Forskere udvikler enzym, der kan spise vores plastikaffald

16x9
En indonesisk dreng leder i strandkanten efter genbrugeligt plastik, som kan sælges. Foto: Scanpix Danmark

Gennembruddet kan måske løse udfordringen med plastikøer i verdenshavene, men vi skal også ændre vaner, mener danske organisationer på området.

En lille bakterie, der spiser plastik, kan være svaret på, hvad man skal gøre med de millioner og atter millioner af plastikposer og plastikflasker, der flyder rundt i verdenshavene.

Det var i hvert fald den tanke, en række forskere fik, da de opdagede bakterien på en losseplads i havnebyen Sakai i Japan i 2016.

Siden har forskerne undersøgt bakterien og optimeret et enzym, der kan spise sig igennem en af de mest anvendte plastiktyper i verden. Det skriver The Guardian.

Plastiktypen hedder polyethylene terephthalate eller bare PET, og det er den hårde plast, der blandt andet bruges til at lave mange af vores plastikflasker.

Taber vi sådan en flaske i naturen, vil det tage omkring 400 år at nedbryde den, men enzymet nedbryder plastikken efter bare et par dage.

Det vigtigste er, at man ikke tænker, man kan svine med plastik, fordi der kommer nogen og løser det. Der findes ingen enzymer, der kan fratage os vores eget ansvar

Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Forskerne er endda overbeviste om, at de kan fremskynde enzymet til at være endnu hurtigere. 

- Vi håber at bruge enzymet til at nedbryde plastikken til dens originale komponenter, så vi bogstaveligt talt kan genbruge det til at lave ny plastik, siger John McGeehan, leder af forskningsprojektet og professor ved det engelske University of Portsmouth til The Guardian.

Små plastikstykker fundet i havet. De kan blandt andet stamme fra plastikplasker. Kun 14 procent af flaskerne genanvendes på globalt plan.
Små plastikstykker fundet i havet. De kan blandt andet stamme fra plastikplasker. Kun 14 procent af flaskerne genanvendes på globalt plan. Foto: Plastic Change

Lykkedes det, mener han at have svaret på verdens problemer med plastikforurening.

- Det betyder, at vi ikke behøver at grave mere olie op for at lave plastik. Grundlæggende vil det reducere mængden af ​​plast i miljøet, siger han.

Plastikforurening rammer både dyr og mennesker

Det er gode nyheder for den danske organisation Plastic Change, der arbejder for at reducere plastikforurening i havene.

Cirka otte millioner ton plastik ender i havene hvert år ifølge et forskningsprojekt fra 2015. Det svarer til en lastbilfuld plastik i minuttet, og det går ud over både dyr og mennesker.

Skildpadder bliver fanget i mængderne, hvaler spiser det i den tro, at det er mad, og det samme sker faktisk for os mennesker.

Når vi nyder et måltid med rejer, skaldyr og fisk eller drysser maden med havsalt, risikerer vi også at få mikroplastik ned i maven, fortæller Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change. 

- Det er ikke bare plastik, for plastik består jo af forskellige blødgørere, kemikalier og stoffer, der kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, så det er alvorligt, og plastik skal blive på land, siger Henrik Beha Pedersen, der selv har mødt en lille brøkdel af affaldet på en sejltur i Indonesien. 

Gennem hele turen i Indonesien har de sejlet rundt blandt plastik.

Lovende, men begrænsede muligheder

Den holdning deler Plastindustrien, der er brancheorganisation for danske plastvirksomheder, der enten producerer eller genanvender plastik.

De laver blandt andet forsøg med, hvordan plast fra kødbakker fra Københavns Kommune kan renses, hakkes og laves til nye kødbakker fremfor at bliver brændt af som affald.

Forsøget er gået godt, men generelt er det en udfordring at få plastikaffald af tilstrækkelig høj kvalitet, så det kan bruges igen, og her lyder forsøgene med enzymet lovende. 

- Det lyder som endnu en spændende mulighed for at optimere genanvendelsen af plast. Men man skal stadig have plastaffaldet samlet ind, før det kan blive genanvendt. Enzymerne kan ikke bare spredes ud i naturen for at nedbryde plasten der. Det er udfordringen, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.  

Det kan du selv gøre

Derfor mener brancheorganisationen, at vi fortsat skal holde fokus på at genanvende plastikken på land, og de bakkes op af Plastic Change.

De frygter, at nyheden om enzymet kan spænde ben for andre løsninger på problemet med plastik i verdenshavene.

- Det vigtigste er, at man ikke tænker, man kan svine med plastik, fordi der kommer nogen og løser det. Der findes ingen enzymer, der kan fratage os vores eget ansvar for at få lavet nogle lukkede systemer omkring genanvendelse af plastik, der gør, at det ikke ender ude i naturen, siger Henrik Beha Pedersen. 

Se her, hvad du kan gøre i hverdagen, for at sikre, at mindre plastik ender i havene. 

Det kan du selv gøre for at mindske dit plastikforbrug

Dit indkøb

Foto: Kaare Smith / Scanpix Danmark
Når køleskabet skal fyldes op, så medbring muleposen eller genbrug den plastikpose, du købte, sidst du var nede at handle. Ofte holder de til mange ture. 
Når du nu er i supermarkedet, så vælg for eksempel den mælk, der ikke har plastikskruelåg, de vatpinde, hvor pinden er lavet af træ, og de løse bananer fremfor dem i plastikemballage.
 

Din karklud

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden, så brug en bomuldsklud eller en plastfri klud.
De billige, pastelfarvede engangskarklude, som du sikkert kender, indeholder nemlig mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet. 

Din vandflaske

Foto: Maria Hedegaard / Scanpix Danmark
Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken, så sørg for, at det er en drikkedunk af enten glas eller plastik, som du kan vaske og bruge igen og igen. 
Mange griber måske en brugt halvlitersflaske i farten, men selvom der er pant på plastikflasker, så er en genbrugelig drikkedunk stadig bedre for miljøet. 

Din sæbe, tandpasta, creme og kosmetik

Foto: Claus Bech / Claus Bech / Scanpix
Når din tandpasta har en frisk farve, eller din bodyscrub får huden til at føles blød, så skyldes det ofte mikroplast. Når du spytter ud i vasken eller skyller scrubben af i badet, ender plastikken i kloakken og føres ud i havet. 
Du kan finde ud af, om der er mikroplastik i de produkter, du køber og bruger, ved at kigge på ingredienslisten. Betegnelserne polyethylen og polypropylen indikerer, at der er plastik i produktet.
Du kan eventuelt hente appen 'Beat The Microbead' som hjælp. Den findes på dansk, og her kan du scanne dine produkter og se, om de indeholder mikroplastik, og om producenten er på vej til at udfase det af produktet.

Din kaffe og te

Foto: Shutterstuck
Trækker du mange kopper kaffe eller te i automaten på arbejdet, så sørg for at købe en kop, du genbruger, så du undgår at bruge engangskopper af plastik.
Køber du dine varme drikke på farten, for eksempel på tanken eller stationen, så anskaf dig en to-go-kop, der kan vaskes og genbruges igen og igen. 

Din drink

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Når du er ude og gøre byen usikker, så bed bartenderen om at springe sugerøret i din drink over. Det er ofte unødigt plastikaffald.  

Din madindpakning

Foto: Gitte Kjærbøl / Scanpix Danmark
Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og lignende i dit køkken, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden.
Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis syltetøjsglas. 

Dit tøj

Foto: Sisse Stroyer / Scanpix Denmark
Når du går på shopping, så gå så vidt muligt efter nyt tøj i bomuld eller andre naturlige materialer.
Problemet med syntetisk tøj er lidt det samme som med engangskarklude.
Stoffer som for eksempel polyester og elastan indeholder mikroplast, og når du vasker det i vaskemaskinen, skylles plastikken ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.

Dit affald

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan husholdningsaffaldet sorteres. Men har du mulighed for det, så sorter dit plastikaffald fra, så det kan genanvendes.
Sortering eller ej kan du give plastiktingene en ekstra tanke, inden du smider dem i skraldespanden. Måske kan engangposen anvendes en gang mere, eller du kan måske prøve at reparere plastikdimsen til blenderen, inden du smider den i skraldespanden og køber en ny.

Din gåtur

. Foto: Marie Hald / Scanpix
Når du er ude at nyde naturen, så gør dit for, at andre også kan gøre det samme. 
Støder du på en plastikpose, der er ramt ved siden af skraldespanden, så saml den op. Også selvom du ikke selv har smidt den. 
Når plastik først ender i naturen, så kan det ligge der rigtig længe. Det tager for eksempel naturen op til 500 år at nedbryde en plastikpose.