86-årig mand død efter påkørsel på genbrugsstation

16x9
Arkivbillede. Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

En 86-årig mand har mistet livet, efter at han mandag eftermiddag blev påkørt af en lastbil på en genbrugsplads.

En ulykke på en genbrugsstation i byen Balle ved Hadsten har resulteret i, at en 86-årig mand har mistet livet.

Det oplyser Østjyllands Politi. Mandag eftermiddag oplyser Østjyllands Politi, at mandens pårørende er underrettet.

Politiet modtog en anmeldelse lidt før 12.30 om, at en ældre mand var blevet påkørt af en lastbil på genbrugsstationen på Brogårdsvej i Balle.

Kort tid efter blev manden erklæret død af sine kvæstelser.

Lastbilfører kontaktede politiet

Politiet er mandag eftermiddag ved at finde frem til eventuelle pårørende og kan derfor ikke oplyse yderligere om ulykken.

Det var føreren af lastbilen, en 52-årig mand, der kontaktede politiet.

En bilinspektør skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken.