15-årig pige er fundet i god behold

16x9
Politiet har fundet en savnet, 15-årig pige i god behold(arkiv) Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Hun forlod sin skole uden telefon.

En 15-årig pige, der har været savnet siden søndag, er fundet i god behold. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hun blev efterlyst onsdag d. 18. april, men blev torsdag morgen fundet, og efterlysningen aflyst.

- Politiet har i løbet af natten efterforsket i sagen. Pigen er her til morgen truffet hos en bekendt. Pigen har det godt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Hun blev meldt savnet, efter hun søndag nat forlod sin efterskole i Nordjylland.

Hun forlod angiveligt skolen uden sin mobiltelefon og havde ikke givet livstegn fra sig i løbet af ugen, inden hun blev fundet i god behold torsdag morgen.

Pigens forældre er underrettet.