Der er maksimalt pres på nu, siger tidligere topforhandler

Forhandlinger i Forligsinstitutionen mandag gav ikke noget resultat. Der hviler nu et stort pres på forhandlerne, siger tidligere topforhandler.

Forligsmanden Mette Christensen har indkaldt både kommuner, regioner og stat til forhandlinger igen tirsdag formiddag.

Dermed fortsætter forhandlingerne tirsdag med fuld styrke, efter forhandlerne mandag aften gik hjem efter endnu en runde resultatløse forhandlinger.

Tirsdag aften ved midnat løber tiden nemlig ud. Det betyder, at der er maksimalt pres på forhandlerne i Forligsinstitutionen netop nu, fortæller en tidligere topforhandler, der selv har prøvet det mange gange.

- Det er meget specielt. Jeg har prøvet at sidde derinde i mange, mange timer og flere nætter. Nogle gange må man finde en sovebriks. Det findes der rundt omkring. Men der er hverken tæpper eller hovedpuder. Så kan man ligge lidt der, indtil man pludseligt bliver vækket – så er det ned til forligsmanden og stå ret igen.

Sådan fortæller Karin Retvig, der i mange år var med i toppen af dansk fagbevægelse som formand for HK/Privat, om det mærkelige spil, der foregår i Forligsinstitutionen, når forhandlingerne spidser til.

Indenfor murene

Netop nu er hele Danmarks opmærksomhed rettet mod Forligsinstitutionen i København, hvor forligsmand Mette Christensen forsøger at hjælpe de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere med at blive enige om en ny overenskomst.

VIGTIGE DATOER

  • Der var oprindeligt varslet strejke fra den 4. april og lockout fra den 10. april.
  • Forligsmanden har udsat konflikten, så datoerne for en eventuel strejke er den 22. april, og lockout kan træde i kraft den 28. april.
  • Hvis Forligsmanden i løbet af tirsdag den 17. april meddeler, at hun har opgivet at nå et resultat, vil både strejke og lockout kunne begynde fem dage senere – altså den 22. april.
  • Forligsmanden kan også vælge at udskyde konflikten yderligere 14 dage. Det skal i så fald også ske senest i morgen, tirsdag.

Udenfor på Sankt Annæ Plads står både demonstranter og journalister – men det er ikke mange, der får lov til at opleve den særlige stemning indenfor i Forligsinstitutionen.

Karin Retvigs erfaringer fortæller hende, at mens stemningen i starten måske var ganske afslappet, så er der maksimalt pres på nu, hvor forhandlingerne nærmer sig den endelige deadline:

- I starten får parterne lov til at snakke stille og roligt, og forligsmanden holder sig nogenlunde i baggrunden og vil have en afrapportering. Men jo nærmere vi kommer deadline, så mærker man presset fra forligsmanden mere og mere. Man bliver lidt taget i skole. Det er lidt ligesom, hvis man ikke har opført sig ordentligt nede i skolegården og bliver bedt om at gå op til rektor og stå ret. Og man får lidt lektier for af forligsmanden: "Prøv at gå den vej, eller prøv at gå den vej", fortæller hun.

Udenfor Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads er der liv og leben i disse dage. Indenfor sidder forhandlerne under maksimalt pres,fortæller tidligere topforhandler.
Udenfor Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads er der liv og leben i disse dage. Indenfor sidder forhandlerne under maksimalt pres,fortæller tidligere topforhandler. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Stadig uenige

Men det har været meget svært for forhandlerne denne gang. Efter mange timers forhandlinger i Forligsinstitutionen er parterne stadig uenige om lønforhøjelser, om lærernes arbejdstidsregler og om retten til betalt frokost.

Omkring lærernes arbejdstid ønsker Kommunernes Landsforening at holde fast i den nuværende regel, hvor arbejdstiden reguleres med en årsnorm, mens lærerne ønsker en kvartalsnorm og sikkerhed for, at de ikke nærmest vilkårligt kan blive skruet op og ned i arbejdstid.

Den betalte spisepause startede med at være en sag for akademikere ansat i staten, men det er blevet en fælles sag, som er vigtig i forhold til den såkaldte musketer-ed mellem arbejdstagerne, fordi kravet også bakkes op af dem, der faktisk har retten til den betalte spisepause i forvejen.

Diskussioner og aviser

På ingen af disse områder er der tilsyneladende sket noget – trods de mange timer forhandlerne har tilbragt i Forligsinstitutionen.

- Man diskuterer til langt ud på natten, og man læser aviser og ser tv. Der er lange perioder, hvor der er stilstand, fordi der sker noget rundt omkring. Så bliver man kaldt ind til forligsmanden med jævne mellemrum – på alle tider af døgnet – og skal fortælle, hvor langt man er nået med forskellige ting. Der bliver virkeligt presset på, fortæller hun.

- Vi bliver kaldt ind enkeltvis. Det kan også ske, at hun samler parterne over for hinanden, men det er ganske få mennesker, der kommer ind og taler med forligsmanden. Så bliver de sendt tilbage for at diskutere og afrapportere, og sådan kører det frem og tilbage. Lige indtil forligsmanden føler, at nu kan det løses, eller nu kan det ikke løses.

Forligsmand Mette Christensen.
Forligsmand Mette Christensen. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Flere rigtige forhandlinger

Med fristens udløb tirsdag aften klokken 23:59 er det snart allersidste frist for at indgå en aftale. Ellers træder de varslede strejker i kraft fra søndag den 22. april og en omfattende lockout fra den 28. april. Forligsmanden kan dog også vælge at udskyde konflikten med 14 dage.

Forhandlerne udtrykker mandag aften glæde over, at der bliver tid til nye forhandlinger tirsdag.

- Vi havde sådan lidt en frygt for, at når vi mødtes i morgen, så var det for at drøfte, om vi skulle konstatere et sammenbrud, eller om vi skulle udskyde konflikten. Men så mødes vi faktisk i morgen for at forhandle. Det synes jeg er rigtigt positivt, siger Anders Bondo Christensen, der er en af topforhandlerne for lønmodtagerne.

Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), kalder det "en fornuftig beslutning".

- Også i betragtning af, at vi er under tidspres, siger Sophie Løhde til TV 2.

Den statslige topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, foran Forligsinstitutionen under en tidligere forhandling.
Den statslige topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, foran Forligsinstitutionen under en tidligere forhandling. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Et halmstrå

Ifølge den tidligere HK-formand Karin Retvig vil der altid være pres på forligsmanden på dette punkt i forhandlingerne.

- På det her tidspunkt skal Forligsmanden finde et halmstrå, der gør, at man kan blive ved. Eller at man kan udsætte, siger hun.

Ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn vil forligsmand Mette Christensen i løbet af natten forsøge at skitsere en forligstekst:

- Skulle hun alene finde ud af det med lønnen, så er afstanden så lille, at min vurdering er, at det kan hun godt. Men så er der de andre brikker omkring lærerne og omkring den betalte frokostpause. Der har parterne stået meget langt fra hinanden. Så det kræver mindst to Columbus-æg fra Mette Christensen, før hun kan nå en aftale, siger Ole Krohn.