Sen indsats mod diabetes koster liv og milliarder

16x9
For patienter med diabetes kan det have store personlige omkostninger, når deres sygdom opdages for sent. Her ses diabetiker tage insulin. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Nyt studie tyder på milliardgevinst ved tidlige fund af patienter i farezonen for diabetes.

Der kan spares liv, amputerede fødder og milliarder af samfundskroner, hvis mange flere får konstateret folkesygdommen diabetes tidligere end nu.

Det viser et stort forskningsstudium fra Aarhus Universitet. Det peger på, at det i høj grad svarer sig ved tidlig screening af risikogruppen at forebygge de senere og svære komplikationer som blodpropper i hjerte og hjerne, amputationer og for tidlig død.

Besparelsen for samfundet er selv for en mindre gruppe patienter på over en kvart milliard kroner ifølge undersøgelsen.

Besparelse på 280 millioner kan tidobles

Den sætter for første gang kroner på den samfundsøkonomiske effekt ved systematisk brug af et spørgeskema til risikopatienter.

- Vores studie sandsynliggør, at samfundet sparer 280 millioner kroner på fem år alene ved tidlig opsporing af diabetes hos de medvirkende 181 praktiserende lægehuse, siger Torsten Lauritzen, professor, dr.med. fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

- Bliver det gennemført på landsplan, kan besparelsen formentligt tidobles på grund af endnu større besparelser på færre indlæggelser, kontroller og lægebesøg samt mindre medicinudgifter.

Fik opdaget diabetes ved et tilfælde

For patienter med diabetes kan det have store personlige omkostninger, når deres sygdom opdages for sent. Det er blandt andet tilfældet for Ole Hansen fra Aalborg, som først fik sin diabetes opdaget ved et tilfælde for 20 år siden - og da var den allerede i fuldt flor. 

- Min sygdom er blevet værre på det seneste, og medicinen er lige sat op til det dobbelte. Jeg har søvnforstyrrelser og problemer med øjnene. Desuden har jeg nu to konstant blå tæer. 

- Der er mange gener forbundet med sådan en sygdom. Derfor er det en rigtig god idé at få lavet et lægetjek. Jo hurtigere behandlingen starter, jo bedre er det, siger han.

Undersøgelsen kan være øjenåbner

 Henrik Nedergaard er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Han håber, at den nye undersøgelse åbner politikernes øjne for, at tidlig indsats betaler sig for patienter og rent samfundsøkonomisk, hvor der anslås en milliardgevinst.

 - Når patienter i dag får konstateret diabetes, så har 30-40 procent allerede en eller flere følgesygdomme med øjne, hjertekar, kredsløb, nyreproblemer eller sår på fødderne, siger han.

Professor: En pligt for læger at tage hul på emnet

Professor Allan Flyvbjerg er landets førende diabetesekspert og leder af Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er overbevist om værdien af en tidligere indsats til danskerne i risikogruppen for diabetes.

- Vi ved, at jo før vi forhindrer udvikling af komplikationer hos patienterne, jo billigere er det. Samtidig undgår man utrolig meget menneskelig lidelse, hvor diabetes jo kan medføre blodpropper i hjerne og hjerte, forringet syn og amputation af tæer og fødder, siger han.

Han ser det som en pligt for lægerne at tage hul på emnet med de patienter, som de vurderer, der er i risikogruppen. Derefter er det så op til borgernes frie valg, om de ønsker videre undersøgelse og behandling.

Ifølge tidligere undersøgelser koster det samfundet 10-20 gange mere at behandle kroniske patienter med komplikationer som svær diabetes end at behandle tidligt fundne patienter.