspriser for deres arbejde med klima. 

Forskningen, som altså har beskæftiget de to i mere end 37 år, har også fået opmærksomhed på den internationale scene.

Sidste år placerede de sig begge på analysefirmaet Clarivate Analytics liste over de mest citerede forskere i verden. En liste, der indikerer, at deres resultater fra Grønland har stor indflydelse på den øvrige klimaforskning i verden.

Par i alle henseender

Den fælles passion for klimaforskningen var da også det, der i sin tid bragte de to forskere sammen. De var begge studerende, da de mødtes under deres første iskerneboring i Grønland.

- Vi havde nattevagten, så vi fik jo talt en hel masse, griner Dorthe Dahl-Jensen, da samtalen falder på deres private liv.

Det blev til to smeltede hjerter, og få år senere – i 1985 – blev de gift. Det er nu blevet til 33 år sammen og fire børn – sideløbende med utallige måneder i den barske grønlandske natur for at udføre det altafgørende feltarbejde, isboringerne, vel at mærke.

Sådan fortsætter det da også lidt endnu, for der er endnu masser af viden gemt i isen, som kan gøre os klogere på fremtiden.

- Vi kan forbedre vores prognoser for fremtidige havvandsstigninger – og det er altså guld værd, siger Jørgen Peder Steffensen.

- Fra en lille skive is på 0,4 millimeter, tilføjer han.   

4 hurtige om klimaforskning: Hvor meget ved du?