Her er forslaget, arbejdstagerne sagde nej til

TV 2 dykker ned i det sidste stridspunkt, som tilsyneladende stadig skiller parterne efter 19 timers forhandlinger.

Det var sikkert med store forhåbninger, at mange danskere gik i seng tirsdag aften, men onsdag morgen er vi nu stået op til endnu en dag uden resultater i Forligsinstitutionen.

Det var dog ikke, fordi parterne ikke kæmpede natten igennem for at nå til enighed. Og kort før fristen udløb ved midnat, kom der et nyt tilbud på bordet, erfarer TV 2.

Det fortæller TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, som har stået foran Forligsinstitutionen natten igennem.

- Det dramatiske, der er sket i løbet af natten, var, at arbejdsgiverne kom med det, som man måtte formode, var det sidste tilbud, siger Ole Krohn.

Her er det seneste tilbud, sådan som TV 2 erfarer, at det så ud:

1. Lønstigning

Tilbuddet i nat var ifølge TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, på i alt 8,0 procent over tre år.

Tidligere har det været fremme, at de ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, spillede ud med 6,7 procent. Siden er det kommet dog kommet frem, at parterne har nærmet sig hinanden på lønnen.

2. Frokostpause

Tilbuddet i nat lød ifølge Ole Krohn på betalt frokost i overenskomsterne. Dette skulle modsvares af fleksibilitet fra de ansattes side.

I forvejen ved vi, at lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.

Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.

3. Lærernes arbejdsvilkår

Tilbuddet i nat lød ifølge Ole Krohn på en opretholdelse af den nuværende årsnorm til lærerne, men med mulighed for halvårlig evaluering.

I dag er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter lockouten i 2013. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.

Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

Et rungende nej

Efter tilbuddet blev lagt på bordet, gik lønmodtagernes forhandlere hver til sit for at gennemgå tilbuddet, inden de igen mødtes og vendte tilbage med et svar.

Det blev et rungende nej, fortæller Ole Krohn.

- Og så troede de fleste, det var ovre, men forligsmanden Mette Christensen er fuld af overraskelser. Hun tænkte sig om et par timer. Hun kaldte parterne ind for at høre, hvad deres råd var, hun havde selv en mening, og den var, at det er værd at give det hele en ny chance, fortæller Ole Krohn om forløbet.

Da parterne skiltes efter 19 timers forhandlinger ud på de tidlige morgentimer, forklarede FOA's formand, Dennis Kristensen, til TV 2, hvad der fortsat skiller parterne.

Ifølge Dennis Kristensen er det især lærernes arbejdsvilkår, der fortsat er uenighed om.

Derimod er parterne, ifølge FOA-formanden, meget tæt på at nå til enighed på både lønspørgsmålet og opgøret om den betalte frokostpause.

Det sidste stridspunkt

Normalt holder parterne kortene tæt ind til kroppen under forhandlingerne.

Men ud fra hvad TV 2 erfarer om arbejdsgivernes tilbud kort før midnat, og Dennis Kristensens udtalelser, må det udledes, at arbejdsgivernes tilbud om én årsnorm til lærerne med seks måneders evaluering var den knast, der i sidste ende afholdt parterne fra at indgå en aftale.

Lad os se nærmere på den såkaldte 'årsnorm', som tilsyneladende er blevet afgørende i de tilspidsede forhandlinger.

Normen betyder, at lærernes arbejdstid udregnes på årsbasis. Dermed kan lærernes arbejdstid svinge meget fra måned til måned, uden at der bliver udbetalt overarbejde.

Arbejdsgiverne åbnede ellers for, at man kunne kigge på lærernes arbejdstid hvert halve år for at se, om det ser helt skævt ud. Men det var stadig ikke nok for lønmodtagerne, der hurtigt afviste forslaget fra arbejdsgiverne.

Forhandlerne har fået besked på at møde igen fredag klokken 10, og her er der ikke 'udløbstid' på, sådan at de skal være færdige ved midnat. Parterne har ifølge Anders Bondo Christensen fået besked på, at de skal pakke "sovepose og tandbørste".

En potentiel strejke kan komme den 6. maj, mens lockouten kan sættes i gang den 12. maj. Men begge kan træde i kraft før, hvis forligsmanden vurderer, at der ikke er udsigt til en løsning inden for de to uger.

Henny Christensen kalder udviklingen i overenskomstforhandlingerne overraskende. Video: Nikolaj Albrectsen