Dansk forsker puster eventyrligt liv i sin videnskab

DNA-forskning på et laboratorium kan sagtens kombineres med vilde historier fra hele verden. Det beviser Eske Willerslev.

Skal forskning foregå bag universitets døre for en indviet skare, eller bør forskere bestræbe sig på at formidle deres resultater til den brede befolkning?

Spørger man den anerkendte DNA-forsker, Eske Willerslev, ligger svaret lige til højrebenet: 

- Forskningens mål er at gøre os klogere på verden, så den skal selvfølgelig også ud til resten af samfundet, så de også bliver klogere, siger han fra sit kontor på Naturhistorisk Museum i København.

Den 46-årige professor har været pelsjæger i Sibirien, er blevet optaget i en indiansk stamme i USA og så har han løst gåden om, hvorfor flere fortidsdyr er uddøde – alt sammen i forbindelse med sin forskning i arvemasse.  

Kraniet her er blandt Eske Willerslevs mange klemodier. Det er dog kun en replika. Det ægte skelet blev brugt til dna-forskning, men Eske Willerlev påviste, at det tilhørte en bestemt indianerstamme, som ønskede at få det tilbage.
Kraniet her er blandt Eske Willerslevs mange klemodier. Det er dog kun en replika. Det ægte skelet blev brugt til dna-forskning, men Eske Willerlev påviste, at det tilhørte en bestemt indianerstamme, som ønskede at få det tilbage. Foto: TV 2

Han ser det nemlig som sin særlige pligt at fortælle historier, der er med til at udbrede den nye viden til dem, der normalt ikke interesserer sig for videnskab.

- For mig er videnskab eventyr, siger han.

Og det danske forskermiljø har godt af mennesker som ham, mener Danmarks Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind.

I en tid med fake news, og hvor den offentlige debat nemt kommer til at handle om holdninger frem for fakta, er det vigtigt, at forskerne deler ud og formidler deres resultater for den almindelige dansker.

Uddannelse- og Forskningsminister Søren Pind mener, at danske forskere skal blive bedre til at fortælle om deres resultater. Video: TV 2

Fakta kan gavne den offentlige debat

Ministeren kommer med sin appel i forbindelse med Forskningens Døgn, en vidensfestival, som netop nu kan opleves over hele landet.

- Jeg kan konstatere, at den offentlige debat bygger på 'jeg synes, jeg tror, jeg føler', og sagen er den, at i længden er det meget farligt at basere sig kun på synsninger. Fakta må på bordet, for at vi kan få et solidt vidensgrundlag at diskutere ud fra, og så kan vi dele os efter anskuelser. Men vi bliver nødt til at få fakta på plads, og det kan videnskaben virkelig hjælpe os til i den her sammenhæng, siger Søren Pind.

Eske Willerslev personificerer på mange måder det ønske.

Bare hans arbejdsplads vidner om en mand, som med glæde deler ud af sin viden.

Et bisonkranie hviler på den øverste reolhylde - den er fra hans tid i Sibirien, hvor han indsamlede fossiler i den uvenlige natur. Han finder også en lille pose med mammuthår frem.

- Er det ikke sindssygt at tænke på, at det er 30.000-50.000 år gammelt?, udbryder han, mens han går rundt og viser tingene frem.

Bisonkraniet stammer fra hans mange ekspeditioner i Sibirien.
Bisonkraniet stammer fra hans mange ekspeditioner i Sibirien. Foto: TV 2

Det er bare et lille udsnit af hans anekdotiske samling, som de seneste år også har fået tilføjet tre bøger om hans opdagelser.

Og det er ikke på bekostning af den gode forskningsskik, at Eske Willerslev drager ud på sine eventyr. Bag hver historie gemmer der sig internationalt anerkendt forskning, som udgives i store naturvidenskabelige tidsskrifter som Science. 

Danskernes baggrund er kortlagt

Når forskningen bliver mere tilgængelig, så er Eske Willerslev helt enig med forskningsministeren i, at det kan være med til at kvalificere den offentlige debat.

Et af de resultater, han selv henviser til, er hans forskning om danskernes genetiske oprindelse, som han har undersøgt gennem oldgamle knogler.

- Vi har gennem tiden, siden de første mennesker kom hertil for 11.000 år siden, været i konstant genetisk og kulturel forandring, og det skyldes indvandring og miks med andre mennesker, siger han og tilføjer: 

- Hele konceptet om, hvem vi er som danskere og europæere, er ikke stationært, men i konstant forandring.

Det slags viden kan nemt perspektiveres til i dag og være med til at nuancere vores opfattelse af ”danskhed”, mener forskeren. 

- Så folk kan tage valg i både deres personlige liv, og når de stemmer under Folketingsvalget, så det hele ikke er et spørgsmål om "jeg tror" og "jeg føler", siger han.